Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 10 Maj 1904 kl. 20:51 i Neuilly sur Seine,.
Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Skytte, og din Måne er i Fisk.
Neptun trigon Neptun: Såtid
Midten af maj 2012 indtil midten af december 2014: Denne påvirkning giver dig en chance for at
undersøge din tilværelse og erkende spirerne til noget i dit liv, som er større, end du
forestillede dig. Denne storhed er ikke af materiel art, og den vil ikke give dig magt over
andre. I stedet får du mulighed for at sætte dit liv ind i et spirituelt perspektiv, som du
aldrig før har opfattet. Dette kan ytre sig på flere måder.
For det første kan du registrere en øget indlevelse i andre mennesker i din dagligdag. Du er i
stand til at sætte dig i andres sted på en måde, du aldrig har kunnet før; du kan se og, hvad
der er mere vigtigt, føle, hvad andre føler. Derfor vil du også have større sympati og
medfølelse med andre menneskers problemer.
Din medfølelse udspringer af en erkendelse af den essentielle enhed mellem dig selv og alle
andre levende væsener. For de fleste mennesker er her ikke tale om nogen klar erkendelse. Du
kan føle et større engagement i andre, men du er ikke helt klar over, hvor det kommer fra. På
den anden side kan der være tale om en bevidst følelse, og da vil du kunne opleve en større
tiltrækning til bestemte former for filosofi og mystik, som forsøger at udtrykke de ting, du
er begyndt at opleve. Du kan få en fornyet interesse for religion, også selvom denne interesse
har ligget henslumrende i dit liv meget længe. Måske vil du endda få en dyb psykisk eller
mystisk oplevelse.
Selvom du måske ikke af temperament har sans for mystik, kan du opleve energien i form af en
øget idealisme og en stigende vilje til at arbejde for den indretning af verden, som du ønsker
at se virkeliggjort.
Uanset hvad der hænder, vil du føle dig bedre i stand til at handle uselvisk i din omgang med
andre mennesker. Du vil være villig til at hjælpe og kun søge meget lidt eller slet intet til
gengæld, for dit eget ego virker mindre vigtigt for dig i øjeblikket.
Jupiter kvadrat Måne: Storsind
Fra 6. juni 2013 til 15. juni 2013: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den
giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine
følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende
forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som
deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til
dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der
er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du
vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du
bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.
I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om
at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine
kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over
for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ
indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du
udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud
over din egen næse.
Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du
bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige
engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at
komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og
generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et
emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte.
Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der
virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet
skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og
selvretfærdighed.
Jupiter opposition Uranus: Behov for noget nyt
Fra 19. juni 2013 til 28. juni 2013: Denne påvirkning antyder en trang hos dig til at frigøre
dig fra de restriktioner og forpligtelser, som du føler har begrænset din tilværelse unødigt.
Ofte falder energiens eksakte ikrafttræden sammen med et pludseligt brud med begrænsende
omstændigheder, f.eks. i form af en person, et job eller simpelthen en livsform. Behovet for
nyskabelse i din tilværelse og for noget, der adskiller sig fra den daglige rutine, er en
magtfuld kraft, og du vil få meget svært ved at fortsætte som hidtil.
Du vil føle bruddet i sig selv som en enorm lettelse, en løsnen af spændinger. Derfor bør du
også betragte dit liv meget nøje for at finde ud af, hvad der skal kasseres, og hvad ikke. For
der er fare for, at du kommer til at kassere værdifulde ting sammen med de ubrugelige.
Dit forhold til andre mennesker vil blive særlig berørt af denne energi, især mennesker, som
du på en eller anden måde er forpligtet over for. Et partnerskab, ægteskabeligt eller
forretningsmæssigt, kan være temmelig vanskeligt at opretholde under de nuværende
omstændigheder. Og for at øge forvirringen, så kan det sommetider være partneren, der ønsker
sin frihed. Der er i så fald tale om, at energien bliver oplevet i projiceret form; i stedet
for at du selv udfolder energien, så møder du et andet menneske, som tilsyneladende gør det
for dig. I så fald bør du ikke forsøge at holde fast på vedkommende, for det vil være den
sikreste måde at drive ham eller hende bort på. Giv din partner al den frihed, han eller hun
behøver, for du behøver den også selv, selvom du ikke er klar over det.
Et tilsvarende udtryk for denne energi kan bestå i, at du møder et menneske, som på en eller
anden måde forsøger at få dig til at frigøre dig fra dig selv eller fra nogle af de
forpligtelser, du frivilligt har påtaget dig. Du kan finde denne person irriterende, men den
pågældende har en vigtig mission i dit liv. Men også her kan rollerne blive byttet om, og du
vil måske tage initiativ til at forandre et andet menneskes tilværelse. Fakta er, at her er
tale om en meget værdifuld påvirkning, også selvom den kan virke forstyrrende. Den kan
forhindre, at din tilværelse bliver så statisk og stabil, at du simpelthen holder op med at
leve.
Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse
Fra 9. juli 2013 til 18. juli 2013: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en
grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt
mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv,
vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker
ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som
har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.
Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket.
Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver
nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du
virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og
selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen,
som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme
til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.
Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle
mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden
egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke
er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det.
Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og
det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi
du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du
vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse
med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af
sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i
forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende
ind i energiens negative sider.
Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer
Midten af september 2013 indtil midten af maj 2014: Under denne påvirkning er det uhyre
vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til
overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer
dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske
transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker
forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil
ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage
et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde
lige nu.
Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt
op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på
alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de
ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.
Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig
større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du
normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil
sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.
Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får
storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant
adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.
Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at
vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder
disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at
udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens
negative virkninger.
Jupiter sekstil Sol: Vækst og optimisme
Begyndelsen af oktober 2013 indtil begyndelsen af juni 2014: Her er tale om en periode, hvor
livet synes at glide i smult vande. Du er i stand til, med en ganske beskeden indsats, at
bevæge dig i den retning, du ønsker, og selv dine idealer synes realisérbare og inden for
rækkevidde. Det er en periode fuld af vækst, optimisme og ubekymrethed. Og det vil på mange
måder være et godt tidspunkt at sætte sig ned og dvæle lidt ved de positive ting i
tilværelsen.
Da du er energisk og fuld af vigør, er det et glimrende tidspunkt til at fremme dine
interesser inden for alle områder, også selvom der måske mangler lidt fart over feltet.
Forholdet til andre vil som regel fungere godt i øjeblikket, og du nyder at være sammen med
dine venner. Den aktuelle påvirkning indikerer ofte en fornøjelig tid, eftersom din
begejstring for tilværelsen kan boble over og smitte af på alle andre omkring dig.
Perioden er også velegnet til planlægning, for i kraft af din optimisme vil du være tilbøjelig
til at tænke i store baner. Selvom du vil kunne overdrive denne tendens, så vil du formentlig
også være opmærksom på muligheder, som du under normale forhold ville overse eller være bange
for at udnytte.
Du føler dig gavmild og tolerant og lader dig ikke uden videre anfægte, selvom der er ting,
der går galt i dit liv. Du erkender, at der er masser af tid til at løse problemerne, så du
lader dig ikke ophidse. Du lader dig heller ikke gå på af personer, som normalt irriterer dig,
og du kan ligefrem få lyst til at forbedre nogle af de kontakter, som har udviklet sig
uheldigt eller er blevet problematiske.
|