Horoskop for:
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Leo Kirch [Adb], født 21 Oktober 1926
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion

Solen i Vægten, Månen i Vædderen *Ascendanten i Vægten, Venus i 1. hus *Solen i 1. hus *Venus i 1. hus *Venus i konjunktion med Ascendanten *Saturn i 2. hus *Månen i 7. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 21 Oktober 1926 kl. 6:00 i Würzburg, Germany.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står også i Vægt, og din Måne står i Vædder.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde. Forklaring

til top

Solen i Vægten, Månen i Vædderen

Selvom din egentlige, indre natur er afbøjende og sympatisk, vil omstændighederne sikkert føre dig frem til en ledende stilling. I virkeligheden har du det faktisk bedst i en organiserende rolle. Du er mest afslappet sammen med andre, når der hersker kammeratskab, gensidighed og udveksling af ideer. Du arbejder godt i grupper, partnerskaber og kooperative foretagender. Du er en forligsmand, som forener modsætningerne, hvorved du ofte opnår balance og koordination. Men din impulsivitet kan få vægtskålen til at hælde i modsat retning. Du kan blive ubalanceret og foretage forhastede vurderinger. Du er altid opmærksom på begge sider af en sag og bliver frustreret, når du trænger for dybt ind i tingene, så du ender med at forstå alle parter og til stor irritation for dig selv ikke kan træffe nogen afgørelse.

I kærlighed er du hengiven og ofte lidenskabelig. Med din indsigt kan du blive en kilde til stor tryghed for din kæreste. Du har erhvervet denne viden i højere grad ved intuitionens end ved intellektets hjælp. Du ejer en sjette sans, som giver dig mulighed for at vurdere situationer præcist og gå direkte til sagens kerne.

Nøglen til en mere harmonisk personlighed ligger i at tøjle dine aggressive impulser og give dit kommunikerende, kammeratlige selv mulighed for at skinne tydeligere igennem. Hvis du slapper lidt mere af i jagten på harmoni og fuldkommen balance, vil du falde mere til ro og opnå fred med dig selv og andre.

til top

Ascendanten i Vægten, Venus i 1. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Vægten op i horisonten. Dets hersker, Venus, er placeret i 1. hus.

Dette tyder på et liv, hvor du vil indtage en holdning, som er imødekommende, venlig og kærlig.

Mennesker med Ascendanten i Vægten er grundlæggende drevet af deres følelser og emotioner frem for af intellektet. Dit liv vil afsløre din skarpe iagttagelsesevne og en tendens til at skabe sammenligninger af en primært æstetisk karakter. Du vil ikke udfolde den helt store energi i dine gøremål og vil derfor have tendens til at følge rutinen og den mindste modstands vej. Du er et forstående menneske, som søger andres billigelse og er meget tilpasningsvillig. Din intuition er bemærkelsesværdig, og du får en rent sanselig glæde ud af at involvere dig i socialt samvær og elske alle sociale sider af tilværelsen.

Hvis du ikke får styr på denne tendens til at være så stærk engageret i menneskelige relationer, kan du blive alt for knyttet til andre og afhængig af dem.

Der findes en vis rastløshed, omskiftelighed og mangel på vedholdenhed i dit liv. Dit hovedsigte ligger hele tiden på favoriseringen af en sammensmeltning af to ting eller to personer.

Uheldigvis gør dette engagement i menneskers indbyrdes harmonisering og tilpasning dig en lille smule urealistisk og handlingslammet. Du vil imidlertid tage det afslappet, opføre dig sympatisk, være socialt orienteret og optaget af udsmykning, klæder, sociale konventioner, normer og æstetik. I kærlighed vil du, såfremt du gør alvor af forholdet, opdage, at forholdet er en konsekvens af din egen interesse i at smigre dig selv frem for at imødekomme nogen form for dybere følelser.

Erhvervsmæssigt vil du have tilbøjelighed for aktiviteter, som kræver en høj grad af kultur og endda viden om kunst.

Denne placering har tendens til at støtte og måske endda overbetone alle de karakteristiske Vægt- egenskaber, som blev beskrevet i de foregående afsnit.

Du vil være meget fysisk tiltrækkende, og dette forhold vil gøre dig i stand til at indlede nogle interessante menneskelige relationer. Det er måske en af de stærkeste placeringer, Venus kan have, og den gør dig venlig, elskværdig, bredtfavnende, forstående, tiltrækkende og fokuseret på de højere følelser.

til top

Solen i 1. hus

Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.

Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk indflydelse på dem, når de er sammen med dig.

Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.

Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.

til top

Venus i 1. hus

Venus stod i dit 1. hus ved fødslen. Dette er en stærk placering af Venus, for det giver din personlighed charme og bibringer dig en venlig og behagelig natur.

Du koncentrerer dig en hel del om dit udseende, og selvom du måske ikke er specielt smuk eller køn, er der en blødhed og venlighed over dig, som får mange til at holde af dig.

Du holder af at omgive dig mest muligt med skønhed og ynde. Du er stærkt knyttet til naturen og foretrækker en stille, landlig tilværelse frem for bylivets plastgenstande.

