Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Jeffrey Archer [Adb]'
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Jeffrey Archer [Adb], født 15 April 1940
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion

Solen i Vædderen, Månen i Krebsen *Ascendanten i Krebsen, Månen i 12. hus *Pluto i konjunktion med Ascendanten *Solen i 10. hus *Saturn står i 10. hus *Venus i 11. hus *Månen i 12. hus *Månen i konjunktion med Ascendanten

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 15 April 1940 kl. 11:45 i London, England.

Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Krebs, og din Måne står også i Krebs.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde. Forklaring

til top

Solen i Vædderen, Månen i Krebsen

Du blev født med Solen i Vædderen og Månen i Krebsen. Denne kombination er yderst gunstig med hensyn til opnåelse af succes.

Du stråler i sociale situationer, hvor din evne til at knytte venskaber afslører sig. Du er et selskabeligt menneske og reagerer på andre med stor sensitivitet.

Når du kaster dig ud i et projekt, vil du påtage dig en lederrolle. Du foretrækker opgaver, som kræver nogle få brede bevægelser og et minimum af snæver opmærksomhed på detaljer.

Nøglen til en harmonisk udvikling af din personlighed ligger i at granske dit indre væsen og afdække dit skjulte selv.

til top

Ascendanten i Krebsen, Månen i 12. hus

På det tidspunkt, hvor du blev født, steg tegnet Krebsen op i horisonten. Dets hersker, Månen, er placeret i 12 hus.

Krebsen er det fjerde tegn i Dyrekredsen, og dets børn er styret af Månen. Dit liv vil være fuldt af forandringer og perioder med skiftevis arbejde og afslappelse. Din modtagelighed over for ydre påvirkning får dig ubevidst til at efterligne adfærden og omgangstonen hos de mennesker, du er sammen med.

I mange tilfælde vil omstændighederne kræve, at du spiller verdensmandsagtig og sofistikeret, men bag din maske vil der stå et meget følsomt menneske, som nemt bliver krænket, og som også er yderst sensitivt over for mere skjulte påvirkninger og indtryk såvel som psykiske vibrationer.

Krebsen giver dig en tendens til fuldkommen at trække dig, når du bliver såret eller skræmt af en situation. Dette vil ske for dig ofte, for du er tilbøjelig til at blande dig i andres affærer, selvom du hverken er behøvet eller ønsket. Gennem hele livet vil dine reaktioner være følelsesmæssige frem for rationelle.

Krebsen giver også en tendens til, at tilværelsen bliver centreret om hjem og familie; din tilknytning til dine private og hjemlige vaner er så stærk, at du næppe kunne klare dig uden dem. I kærlighedsanliggender er du følelsespræget og blid.

Med hensyn til de vanskelige aspekter skal du advares mod at blive alt for optaget af trivielle detaljer af en psykologisk karakter. En anden tendens, du kan have, er at smigre eller kritisere andre unødigt uden hensyn til den andens følelser.

Skæbnen vil muligvis anbringe dig i nogle omgivelser, hvor dine medfødte træk kan udfolde sig bedst. Du bliver mest lykkelig, hvis du får mulighed for at kaste dig ud i en søgen efter en person eller en ting, om end ikke nødvendigvis i form af en vigtig arbejdsopgave.

Dit liv besidder en aura af særprægede aktiviteter og studier foretaget på afsidesliggende steder.

Du vil enten selv leve et hemmeligt liv eller kende vigtige hemmeligheder om et andet menneske. Dit sind bliver kraftigt påvirket af det ubevidstes hav, og du nærer en medfødt forkærlighed for okkultisme, mystik og romantiske eventyr. På den anden side giver denne position dig måske også en vis mangel på stabilitet og fasthed i omgangen med andre.

til top

Pluto i konjunktion med Ascendanten

Plutos konjunktion med Ascendanten betyder, at du har magt til at afgøre arten af den virkelighed, som kan skabes ud fra de tilgængelige resurser.

Du kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at opfordre offentligheden til at skille sig af med de parasitter, som skaber forfald i de sociale vilkår, og de demoraliserede menneskelige egenskaber, som styrer den slags. Fordi du taler og optræder med myndighed, vil ingen vove at affærdige dig som en besværlig kritiker. Du bliver ikke nemt vakt til handling, medmindre situationen er alvorlig. Er den det, vil du bruge alle de kneb, som du kan finde på, for at tvinge de ansvarlige til at udføre de nødvendige handlinger for atter at skabe orden i kaos.

I almindelighed ved du, hvad du ønsker dig af livet, og er parat til at investere både evner og energi for at realisere dine mål.

Vælg dine modstandere med omhu eller du kan vække fjendtlige følelser hos et menneske, som vil ende med at opføre sig voldeligt over for dig. Du er tilbøjelig til at bringe det værste frem i folk.

til top

Solen i 10. hus

Solen stod i dit 10. hus ved fødslen. Solen på dette sted bringer løfte om ære, succes og prestige som voksen. Offentligt vil du virke som et vitalt, stolt og magtfuldt menneske. Din individualitet har brug for at manifestere sig offentligt og ofte pådutte andre sin energi. Du er blevet født med en tilfredsstillende fysisk og moralsk arv, og du vil opnå velvilje fra mange magtfulde personer, som vil støtte dig i din fremgang i livet.

