•    
    Planetpositioner
    30-Mar-2017, 12:52 UT/GMT
    Sol100'31"3n58
    Måne1256'30"11n05
    Merkur2840'54"13n08
    Venus150'36"r7n48
    Mars1440' 6"16n35
    Jupiter1919' 9"r6s06
    Saturn2745'28"22s05
    Uranus2337'30"8n39
    Neptun1245'18"7s34
    Pluto1917'18"21s09
    Sand Månek.250'17"r10n28
    Chiron2537'29"1n43
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Marts 2017
for Jess Thomas [Adb], født 4 August 1927
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Radikalt anderledes * Uranus kvadrat Merkur: * Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017:

Flygtige bekendtskaber * Uranus trigon Ascendant: * Begyndelsen af juni 2016 indtil midten af februar 2018:

Trange omgivelser * Jupiter kvadrat Pluto: * Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017:

Højere mål * Uranus trigon Neptun: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Adfærdsmønstre * Uranus opposition Måne: * Slutningen af maj 2017 indtil begyndelsen af februar 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Marts 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 4 August 1927 kl. 6:00 i Hot Springs SD, Alaska.

Dit soltegn er Løve. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Løve, og din Måne er i Vægt.

 

til top

Pluto opposition Pluto: Ændringer i dit liv

Begyndelsen af marts 2015 indtil begyndelsen af november 2017: Denne periode repræsenterer fuldbyrdelsen af nogle ændringer, som du har foretaget på et tidligere tidspunkt i livet. Du bør undersøge, i hvilket omfang dit liv er blevet mere fuldkomment og afrundet. Er det lykkedes dig at skabe balance mellem de forskellige ting og emner, som kappedes om din opmærksomhed. De forandringer, som måtte dukke op under denne transit, er sandsynligvis et resultat af noget, der ikke blev gjort helt færdigt dengang.

Det er dog sjældent, at vi lever et liv i fuldkommen balance, så uanset hvor hårdt du prøver, vil der altid være ting, som du må forholde dig til nu, fordi du ikke løste dem tidligere. Nogle gange kan det virke, som om disse forandringer er unødvendige og stærkt forstyrrende. Måske føler du, at du har levet et langt liv og burde kunne nyde en vis stabilitet nu. Men forandring er altid en del af livet. Giv derfor disse nødvendige ændringer lov til at foregå og forsøg ikke at hinde dem, og frem for alt, betragt dem ikke med ærgrelse eller beklagelse. Du gror og forandrer dig stadig, og det vil du gøre, så længe du lever. Husk altid den gamle buddhistiske talemåde: "Oplysning er nemt for den, der ikke ønsker noget."

 

til top

Uranus kvadrat Merkur: Radikalt anderledes

Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017: Dette kan være en utrolig forvirrende periode, fordi der kan melde sig nye informationer og data i et hastigt tempo. Det kan være svært at træffe kloge beslutninger om noget som helst. Hvis du er nødt til at træffe en afgørelse, men din holdning til emnet mangler ro og køligt overblik, så prøv at lægge sagen til side, indtil du har fået bedre klaring på dine følelser. Det kan faktisk være sværere, end det lyder, for under denne påvirkning bliver folk ofte fristet til at træffe forhastede og impulsive beslutninger. Eventuelle forretningstransaktioner kan også blive besværliggjort i øjeblikket på grund af denne tendens. Det vil dog være muligt at foretage transaktioner inden for det videnskabelige eller teknologiske område, især elektronik. De passer nemlig med energiens symbolik og vil muligvis ikke volde de samme bryderier. Men selv under de bedste forhold bør du udvise forsigtighed!

En negativ effekt af denne energi kan være, at du vil føle dig utrolig nervøs og anspændt på grund af begivenhedernes hurtige tempo. Energien kan antyde nervøse lidelser, såfremt du har en naturlig tilbøjelighed i den retning.

Rejser kan i denne periode være temmelig forstyrrede. Uanset hvor omhyggeligt du planlægger tingene, vil din rejse ikke komme til at forløbe, som du har planlagt, og du kan blive tvunget til at rejse på det mest ubelejlige tidspunkt. Desværre er der også fare for uheld, så du bør nok holde din rejseaktivitet på et minimum.

Et vigtigt psykologisk udtryk for denne energi kan være, at dine ideer og meninger sandsynligvis vil blive stærkt anfægtet af andre. Du har muligvis fuldkommen ret, men kosmos vil tvinge dig til at undersøge dine egne holdninger, så du med sikkerhed kan vide, om du har ret. Du kan også føle dig tiltrukket af radikalt anderledes måder at tænke på, og dette kan fremkalde modstand hos andre i øjeblikket. Det vil især påvirke din erhvervssituation. Hvis du giver meget kraftigt udtryk for dine meninger og holdninger på et bestemt område, så bør du sikre dig, at du befinder dig i en position, hvor du er i stand til at forsvare dine synspunkter. Og selvom du skulle have ret, så lad være med at udtrykke dig på en dogmatisk måde. Prøv at forstå andres synspunkter, for du kunne lære noget af dem.

 

til top

Uranus trigon Ascendant: Flygtige bekendtskaber

Begyndelsen af juni 2016 indtil midten af februar 2018: Denne periode vil være præget af en stigende grad af frihed i og i kraft af dine personlige forhold til andre. Du vil være i stand til at udtrykke dig over for andre på en måde, som du aldrig tidligere har haft mulighed for. Det kan antage form af en ny interesse eller hobby eller et nyt studiefelt. Du vil føle dig tiltrukket af tekniske og videnskabelige emner, samt okkulte studier som astrologi.

Du reagerer hurtigere på folk omkring dig i øjeblikket og giver generelt indtryk af at være mere levende og villig til at udfordre tilværelsen, og det er du også. Du kan også virke noget impulsiv og måske en anelse nervøs, men de fleste vil ikke finde dig foruroligende.

Uventede nye kontakter til andre kan give dig mulighed for at udvide dit virkefelt og foretage dig ting, du altid har foretaget dig før. Du kan f.eks. få mulighed for at tage ud at rejse eller kaste dig ud i en helt ny type aktivitet. Din gamle livsform interesserer dig ikke længere, og hvis andre forsøger at overbevise dig om, at du bør holde dig til det gamle, så vil det blot kede dig.

Der kan opstå nye kontakter i øjeblikket, som udfordrer din kreativitet, men de varer muligvis ikke længere end energien selv, så det er bedst ikke at foretage nogen mere varig tilknytning før senere hen. Selvom disse kontakter kan være forbigående, vil de have en frigørende virkning på dig og øge din evne til at opleve livet. Ofte vil den anden person fungere som "guru", dvs. han eller hun vil lukke op for en spirituel dimension, du aldrig tidligere har oplevet. Men forvent ikke, at den pågældende skal optræde i den standardiserede guru- forklædning. Det kan være hvem som helst, og hyppigt vil vedkommende overhovedet ikke ligne den konventionelle forestilling om en åndelig mester. Oplysning kan antage lige så mange former, som der findes lærere og disciple.

 

til top

Jupiter kvadrat Pluto: Trange omgivelser

Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017: Denne påvirkning kan have den effekt, at den vækker dine ambitioner om at udrette store ting. Du føler, at energien kan bære dig højere og længere end normalt, og du er villig til at stræbe efter magt og succes. Men dine bestræbelser kan støde på en omfattende modstand hos andre, især hvis du ikke er ét hundrede procent samvittighedsfuld med hensyn til din fremgangsmåde. Denne energi kan bringe dig succes og social status, men den kan også berøve dig disse ting. I stedet for at opnå magt, vil du simpelthen kunne fremprovokere en konflikt med dem, der sidder på magten, og sommetider endda helt uden at være klar over det. Du har muligvis ingen intentioner om at udfordre nogen som helst, og alligevel ender du i klammeri med myndighederne.

En anden måde, energien kan ytre sig på, er ved, at du bliver involveret i et projekt, der går ud på at reparere eller genopbygge et eller andet. Det kan være fysisk ejendom, dit nabolag, eller noget mere abstrakt såsom at reorganisere eller reformere en regering, en forretning eller en eller anden institution. Dit mål er at gøre fremskridt og forbedre tingene, men også her kan du støde på modstand hos folk, som ikke er enige i dine ideer, eller som føler sig truede af din foretagsomhed.

Du må undgå at blive besat af en plan eller fremgangsmåde og især være parat til at underkaste dine forestillinger om ret og uret en nærmere undersøgelse. Hold fast ved det, du mener er sandt, men ikke uden først at sikre dig, at du nu også har ret. Denne energi kan sommetider overbevise én om et synspunkt, som i virkeligheden er temmelig tvivlsomt. Du bør derfor granske dine religiøse, filosofiske og metafysiske holdninger meget nøje. Hvis du ønsker at føre andre mennesker frem til oplysning, så sørg allerførst for at sikre kvaliteten af din egen.

I visse tilfælde kan denne påvirkning medføre retslige konflikter, og du bør være helt sikker på, at alle sager, du involverer dig i, er absolut lovlige. Undgå underverdenen og lyssky personer i alle forhold.

 

til top

Uranus trigon Neptun: Højere mål

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018: Denne påvirkning vil bringe nogle idealistiske, spirituelle og filosofiske spørgsmål frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil blive optaget af meningen med livet, og du vil finde nogle nye måder at undersøge disse ting på.

Hvis du overhovedet interesserer dig for mystiske og spirituelle emner, vil du blive mere engageret i disse studier end nogensinde før, og du vil have stort udbytte af det. Du vil tage ideer op, som du hidtil har anset for alt for abstrakte til at være til nogen virkelig gavn, og du vil tydeligt kunne se, hvordan du skal bære dig ad med at integrere dem i dit liv. Tidspunktet er velegnet til studier af enhver form for metafysiske, okkulte eller spirituelle doktriner.