Det er sandsynligt, at du er vokset op i en atmosfære af varme og sympati. Nu er det nemt for dig at udfolde de samme følelser over for familie og venner, og andre regner ofte med, at du sørger for at genoprette freden i vanskelige situationer.

Du har en god sans for musik, kunst og drama, og måske har du lyst til at dyrke en form for kunstnerisk udtryk.

Du arbejder hårdt for at komme godt ud af det med andre, og som regel forsøger du at afgøre diskussioner med diplomati frem for magt. Du må lære at hævde dig, når det er nødvendigt, og forsvare dine rettigheder, om nødvendigt også med magt. Ellers vil andre mennesker ikke have ret stor respekt for dig.

Dine relationer til andre er vigtige for dig, og du strækker dig ofte meget langt for at indlede sådanne. Det er afgørende, at dine forbindelser forbliver harmoniske, for skænderier og diskussioner påvirker dig negativt.

til top

Venus i konjunktion med Ascendanten

Venus i konjunktion med Ascendanten tyder på, at du har en personlig optræden og social charme, som vil blive bifaldet af alle, du kommer i kontakt med. Det er præcis den påskønnelse, du søger, for du ønsker først og fremmest accept. Du har nemt ved at indgå de nødvendige kompromiser for at få det, du ønsker. Men det vil muligvis ikke lykkes dig at overbevise alle om, at du blot udviser stiltiende forståelse. Uanset det image som du præsenterer for dem, der iagttager dig, findes der under denne overflade en beregnende automatik, som holder regnskab med alle fordele og ulemper ved alle bekendtskaber eller venskaber og hver eneste social kontakt og funktion.

Du opfører dig som regel godt og forfinet, men når du ikke får, hvad du ønsker, kan du blive ekstremt aggressiv og krævende.

Lær at nedtone din egeninteresse og brug noget tid på at udvikle de mere gedigne evner, som vil gøre dig værdig til de gaver, du søger.

til top

Saturn i 2. hus

Saturn stod i dit 2. hus ved fødslen. Dette er ikke en videre gunstig, astrologisk situation for din generelle økonomiske kurs i livet.

Du kan få svært ved at bevare en relativt god position på grund af økonomiske tab. Måske tager du også de økonomiske forhold for højtideligt og bebyrder dig selv med bekymringer desangående.

Dit krævende og pligtopfyldende arbejde giver dig muligvis kun et beskedent økonomisk udkomme, men det hjælper med at afstive dit selvværd og din påskønnelse af andre værdier. Derfor skal du ikke miste modet. Saturn giver ofte en relativt normal økonomisk status som ældre, hvis man anstrenger sig i så henseende.

Hvis du gør en indsats for at blive mere entusiastisk og mere liberal i erhvervsmæssig henseende, kan dit liv ændre sig til en vis grad.

til top

Månen i 7. hus

Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.

Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Leo Kirch [Adb] (mand)
født den 21. oktober 1926 lokaltid: 6:00
i Würzburg, GER U.T.: 05:00
9e56, 49n48 sid. tid: 07:35:17

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 27°02'36 i hus 1 direkte
Måne Vædder 26°53'54 i hus 7 direkte
Merkur Skorpion 16°36'13 i hus 2 direkte
Venus Vægt 19°09'01 i hus 1 direkte
Mars Tyr 15°58'57 i hus 8 retrograd
Jupiter Vandbærer 17°23'44 i hus 4 direkte
Saturn Skorpion 25°00'43 i hus 2 direkte
Uranus Fisk 26°19'41 i hus 6 retrograd
Neptun Løve 26°33'01 slutningen af hus 10 direkte
Pluto Krebs 15°56'27 i hus 9 stationær (R)
Sand Måneknude Krebs 10°06'20 i hus 9 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 17°07'56
2.Hus Skorpion 13°13'13
3.Hus Skytte 15°13'51
Imum Coeli Stenbuk 22°02'54
5.Hus Vandbærer 26°42'48
6.Hus Fisk 24°58'55
Descendant Vædder 17°07'56
8.Hus Tyr 13°13'13
9.Hus Tvilling 15°13'51
Medium Coeli Krebs 22°02'54
11.Hus Løve 26°42'48
12.Hus Jomfru 24°58'55

Større aspekter
Sol Opposition Måne 0°09
Sol Konjunktion Venus 7°54
Sol Kvinkuns Uranus 0°43
Sol Sekstil Neptun 0°30
Måne Opposition Venus 7°45
Måne Kvinkuns Saturn 1°53
Måne Trigon Neptun 0°21
Merkur Opposition Mars 0°37
Merkur Kvadrat Jupiter 0°48
Merkur Trigon Pluto 0°40
Venus Trigon Jupiter 1°45
Venus Kvadrat Pluto 3°13
Venus Konjunktion Ascendant 2°01
Mars Kvadrat Jupiter 1°25
Mars Sekstil Pluto 0°03
Mars Kvinkuns Ascendant 1°09
Jupiter Kvinkuns Pluto 1°27
Jupiter Trigon Ascendant 0°16
Saturn Trigon Uranus 1°19
Saturn Kvadrat Neptun 1°32
Uranus Kvinkuns Neptun 0°13
Pluto Kvadrat Ascendant 1°11
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Børnehoroskop af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering