Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 25 Maj 1935 kl. 1:17 i Sydney,
Australia.
Dit soltegn er Tvilling. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Fisk, og din Måne står i Vandbærer.
Ascendanten i Fiskene
Du er meget sensitiv og kan hurtigt fornemme andres følelser, men på en sådan måde at disse
følelser bliver dine egne. Derfor vil det være en god idé at undgå at omgås negativt indstillede
mennesker, for ellers vil du også begynde at føle dig negativ. Du har tendens til idealisme, så
det er vigtigt for dig at tro på noget ud over det, som du kan opfatte med dine sanser.
Din gode fantasi kan give dig talent for kunst eller musik, eller det dukker måske simpelthen op
i form af en opfindsomhed og en kreativitet, som du kan anvende på mange områder af livet.
Du er meget forstående over for andre. Hvis nogen virkelig har brug for hjælp, så er du parat til
at give den.
Du er ikke altid videre selvhævdende, og du kan måske misunde andre, som synes at have mere
energi, eller som kan presse på for at få deres vilje. Lad være med at misunde dem, for verden
har også brug for mennesker som dig, mere stille mennesker, som forsøger at gøre verden bedre for
os alle.
Solen i Tvillingerne
Du tænker meget kvikt og vævert, og du er nysgerrig efter at kende svarene på alle spørgsmål så
hurtigt som muligt.
Du elsker at rejse og se nye steder. Du bliver hurtigt træt af de ting, som du er vant til, og
ønsker at bytte dem ud med noget andet.
Du holder af leg og spil, især af den type hvor man konkurrerer på vid og mental adræthed.
Dit humør ændrer sig hurtigt, og du bruger ikke meget tid på at være ulykkelig eller bedrøvet.
Det eneste, der skal til for at sætte dig i bedre humør, er, at du får noget nyt og interessant
at beskæftige dig med.
Måske bliver du meget glad for bøger og for at læse, eller måske foretrækker du at lære noget ved
at tale med andre.
Solen i 3. hus
Dit sind er aktivt, kvikt og videbegærligt. Du holder af at tale og stille spørgsmål, selvom du
sommetider taler, når du ikke har noget at sige. Jo mere du kan se og opleve, desto lykkeligere
er du.
Din nysgerrighed og din hurtige tankegang vil være dig til hjælp i skolen, men du bør lære en vis
selvdisciplin.
Når du bliver ældre, vil kommunikation muligvis udgøre en vigtig del af din karriere.
Du kan lide at prøve kræfter med andre rent intellektuelt, f.eks. i diskussioner, venlige såvel
som uvenlige, samt i ordlege og løsningen af gåder.
Månen i Vandbæreren
Du sætter friheden meget højt og kræver retten til at gøre, hvad du har lyst til til hver en tid.
Du kan lide at befinde dig i en gruppe, især en gruppe af venner, fordi din egen måde at være på
og dine egne ønsker giver større mening, hvis du kan dele dem med andre.
Når det lykkes dig at slappe af over for følelserne, vil du helt spontant udtrykke dem over for
andre, og du kan endda blive utålmodig med mennesker, som forsøger at skjule deres følelser. Du
må lære at blive tolerante over for disse og andre forskelle mellem dig og andre mennesker.
Månen i 11. hus
Du har et stærkt behov for venner, som støtter dig i alt, hvad du foretager dig, og som gør dig
bedre tilpas ved dig selv.
Dit humør vil have en stærk indflydelse på forløbet af dine venskaber. Men pas på ikke at optræde
inkonsekvent over for dine venner og gøre dem forvirrede med hensyn til dine følelser for dem.
De mål, du sætter dig i livet, vil være stærkt påvirkede af de holdninger, du lærer som ung. Pas
på at du ikke låses alt for fast i dine holdninger, for det kan forhindre dig i at udnytte dine
forskellige muligheder, når du bliver ældre.
Venus i Krebsen
Du kan godt lide at være meget tæt på mennesker, og du har brug for at have et særlig hengivent
forhold til dine forældre. Du ønsker altid at forvisse dig om, at du kan stole på at blive
støttet følelsesmæssigt af et andet menneske. Samtidig er du også selv villig til at give den
samme form for støtte til dem, du holder af.
Hvis du beslutter, at ingen elsker dig, kan du blive desperat efter at finde en ven, der kan give
dig moralsk støtte.
Men når du holder af nogen, så holder du imidlertid rigtig meget af dem, og du viser det. Du vil
aldrig gøre noget for at såre nogen, medmindre de først har såret dig. I så fald vil du
sandsynligvis slå fra dig.
Dit forhold til din mor vil være særlig vigtigt for dig. Men hvis du har et godt forhold til
hende, vil dine andre forhold i livet også være gode.
Venus i 4. hus
Du holder af, at dine omgivelser er komfortable, behagelige, elegante og graciøse. Når du bliver
ældre, vil du måske give dig til at samle på kunst eller andre genstande til udsmykning af dit
hjem.
Det er vigtigere for dig end for andre at blive elsket af dine forældre. Formentlig vil du
modtage al den varme og kærlighed fra dem, som du behøver. Men hvis dit forhold til dem begge
eller den ene af dem er vanskeligt, vil du rent psykisk blive mere såret end de fleste andre.
Mars i Vægten
Denne Mars-placering kan have to helt forskellige virkninger. Formentlig foretrækker du at
arbejde sammen med andre, for du har en stærk sans for samarbejde. Dit ønske om at få din vilje
modificeres af dit behov for at komme godt ud af det med andre.
På den anden side er nogle mennesker med denne placering meget kappelystne. I det tilfælde vil du
opfatte ethvert møde med et andet menneske som en chance for at konkurrere, i en venlig eller en
uvenlig atmosfære.
Du har en stærk sans for retfærdighed og hader at se nogen blive behandlet urimeligt.
Mars i 7. hus
Hvis du ønsker at komme godt ud af det med andre, må du lære at gå på kompromis. Du er tilbøjelig
til hele tiden at ville have din vilje, og det skaber uoverensstemmelser og endda stridigheder.
Prøv på ikke altid at se dig selv som værende i opposition til andre. Hvis du virkelig føler, at
du må opgive mere, end du får igen, når du samarbejder med nogen, så vil det være bedre for dig
at arbejde alene.
Hvis du nyder at arbejde sammen med en anden, så vil du kunne arbejdere mere end så godt som alle
andre mennesker. Så længe du tror på, at du kan nå dit mål gennem samarbejde, vil du afgjort få
succes.
Det er vigtigt at lære denne lektie nu, for ellers kan denne placering indikere et vanskeligt
ægteskab, fordi du ikke er i stand til at samarbejde tilstrækkeligt til at skabe et reelt
makkerskab.
|