Selvom du måske aldrig før har været optaget af sådanne emner, vil du pludselig blive interesseret i aspekter af tilværelsen, som du måske hidtil har betragtet som alt for idealistiske. Du vil kunne arbejde hårdt sammen med andre for at virkeliggøre dine ideer om, hvordan verden burde fungere. Under denne påvirkning vil du antagelig ikke nøjes med at læne dig tilbage og lade verden fortsætte som hidtil. Men samtidig er du ikke doktrinær på nogen måde; du udviser stor forståelse for divergerende opfattelser og er villig til at prøve at komme til en forståelse, når der opstår uenigheder med andre.

Du kan også opleve en helt ny interesse for at arbejde med de fattige, syge og undertrykte for at forbedre deres lod. Du vil have svært ved at tolerere lidelse i verden omkring dig, også selvom du har været relativt uinteresseret i disse ting før i tiden.

Generelt vil energien få dig til at føle, at du har opdaget et nye aspekt af sandheden, og at universet er langt mere kompliceret og komplekst, end du tidligere har forestillet dig. Og du vil nære ønske om at dele denne indsigt med alle, der dukker op i din tilværelse.

 

til top

Uranus opposition Måne: Adfærdsmønstre

Slutningen af maj 2017 indtil begyndelsen af februar 2019: Denne påvirkning kan indikere pludselige hændelser i dit personlige og følelsesmæssige liv og uventede ændringer på hjemmefronten. Presset fra de ydre vilkår vil afsløre et ubevidst følelsesmæssigt mønster hos dig, og du vil lære at omgås tilværelsen med færre vaner og uhensigtsmæssige, ubevidste adfærdsmønstre. Du kan blive rystet over disse forandringer, men du bør indse, at denne påvirkning kan frigøre dig fra karaktertræk, som du reelt ikke længere har brug for.

Denne energi har at gøre med de adfærdsmønstre, som bliver skabt i vores barndom, og som dengang har været hensigtsmæssige, men som ikke er det længere. Uranus vækker dit behov for at være en uafhængig, selvtilstrækkelig voksen, at kunne forholde dig til andre som deres jævnbyrdige, også selvom du måske ikke helt føler dig parat til det. De fleste mennesker bevarer imidlertid et eller andet infantilt adfærdsmønster, som afstedkommer en adfærd hos den voksne, især i relation til andre mennesker, som besværliggør enhver yderligere vækst. Man vil måske stadig lede efter forhold, hvor man har den samme følelsesmæssige afhængighed, som man havde i forhold til sin mor. Dine følelsesmæssige reaktioner over for andre udgør måske nogle vaner, som stiller sig i vejen for kommunikationen. Eller du spiller måske rollen som forælder over for et andet menneske, som i virkeligheden har brug for at blive selvstændig. Energien ødelægger denne type forhold og gør det umuligt for os at opretholde vore gamle adfærdsmønstre, som vi derved bliver tvunget til at underkaste et nærmere eftersyn. Dine intime personlige relationer kan blive forstyrrede, for det er på dette område, de infantile og barnlige adfærdsmønstre nomalt viser sig.

Har du først accepteret, at de gamle adfærdsmønstre ikke længere er hensigtmæssige, og er du villig til enten at indføre forandringer eller acceptere dem, der allerede har indfundet sig, så vil du begynde at føle dig mere fri. Du vil frigøre dig fra de lænker, du har smedet om dig selv. Du vil nærme dig tilværelsen med en større fornemmelse af frihed og en øget evne til at opleve livet, som det er nu, og ikke som det var, da du var barn.


Kort Horoskop - Prognose Marts 2017 til August 2017
for Jess Thomas [Adb] (mand)
født den 4. august 1927 lokaltid: 6:00
i Hot Springs SD, USA U.T.: 13:00
103w29, 43n26 sid. tid: 02:54:27

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Løve 11°08'50 i hus 12 direkte
Måne Vægt 27°53'26 i hus 3 direkte
Merkur Krebs 23°01'03 i hus 11 direkte
Venus Jomfru 20°39'56 i hus 2 direkte
Mars Jomfru 6°23'43 i hus 1 direkte
Jupiter Vædder 3°19'16 i hus 8 retrograd
Saturn Skytte 1°01'26 i hus 4 stationær (D)
Uranus Vædder 3°08'59 i hus 8 retrograd
Neptun Løve 26°07'14 i hus 1 direkte
Pluto Krebs 16°08'10 i hus 11 direkte
Sand Måneknude Tvilling 26°53'15 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 24°21'13
2.Hus Jomfru 15°59'59
3.Hus Vægt 13°01'34
Imum Coeli Skorpion 16°04'53
5.Hus Skytte 22°17'16
6.Hus Stenbuk 25°49'27
Descendant Vandbærer 24°21'13
8.Hus Fisk 15°59'59
9.Hus Vædder 13°01'34
Medium Coeli Tyr 16°04'53
11.Hus Tvilling 22°17'16
12.Hus Krebs 25°49'27

Transitter
Pluto opposition Pluto Begyndelsen af marts 2015 indtil begyndelsen af november 2017
Uranus kvadrat Merkur Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017
Uranus trigon Ascendant Begyndelsen af juni 2016 indtil midten af februar 2018
Jupiter kvadrat Pluto Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017
Uranus trigon Neptun Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018
Uranus opposition Måne Slutningen af maj 2017 indtil begyndelsen af februar 2019

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt