Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'William Backhouse III As'
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for William Backhouse III Astor [Adb], født 19 Juli 1935
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2013
Introduktion

Solen i Krebsen, Månen i Fiskene *Ascendanten i Skytten, Jupiter i 11. hus *Månen i 3. hus *Saturn i 3. hus *Solen i 8. hus *Venus i 9. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 19 Juli 1935 kl. 17:04 i New York NY, Alaska.

Dit soltegn er Krebs. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Skytte, og din Måne står i Fisk.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde. Forklaring

til top

Solen i Krebsen, Månen i Fiskene

Du blev født med Solen i Krebsen og Månen i Fiskene. Denne astrologiske kombination giver det individ, som kommer under dens indflydelse, nogle vigtige karaktertræk i form af sensitivitet og emotionalitet. Følelser, hemmelige venskaber, sanseoplevelser, psykisk aktivitet, kærlighed og temperament danner livsfundamentet for det menneske, som fødes med denne kombination. I fysisk forstand er du ekstremt indtryksmodtagelig og nem at påvirke. Du er sorgløs, glad for forlystelser og fornøjelser. Krebsens tegn giver dig en vis portion indre energi, men din vilje vil være svækket. Folk kan kritisere dig for ikke at være helt til at stole på. Men følelsesmæssigt er du ærlig og ren; du dirrer af følelser. Du kan kun blive lykkelig ved at være omgivet af mennesker, som er sensitive nok til at forstå de finere aspekter af din individualitet. Dine største aktiver er en menneskekærlig indstilling, uselviskhed og oprigtige følelser. Din personlighed er styret af Månen i Fiskene. Denne position gør den person, som er under dens indflydelse, tilbagetrukken, stille og ubekymret, men også meget rastløs. Du bliver tiltrukket af mange aktiviteter samtidig. Du er ubeslutsom og ikke altid helt pålidelig i kritiske situationer.

til top

Ascendanten i Skytten, Jupiter i 11. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Skytten op i horisonten. Dets hersker, Jupiter, er placeret i 11. hus.

Den opstigende Skytte kendetegner et liv, som er meget dualistisk; situationerne kommer og går, som om de er tvedelte - succes eller nederlag.

Hvis du kan hæve dine intellektuelle interesser op over almindelige og banale ting til mere dybsindige emner, vil dit intellekt blive meget filosofisk og tiltrukket af lov og fred, og det vil i højere grad fungere intuitivt end rationelt. Under alle omstændigheder vil dit liv være farvet af nogle impulsive og ret stædige tilbøjeligheder hos dig, hvorved der skabes en tendens til at gå til yderligheder.

I løbet af dit liv må du forsøge at udvikle intuition og menneskelig forståelse, så du bliver i stand til at hjælpe andre mennesker med dine råd.

Skytten giver dig stor kærlighed til naturen og gør dig ret udadvendt, demonstrativ og lidenskabelig, idet du vil forelske dig hyppigt og uforbeholdent. Du er et intellektuelt og intelligent menneske, som har været så heldig tillige at blive beriget med en god udvikling af dine følelsesmæssige funktioner.

Dit kærlighedsliv vil være intenst og varieret. Genstanden for din kærlighed kan have svært ved at forstå dig. På den ene side kan du virke lidenskabelig og energisk, men på grund af tegnets bevægelighed vil du også have den modsatte tilbøjelighed, som vil føre dig væk fra et engagement i kærlighedsforhold, og sidstnævnte impuls vil være fremkaldt af et dybere personligt karaktertræk, som handler om personlig frihed.

Generelt vil tegnet Skytten gøre dig egnet til at leve i et miljø, hvor dit fysiske legeme og dine følelser og tanker får total frihed til at udvikle sig. På et højere intellektuelt niveau vil du måske have tendens til at dvæle ved de dybe, komplekse sammenhænge inden for filosofi, metafysik, religion og lovgivning. Du er alsidig nok til at studere mere end ét fag på samme tid og ikke glemme at holde din krop i fysisk bevægelse, eftersom du kræver både intellektuel og fysisk motion.

Dit liv vil være orienteret mod imødekommelsen af dine højere længsler og mod opretholdelsen af nogle glimrende sociale relationer og usædvanlige venskaber. Dine venner er mange, og de er meget oprigtige, velstående og sandfærdige. De mest afgørende vilkår i din tilværelse vil enten blive skabt eller fremmet ved dine venners hjælp.

til top

Månen i 3. hus

Månen stod i dit 3. hus ved fødslen. Dit intellekt er meget sensitivt over for ydre hændelser, idet det bestandigt ændrer sig og tilpasser sig situationen.

Din hukommelse er god og har en billedmæssig karakter. Dine tanker kan imidlertid blive for subjektive og overfladiske med en overdreven vægt på overfladisk viden og meget lidt praktisk anvendelighed eller en mangel på intellektuel fornuft. Positivt betragtet rummer du et stort kreativt reservoir, som kan bruges gunstigt til aktiviteter såsom skribentvirksomhed og poesi. Fysisk vil Månen give dig en intens og aktiv tilværelse fuld af forandringer, bevægelighed og en strøm af begivenheder.

Kravene ved denne placering er enkle: bestræb dig på at opnå en bedre kontrol over din ustabile og vedholdende fantasi og derved at øge din koncentration, og du vil opleve en positiv fremgang, ikke bare rent mentalt, men også med hensyn til din evne til at kommunikere med andre på en mere realistisk måde.

til top

Saturn i 3. hus

Saturn stod i dit 3. hus ved fødslen. Denne planet bibringer alle mentale funktioner et skær af objektivitet og opfindsomhed; din generelle indstilling er reserveret, alvorlig og udviser en mangel på dynamik, varme og fleksibilitet. Du tænker meget og er en langsom, men beslutsom planlægger.

Kampen for at virkeliggøre dine planer i livet kan blive vanskelig, og du vil ikke få megen hjælp fra dine nærmeste.

Du har tendens til at bekymre dig unødigt eller være overdrevent optaget af planer, som kun vil give et meget beskedent afkast i forhold til den indsats, som du investerer i dem. Det må tilrådes, at du planlægger tingene omhyggeligt og realistisk, men uden at overdrive det.

Saturn på dette sted repræsenterer forpligtelser, som du må efterkomme, og som er af en intellektuel art. Det peger også på, at der på kritiske tidspunkter kan forekomme tests af din karakter i forbindelse med menneskelige relationer, tests, som du kun kan "bestå" ved at udvikle en menneskekærlig og medfølende natur, som muliggør undskyldning og tilgivelse.

til top

Solen i 8. hus

Solen stod i dit 8. hus ved fødslen. Dette giver din individualitet en tilbøjelighed for på den ene eller den anden måde at være orienteret mod livets dybere aspekter. Dine seksuelle følelser er langvarige, intense og vitale. Dit indre selv synes at være tiltrukket af usædvanlige ting i forbindelse med overgangen mellem liv og død og mysterierne i den forbindelse.

Den traditionelle astrologi antyder, at en krise vil vise sig i midten af dit liv. Hvis du klarer denne periode på en god måde, kan du forvente et langt liv med en gradvist stigende vitalitet.

Økonomisk vil der afgjort være mulighed for, at du arver nogle penge enten fra din partner eller fra en anden slægtning.

til top

Venus i 9. hus

Venus stod i dit 9. hus ved fødslen. Dit sind forekommer meget tilpasningsvilligt, mildt, fredselskende og taktfuldt. Denne placering tyder på, at hemmeligheden bag din evne til at opnå en tilstand af harmoni og følelsesmæssig balance ligger i anvendelsen af dine højere mentale evner. Du er født med et udsøgt forfinet og kunstnerisk sind, som rummer en meget smuk påskønnelse af alt, som har med kultur at gøre. Din indstilling er venlig, sympatisk, mild og forstående, og du har en medfødt evne til at hjælpe andre mennesker.

Denne placering giver dig megen social omgang med intellektuelle personer og succes i så henseende.

Kun mindre handicaps vil påvirke dine intellektuelle resultater. Det værste, der kan ske, vil være, at du udvikler en overdrevent emsig, ubeslutsom natur, som aldrig synes at være tilfreds. Men du ejer evnen til at undgå disse psykologiske forhindringer.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for William Backhouse III Astor [Adb] (mand)
født den 19. juli 1935 lokaltid: 17:04
i New York NY, USA U.T.: 21:04
74w00, 40n42 sid. tid: 11:54:55

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Krebs 26°14'33 i hus 8 direkte
Måne Fisk 16°57'05 i hus 3 direkte
Merkur Krebs 6°43'15 i hus 7 direkte
Venus Jomfru 9°57'35 i hus 9 direkte
Mars Vægt 24°50'54 i hus 10 direkte
Jupiter Skorpion 13°31'25 i hus 11 direkte
Saturn Fisk 9°34'56 i hus 3 retrograd
Uranus Tyr 5°18'09 i hus 5 direkte
Neptun Jomfru 12°37'36 i hus 9 direkte
Pluto Krebs 25°38'26 i hus 8 direkte
Sand Måneknude Stenbuk 21°59'57 i hus 2 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 10°03'45
2.Hus Stenbuk 13°27'28
3.Hus Vandbærer 22°11'58
Imum Coeli Fisk 28°36'46
5.Hus Vædder 27°36'32
6.Hus Tyr 20°26'19
Descendant Tvilling 10°03'45
8.Hus Krebs 13°27'28
9.Hus Løve 22°11'58
Medium Coeli Jomfru 28°36'46
11.Hus Vægt 27°36'32
12.Hus Skorpion 20°26'19

Større aspekter
Sol Kvadrat Mars 1°24
Sol Konjunktion Pluto 0°36
Måne Opposition Venus 6°59
Måne Trigon Jupiter 3°26
Måne Konjunktion Saturn 7°22
Måne Opposition Neptun 4°19
Måne Kvadrat Ascendant 6°53
Merkur Sekstil Venus 3°14
Merkur Trigon Saturn 2°52
Merkur Sekstil Uranus 1°25
Merkur Sekstil Neptun 5°54
Venus Sekstil Jupiter 3°34
Venus Opposition Saturn 0°23
Venus Trigon Uranus 4°39
Venus Konjunktion Neptun 2°40
Venus Kvadrat Ascendant 0°06
Mars Kvadrat Pluto 0°48
Jupiter Trigon Saturn 3°56
Jupiter Sekstil Neptun 0°54
Saturn Sekstil Uranus 4°17
Saturn Opposition Neptun 3°03
Saturn Kvadrat Ascendant 0°29
Neptun Kvadrat Ascendant 2°34
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering