•    
    Planetpositioner
    25-Dec-2014, 21:43 UT/GMT
    Sol4Stenbuk1' 9"23s22
    Måne26Vandbærer7'53"9s12
    Merkur13Stenbuk55'12"24s51
    Venus19Stenbuk4'54"23s16
    Mars16Vandbærer16'51"17s05
    Jupiter22Løve9' 7"r14n55
    Saturn0Skytte14'10"18s19
    Uranus12Vædder34'35"4n21
    Neptun5Fisk14'34"10s16
    Pluto12Stenbuk57'11"20s39
    Sand Månek.15Vægt38' 2"r6s09
    Chiron13Fisk34'41"2s09
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for David Gilbert [Adb], født 6 Oktober 1944
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Skytten *Solen i Vægten *Solen i 10. hus *Månen i Tvillingerne *Månen i 7. hus *Månen i opposition til Ascendanten *Venus i Skorpionen *Venus i 11. hus *Mars i Vægten *Mars i 11. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk). I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 6 Oktober 1944 kl. 11:25 i Cambridge (Middlesex County), Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Skytte, og din Måne står i Tvilling.

til top

Ascendanten i Skytten

Du er et meget åbent og udadvendt menneske, ganske ligefrem og ærlig; faktisk kan du være så ligefrem, at det nærmer sig det indiskrete. Men mennesker, som bliver såret over dine ligefremme bemærkninger, får det bedre, når de indser, at du faktisk ikke har til hensigt at såre.

Du har masser af energi, og du nyder friheden uhyre meget. Hvis du ikke kan styre dit eget liv så meget, som du ønsker, føler du dig fanget og fastlåst.

Du er sandsynligvis interesseret i sport og udendørsaktiviteter.

til top

Solen i Vægten

Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene til at ske.

Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.

Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes, at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.

til top

Solen i 10. hus

Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.

Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre menneskers autoritet.

Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.

Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.

til top

Månen i Tvillingerne

Dine følelser skifter meget hurtigt, og du er temmelig rastløs. Du kommer hurtigt til at kede dig, og tankerne har tendens til at vandre, hvis du er tvunget til at fastholde opmærksomheden for længe ved én bestemt ting. Men du er meget nysgerrig og ivrig efter at prøve alle nye oplevelser.

Du nyder at rejse, fordi det giver mulighed for nye oplevelser. Og du har det på samme måde med nye ideer, for du ønsker at vide alt, der er at vide.

Et meget positivt aspekt ved denne Måne-placering er, at du formentlig vil lære at lade intellektet styre følelserne. I situationer hvor andre handler vildt og følelsesladet, bevarer du roen og er i stand til at se, hvad der i virkeligheden foregår.

til top

Månen i 7. hus

Du vælger dine personlige venner ud fra, hvordan du reagerer følelsesmæssigt på dem. Hvis ikke mennesker appellerer stærkt til dine følelser og tilbyder følelsesmæssig støtte og tryghed, føler du dig ikke tiltrukket af dem.

Du tiltrækker selv mennesker, hvis følelser er stærke og tæt ved overfladen, for du kan lide at være velunderrettet om dine venners sindstilstand. Grunden til, at du tiltrækker den slags mennesker, er, at de hjælper dig med at forstå dine egne følelser.

Det er sandsynligt, at du vil gifte dig eller danne et tæt parforhold tidligt i livet. Du har brug for sådan et forholds tryghed og følelsesmæssige nærhed.

til top

Månen i opposition til Ascendanten

Du er altid på udkig efter følelsesmæssig støtte fra andre og, hvis du er virkelig deprimeret, beskyttelse mod tilværelsens vanskeligheder. Du nyder ikke at kende nogen på en flygtig måde; du ønsker at vide alt om de mennesker, som er tæt på dig. Dette kan skabe visse misforståelser, fordi dine venner vil kunne føle, at du blander dig for meget i deres personlige anliggender og vice versa.

Dit forhold til din mor vil have meget at gøre med den persontype, som du vælger som kæreste eller ægtefælle, når du bliver ældre. Hvis dit forhold til hende har været trygt, nært og varmt, vil du være støttende og beskyttende over for den, du elsker.