Dine vanskeligheder kan skyldes overdreven stolthed, arrogance og en tendens til at stole for meget på egne resurser.

til top

Saturn står i 10. hus

Saturn stod i dit 10. hus ved fødslen. Dette er en meget udfordrende placering for et menneske, som søger verdslig succes. Saturns hæmmende effekt kommer til udtryk i form af en tung, forsigtig og meget alvorlig personlighed. Mange af de begrænsninger, som vil opstå i løbet af dit liv, vil være en følge af din egen psykiske konstitution, som er orienteret imod snævre grænser. Nøglen til en tilfredsstillende løsning på de forskellige problemer, som vil opstå livet igennem, ligger i din evne til at udholde vanskelighederne med tålmodighed.

Indvendigt er du præget af ambitioner, længsler og påpasselighed; hvis disse psykiske egenskaber bliver anvendt på en ordentlig måde, kan de give magt, en stolt fremtoning og et bestandigt begær efter materielle genstande og verdslig velstand.

til top

Venus i 11. hus

Venus stod i dit 11. hus ved fødslen. Dine længsler i livet er meget æstetisk orienterede.

Du stræber efter fred og harmoni, og hvis det var op til dig, ville hele verden blive mere human, venlig og betænksom. I dine mere personlige relationer giver Venus dig en mulighed for at opnå betydelig vinding og hjælp via dine venner, som vil nære et ønske om at støtte dig i den bedste hensigt.

til top

Månen i 12. hus

Månen stod i dit 12. hus ved fødslen. I det skjulte nærer du en forkærlighed for romantik og eventyr, som giver dine dagdrømme en vis spænding.

Det er muligt, at den beskedne popularitet, som du måtte nyde i dette liv, kommer fra nogle meget reserverede og hemmelige kredse, hvor dine fortjenester bliver anerkendt.

Det kan forventes, at du vil få succes i stillinger, som kræver ensomhed eller et fjerntliggende opholdssted.

til top

Månen i konjunktion med Ascendanten

Månens konjunktion med Ascendanten viser, at du har nogle følelsesmæssige problemer. Du ønsker en nær og intim kontakt med andre, men du er tilbøjelighed til at holde andre en armslængde fra livet, fordi du er bange for, at du bliver forpligtet over for dem.

Du er fuld af modsætninger - stiller krav til andre, men beklager dig, når de gør det samme over for dig; du forventer, at andre skal gøre tilnærmelser til dig, men trækker dig, når de gør det. Selvom du er meget fantasifuld, reagerer du almindeligvis negativt og kritisk over for at skulle stimulere andre.

På overfladen er du uafhængig, men du længes efter en mere afdæmpet rolle, hvor du kan nyde trygheden ved at vide, at der er en eller nogen, der virkelig holder af dig. Dette kan først ske, når du sænker paraderne og lærer at gå på kompromis ved at møde folk på halvvejen.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Jeffrey Archer [Adb] (mand)
født den 15. april 1940 lokaltid: 11:45
i London, ENG (UK) U.T.: 10:45
0w10, 51n30 sid. tid: 00:18:06

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 25°18'53 i hus 10 direkte
Måne Krebs 23°43'30 i hus 12 direkte
Merkur Fisk 27°57'45 i hus 9 direkte
Venus Tvilling 10°56'25 i hus 11 direkte
Mars Tvilling 9°01'43 i hus 11 direkte
Jupiter Vædder 22°41'41 i hus 10 direkte
Saturn Tyr 3°11'32 i hus 10 direkte
Uranus Tyr 20°26'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 23°19'29 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 0°36'54 i hus 1 stationær (D)
Sand Måneknude Vægt 19°59'00 i hus 4 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 29°52'16
2.Hus Løve 16°09'06
3.Hus Jomfru 6°38'34
Imum Coeli Vægt 4°55'49
5.Hus Skorpion 14°03'33
6.Hus Skytte 26°47'31
Descendant Stenbuk 29°52'16
8.Hus Vandbærer 16°09'06
9.Hus Fisk 6°38'34
Medium Coeli Vædder 4°55'49
11.Hus Tyr 14°03'33
12.Hus Tvilling 26°47'31

Større aspekter
Sol Kvadrat Måne 1°35
Sol Konjunktion Jupiter 2°37
Sol Konjunktion Saturn 7°53
Sol Kvinkuns Neptun 1°59
Sol Kvadrat Pluto 5°18
Sol Kvadrat Ascendant 4°33
Måne Trigon Merkur 4°14
Måne Kvadrat Jupiter 1°02
Måne Sekstil Uranus 3°17
Måne Sekstil Neptun 0°24
Måne Konjunktion Pluto 6°53
Måne Konjunktion Ascendant 6°09
Merkur Opposition Neptun 4°38
Merkur Trigon Pluto 2°39
Merkur Trigon Ascendant 1°55
Venus Konjunktion Mars 1°55
Jupiter Kvinkuns Neptun 0°38
Saturn Kvadrat Pluto 2°35
Saturn Kvadrat Ascendant 3°19
Uranus Trigon Neptun 2°53
Pluto Konjunktion Ascendant 0°45
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Karriere og Erhverv af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering