Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 24 Februar 1943 kl. 23:42 i Liverpool, England.
Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Skorpion.
Saturn trigon Sol: Yderligere oplæring
Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013: I denne tid vil omstændighederne i
dit liv og dine egne indre energier arbejde helt godt sammen. Denne påvirkning vil dog ikke
forekomme specielt heldig; det vil snarere være sådan, at din tilværelse forløber glat, og
alt, hvad du kaster dig ud i, vil gå godt. Du vil faktisk være i stand til at gøre betydelige
fremskridt og få en hel del fra hånden uden at føle, at du yder nogen større indsats. Udnyt
denne situation og udret så meget som muligt. Hvis der viser sig en mulighed for yderligere
uddannelse, som kan udvide dit erfaringsområde, så grib den, for derved kan du opføre et
bolværk imod mulig modgang senere. Jo mere du udretter i øjeblikket, desto nemmere vil du få
ved at leve op til de krav, du bliver pålagt om få år.
Tiden er inde til at forberede sig på de højdepunkter, som vil opstå om ca. 4 år. Derfor bør
du bruge denne periode til at styrke din tilværelse og sikre den imod fremtidige
vanskeligheder.
Det er også et godt tidspunkt til at opbygge fysisk styrke frem for at øde kræfterne bort.
Spilder du energien i øjeblikket, vil det ikke umiddelbart medføre problemer, men om få år,
når du virkelig har brug for styrke og energi, så ejer du det måske ikke.
Det er et godt tidspunkt at forsøge at opnå anerkendelse fra andre for de ting, du har
udrettet. Din arbejdsgiver eller andre, som du arbejder sammen med, kan blive imponerede over
din flid. Du bør bestræbe dig på at gøre et godt indtryk på dem, for om ganske få år vil dine
mål blive testet, og har du været i stand til at overbevise andre om, at du er værd at samle
på, så vil du få meget nemmere ved at overvinde disse forhindringer.
Saturn kvadrat Pluto: At kaste sin ham
Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013: Dette kan være en vanskelig periode
i dit liv. Skyldet omstændighederne og andre mennesker kan du have meget svært ved at indføre
de forandringer i din tilværelse, som du gerne vil. For eksempel kan dine ambitioner med
hensyn til dit arbejde blive skuffede. Din chef eller dine kolleger vil måske forsøge at
hindre dig i at udrette det, du gerne vil. Økonomisk bliver du sikkert nødt til at skære ned
på udgifterne, for du har simpelthen ikke råd. Sommetider kan oplevelserne under denne
påvirkning minde meget om en kamp med nogle lænker, som holder én nede. Du vil føle dig
fristet til at yde modstand og slås alt, hvad du kan.
Men at gøre modstand nu er ikke den bedste måde at håndtere energien på, for det vil kunne
fremkalde nogle destruktive kræfter, som ligger uden for din kontrol. Denne energi bliver
sommetider forbundet med voldsomme ulykker, så pas på. Den bedste måde at omgås den på er ved
at udvise en vis objektiv distance. Du vil forståeligt nok blive meget ophidset over nogle af
de forhindringer, der dukker op i øjeblikket, men prøv at betragte dem som en mulighed for at
finde ud af, hvilke områder af tilværelsen der fungerer for dig, og hvilke der ikke gør det.
Denne påvirkning symboliserer som regel en opfordring til at skille sig af med de unødvendige
og overflødige elementer i tilværelsen. Den kræver, at du gør dig fri af døde og ufrugtbare
strukturer. Pluto styrer sammenbrud og genopbygning, og det er præcis, hvad du bliver tvunget
ud i. Gør du det frivilligt, vil det gå meget nemmere.
Når denne periode er overstået, vil du dukke frem af krisen langt mere modstandsdygtig end
før. Pas godt på dine resurser, og har du økonomiske problemer, så indret din tilværelse
sådan, at du kan klare dig med mindre.
Neptun konjunktion Sol: Ubehagelige stunder
Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af februar 2015: Denne påvirkning kan i høj grad
øge din følsomhed og medfølelse over for de mennesker, der omgiver dig, og give dig mulighed
for at hjælpe andre på en helt ny måde. Den forøger også stærkt din interesse for religion og
metafysik og gør dig mere optaget af den større mening med livet. Du vil være tilbøjelig til
at underordne dine egne drifter for andres behov og føle, at det, der gavner dem, er lige så
vigtigt som det, der gavner dig selv.
Er du forberedt, vil du komme til at opleve denne påvirkning på den positive måde, som er
beskrevet ovenfor, men er du ikke forberedt, vil du erfare energiens mindre gunstige
virkninger. Denne energi omkanaliserer den den energi, som dit ego normalt lægger beslag på,
men det er ikke altid tydeligt, hvor energien går hen. En meget almindelig reaktion på denne
påvirkning er udmattelse, følelsen af at kroppen simpelthen ikke rummer mere energi. Eller man
kan føle sig psykisk udmattet, tom og ineffektiv. Du kan også have tendens til at blive
skuffet over dig selv eller få medlidenhed med dig selv. Ofte dukker denne form for svaghed op
som forvirring, formålsløshed og meningsløse handlinger.
Et andet resultat af denne påvirkning kan være, at du kan være tilbøjelig til at snyde andre
mennesker, som om dit jeg forsøger at få dig til at fremstå som noget andet, end du i
virkeligheden er. Hvorvidt du foretrækker at snyde andre eller ej, afhænger primært af din
egen moral, men gør du det, må du hellere sørge for at være god til det. Denne energi har en
frustrerende evne til at lade sandheden komme for dagens lys i et meget ubelejligt øjeblik.
Du vil sandsynligvis være usædvanlig idealistisk under denne påvirkning. Vær blot sikker på,
at dine idealer har rod i virkeligheden og ikke blot er listige metoder til at slippe væk fra
den. Er de blot et middel til flugt, så vil skuffelserne næsten med sikkerhed melde sig.
Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side
Fra 15. juni 2013 til 24. juni 2013: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse
og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere
storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt
til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør
dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme
tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig
vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen
rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at
du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever
nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere
modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet
og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i.
Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i
særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en
periode med en reel udvidelse af din viden.
Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt
større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at
gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de
ting, der interesserer dig.
Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig
lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt,
hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt
kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset
længden af dets varighed.
Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet
Fra 22. juni 2013 til 1. juli 2013: I reglen vil du have det virkelig godt under denne
påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i
dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I
denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser,
og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det
uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en
eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt
eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.
Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige
anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse
med religion end af decideret mystiske emner.
Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke
skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af
tilfredshed og indre harmoni.
Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder
Begyndelsen af september 2013 indtil midten af maj 2014: Denne påvirkning indikerer starten på
en ny vækst- og udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne
forventninger. Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse
vidunderlige muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de
fleste mennesker må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig
effekt.
De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan
åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden.
I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er
samtidig også villig til at give mere til verden.
Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil
sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om
den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form
til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning
repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i
livet.
Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig.
Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget,
du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme
ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør
ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage
forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive
eller overanstrenge dig.
|