Hvis din mor har virket fjern eller simpelthen ikke været til stede, når du havde brug for hende, vil du, når du bliver ældre, lede efter en partner, som vil være 'mor' for dig.

til top

Venus i Skorpionen

Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller også slet ikke.

Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.

til top

Venus i 11. hus

Du er et meget selskabeligt anlagt menneske, som virkelig nyder et godt samvær og en fornøjelig stund. Du har det bedst i grupper, og du er en glimrende holdspiller i alle de aktiviteter, du måtte engagere dig i.

Du holder af at være sammen med venner, som er varme og omgængelige.

Uanset hvem dine venner er, vil du sikkert nyde dem. Gennem hele livet vil venskaber være en kilde til glæde og morskab for dig.

til top

Mars i Vægten

Denne Mars-placering kan have to helt forskellige virkninger. Formentlig foretrækker du at arbejde sammen med andre, for du har en stærk sans for samarbejde. Dit ønske om at få din vilje modificeres af dit behov for at komme godt ud af det med andre.

På den anden side er nogle mennesker med denne placering meget kappelystne. I det tilfælde vil du opfatte ethvert møde med et andet menneske som en chance for at konkurrere, i en venlig eller en uvenlig atmosfære.

Du har en stærk sans for retfærdighed og hader at se nogen blive behandlet urimeligt.

til top

Mars i 11. hus

Du kan godt lide at omgås mennesker, som er aktive, livlige og uafhængige. Du elsker at arbejde hårdt og at udveksle meget aktivt med dine venner.

Det er meget vigtigt for dig at være sammen med mennesker, hvis målsætning ligner din egen, for du tror meget stærkt på dine egne meninger og vil ivrigt forsvare dem mod alle, der udfordrer dem.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for David Gilbert [Adb] (mand)
født den 6. oktober 1944 lokaltid: 11:25
i Cambridge (Middlesex County), MA (US) U.T.: 15:25
71w06, 42n22 sid. tid: 11:41:15

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 13°14'33 i hus 10 direkte
Måne Tvilling 14°08'32 i hus 7 direkte
Merkur Vægt 2°38'10 i hus 10 direkte
Venus Skorpion 10°17'51 i hus 11 direkte
Mars Vægt 25°22'14 i hus 11 direkte
Jupiter Jomfru 15°26'53 i hus 9 direkte
Saturn Krebs 10°31'57 i hus 8 direkte
Uranus Tvilling 12°59'56 i hus 7 retrograd
Neptun Vægt 4°20'07 i hus 10 direkte
Pluto Løve 9°59'02 i hus 8 direkte
Sand Måneknude Krebs 24°00'22 i hus 8 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 6°16'53
2.Hus Stenbuk 9°12'56
3.Hus Vandbærer 18°00'27
Imum Coeli Fisk 24°53'29
5.Hus Vædder 24°12'46
6.Hus Tyr 17°02'04
Descendant Tvilling 6°16'53
8.Hus Krebs 9°12'56
9.Hus Løve 18°00'27
Medium Coeli Jomfru 24°53'29
11.Hus Vægt 24°12'46
12.Hus Skorpion 17°02'04

Større aspekter
Sol Trigon Måne 0°54
Sol Kvadrat Saturn 2°43
Sol Trigon Uranus 0°15
Sol Sekstil Pluto 3°16
Sol Sekstil Ascendant 6°58
Måne Kvadrat Jupiter 1°18
Måne Konjunktion Uranus 1°09
Måne Sekstil Pluto 4°09
Måne Opposition Ascendant 7°52
Merkur Konjunktion Neptun 1°42
Merkur Sekstil Ascendant 3°39
Venus Sekstil Jupiter 5°09
Venus Trigon Saturn 0°14
Venus Kvinkuns Uranus 2°42
Venus Kvadrat Pluto 0°19
Jupiter Sekstil Saturn 4°55
Jupiter Kvadrat Uranus 2°27
Uranus Sekstil Pluto 3°01
Neptun Sekstil Pluto 5°39
Neptun Sekstil Ascendant 1°57
Pluto Trigon Ascendant 3°42
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astrodienst Onlineshop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt