Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 16 Marts 1908 kl. 17:51 i
Boulzicourt,.
Dit soltegn er Fisk. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Jomfru, og din Måne står også i Jomfru.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Fiskene, Månen i Jomfruen
Disse astrologiske placeringer kombinerer en skarp intuition med en god kritisk sans, som giver
dig en sund, mental balance. Du er et begavet menneske og modtagelig over for uddannelsesmæssige
og kulturelle påvirkninger. Du er hjemmevant med alt det, der er immaterielt, uhåndgribeligt og
vagt, og alligevel finder du nogle måder, hvorpå du kan gøre disse ting praktisk anvendelige. Du
kan med held kombinere indsigt med konkrete kendsgerninger. Men de kærlige og følelsesmæssige
sider af din individualitet kan nemt kaldes frem. På grund af din føjelighed, medfølelse og
forståelse får dine egne affærer sjældent forrang over andres. I kærlighed søger du gensidig
forståelse og sympati. Nøglen til en harmonisk tilværelse ligger i bevarelsen af en balance
mellem intuition og sund fornuft.
Ascendanten står i Jomfruen, Merkur i 6. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Jomfruen op i horisonten. Dets hersker,
Merkur, er placeret i 6. hus.
Dette tyder på, at du gennem hele livet vil indtage en reserveret, stille, analytisk, kritisk og
modtagelig indstilling.
Selvom du ikke er et menneske med meget store ambitioner, så besidder du evnen til at være
vedholdende og udfolde ægte snilde.
En vis selviskhed kan bemærkes. Men hvis du er i stand til at imødegå dette træk ved hjælp af din
medfødte hjælpsomme og forstående indstilling og bruge dine positive egenskaber til at løse andre
menneskers problemer, så vil du kunne leve op til dine højeste spirituelle forpligtelser, og din
bevidsthed og opfattelsesevne vil blive udvidet.
Du er ikke bange for at tage fat, men du holder af at foretage dig ting, hvor du bruger dine
intellektuelle resurser frem for de mere mekaniske. Der optræder en vis uafhængighed, men lad
være med at presse for hårdt på i så henseende, for Jomfruens naturlige miljø er et, hvor
personen bliver styret af en magtfuld autoritet, og hvor de vigtigste beslutninger helst skal
træffes af andre.
Du er meget opmærksom på detaljer, og dette gør dig til en god arbejdskraft, især i jobs, som
kræver stor præcision og iagttagelsesevne. Du ønsker rene linjer, og selvom du ikke har noget
imod at omgås andre, så er der noget, du absolut ikke bryder dig om: bestandig indtrængen i dit
privatliv. Forretninger og praktiske gøremål bør være meget vigtige i dit liv. Selvom du
selvfølgelig ikke skal rådes til at gå imod dine medfødte egenskaber, som gør dig en smule
reserveret, kan det dog anbefales, at du, når du er forelsket, giver dig selv lov til at slappe
af og være lydhør over for partneren, således at du bliver i stand til at gengælde noget af den
kærlighed, som du modtager.
Du kan befinde dig i mange situationer i livet, hvor du vil fungere som rådgiver og vejleder;
benyt disse situationer til at udfolde dine kreative evner.
Du er en aktiv og energisk arbejdskraft, selvom du har vanskeligt ved at udfolde dine største
potentialer. Selvom du har lederevner, kan skæbnen have anbragt dig i en underordnet rolle. Din
intelligens er egnet til kemi, skribentvirksomhed og analytisk arbejde. Men du bør passe godt på
dit helbred og undgå at blive udmattet af dine arbejdsmæssige forpligtelser.
Du er tilbøjelig til at blive besat af detaljer og bør derfor huske at kigge på det overordnede
billede nu og da. Du er tilbøjelig til nemt at blive fysisk påvirket af omgivelserne.
Note: Merkur står teknisk set i slutningen af hus 5 og tolkes derfor i hus 6.
Solen i 7. hus
Solen stod i dit 7. hus ved fødslen. Det betyder blandt andet, at det kræver hele din
individualitet at gennemføre en vigtig udvikling i forbindelse med dine bekendte og dit ægteskab.
Det ser ud til, at du vil blive gift med en temmelig stolt, men også værdig person, og meget af
den fremgang, som du vil opleve i livet, vil udspringe af dette forhold.
Under alle omstændigheder kan du forvente, at du gennem hele livet vil skabe varige forbindelser
og ædle venskaber.
Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 6 og tolkes derfor i hus 7.
Solen i opposition til Ascendanten
Solens opposition til Ascendanten viser, at du nemt lader dig imponere af mennesker, som du
møder, og håber, at de vil blive tilsvarende imponerede af dig. Du tiltrækker magtfulde personer
med et stærkt ego, som altid vil forsøge at dominere dig. Uden at være klar over det viser du, at
du tvivler på din egen betydning i håbet om, at andre vil bekræfte dig.
Før du giver udtryk for din egen mening, forsøger du altid at sætte dig i andre menneskers sted.
Dette kan afgjort være en fordel, hvis du vil ind i forretningsverdenen eller i et rådgivende
erhverv, for du vil give dine klienter indtryk af, at de er de vigtigste mennesker i verden.
Saturn i 7. hus
Saturn stod i dit 7. hus ved fødslen. I omgangen med andre mennesker vil du fremtræde som en
meget forsigtig person, og du vil langsomt arbejde dig frem mod en opnåelse af tryghed og
sikkerhed. Omgivelserne vil udgøre en begrænsende faktor i dit liv; de samme begrænsninger, som
hæmmer dit forhold til andre, vil ytre sig i form af en begrænset modtagelse af dine tanker og
følelser. Dette tyder på, at nøglen til større spirituel og materiel udvikling ligger i din
reaktion på de mange prøvelser, som skæbnen udsætter dig for, og vil handle om tålmodigt at
udholde de vanskeligheder, som du kommer til at opleve i menneskelige relationer.
Du bør huske, at Saturn ikke giver tendens til at være demonstrativ i følelsesmæssig henseende.
Den vil fremkalde en følelse af forpligtelse og følelsesmæssig stabilitet hos de mennesker, med
hvem du indgår i et livslangt forhold. Men du vil også gennem hele livet komme til at opleve sorg
i forbindelse med et forhold. Denne sorg vil hovedsagelig gælde de mange begrænsninger, som denne
tilstand sætter for din personlige frihed.
Nøglen til større integration ligger i evnen til at betragte disse forhindringer og bånd med
filosofisk resignation.
Saturn i opposition til Ascendanten
Saturns opposition til Ascendanten viser, at du er defensiv i dine relationer med andre.
Du er tilbøjelig til at være så optaget af dine egne affærer, at du ikke rigtig kan tage dig af
nogen andres. Men samtidig beskylder du folk for at være ligeglade med dig. Sandheden er, at du
er så tilbageholdende med hensyn til at påvirke andre menneskers tilværelse, at du kan skabe det
indtryk, at du tror, at du er bedre end dem. Derfor lægger de afstand til dig og spiller ikke op
til dig. Selvom du har dine egne meninger, er du aldrig sikker på, at du kan give udtryk for dine
ideer og få den gunstige respons, som du har så desperat behov for.
Da du er mere kompetent end de fleste af dine konkurrenter, vil du aldrig påtage dig en opgave,
som du ikke kan klare. Men før du prøver det, er du selvfølgelig ikke klar over det. Du nærer i
virkeligheden en vis frygt for ansvar, men du er faktisk rigeligt i stand til at udføre dine
opgaver og leve op til dine forpligtelser, både over for dig selv og over for andre.
Venus i 8. hus
Venus stod i dit 8. hus ved fødslen. Dette er en gunstig placering med hensyn til muligheden for
økonomisk gevinst via en forretning, der er ejet af din ægtefælle eller af samarbejdspartnere.
Rent psykologisk vil du opleve mange harmoniske situationer i forbindelse med dine seksuelle
forhold.
Hvis din indre vækst er af en sådan art, at din vitale energi er rettet mod spirituelle frem for
materielle glæder, så vil du opnå tilfredsstillelse og lykke ved at forske i livets og dødens
mysterier.
Du burde få nogle glimrende muligheder for økonomisk og social fremgang omkring midten af livet,
eller når du omsider stabiliserer din tilværelse i et ægteskab eller anden form for nært forhold.
Månen i 12. hus
Månen stod i dit 12. hus ved fødslen. I det skjulte nærer du en forkærlighed for romantik og
eventyr, som giver dine dagdrømme en vis spænding.
Det er muligt, at den beskedne popularitet, som du måtte nyde i dette liv, kommer fra nogle meget
reserverede og hemmelige kredse, hvor dine fortjenester bliver anerkendt.
Det kan forventes, at du vil få succes i stillinger, som kræver ensomhed eller et fjerntliggende
opholdssted.
|