Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Juni 2013
for Martha Graham [Adb], født 11 Maj 1894
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Stivsind lover nederlag * Saturn opposition Merkur: * Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013:

Tid til justeringer * Saturn kvadrat Måne: * Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013:

Forandring med ynde * Uranus trigon Måne: * Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af marts 2014:

Kreative forandringer * Uranus sekstil MC: * Begyndelsen af maj 2013 indtil midten af januar 2015:

Uortodokse studier * Uranus sekstil Neptun: * Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015:

Lynhurtige reaktioner * Jupiter trigon Uranus: * Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2013 med følgende fødselsdata: kvinde, født 11 Maj 1894 kl. 6:00 i Pittsburgh, Pennsylvania.

Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tvilling, og din Måne er i Løve.

til top

Saturn opposition Merkur: Stivsind lover nederlag

Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013: I øjeblikket kan dine ideer og planer lide nederlag, eller også kan de nå deres ypperste konkrete virkeliggørelse. I begge tilfælde vil du løbe ind i betydelig modstand fra andre mennesker imod de ting, du siger. Dette kan få dig til at bryde forbindelsen til de personer, der er uenige med dig, fordi der ikke længere udspinder sig nogen kommunikation imellem jer. Eller det kan simpelthen resultere i et sammenbrud i et forhold, som engang var ganske godt.

Andre menneskers modstand imod dine ideer har ikke udelukkende til formål at bringe dig i knæ, selvom du godt kan tro det. Du kan være fristet til at give op, såfremt du ikke føler dig sikker på dine forestillinger og planer. Men andres modstand tvinger dig også til at give dine planer en klarere form og tage afgørende skridt til at gennemføre dem. Det vil kræve hårdt slid og mange møjsommelige overvejelser, men resultatet kan faktisk blive helt godt.

Hvis dine forestillinger ikke kan stå distancen, eller du selv ikke har tilstrækkelig tillid til dem til at forsvare dem, så vil denne tid formentlig blive præget af megen tvivl og selvransagelse. Du vil forsøge at finde ud af, hvad der er i vejen med dine ideer, og hvis du er tilstrækkelig objektiv, kan du sikkert godt finde ud af, hvad der er galt. Men hvis du blot hylder dig i skyldfølelse, tvivl og fornemmelsen af at have fejlet, så vil du næppe opnå andet end at blive godt og grundigt deprimeret.

Selvom her ikke er tale om en særlig nem periode, så bør du dog ikke anlægge et negativt eller pessimistisk syn på tingene. Der er konkrete ting, der skal klares, og du bør bruge energien på at se dem i øjnene og udføre dem. Negative tanker udgør en særlig form for selvnydelse, som du ikke har råd til i øjeblikket.

Et enkelt aspekt af denne påvirkning kan dog volde dig problemer. Hvis du allerede har ladet din tankegang blive for snæver og fastlåst, så vil du have svært ved at indgå de kompromiser, som nu og da kan være nødvendige, når man bliver udfordret. Selv ved de bedste ideer er en vis grad af mental fleksibilitet nødvendig. Snæversyn vil med næsten usvigelig sikkerhed føre til fiasko, fordi de kræfter, der modarbejder dig, vil være lige så ubøjelige og stive.

til top

Saturn kvadrat Måne: Tid til justeringer

Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013: Denne påvirkning kan afstedkomme en temmelig vanskelig periode i din personlige og hjemlige tilværelse. Psykologisk set kan du føle dig alene og isoleret fra andre. Du kan være deprimeret og føle, at du ikke fortjener kærlighed. Sommetider kan tidligere handlinger, som du stadig husker, give dig skyldfølelse og få dig til at føle, at du ikke har levet op til dine egne forventninger.

På det ydre plan kan påvirkningen skabe vanskeligheder i dine personlige relationer, især til kvinder, fordi jeres følelsesmæssige kommunikation synes blokeret. Dit arbejde kan stille krav, som kommer i konflikt med dine forpligtelser på hjemmefronten, så du bliver tvunget til at forsømme en af delene. Og selv dine forældre kan udgøre en kilde til bekymringer i øjeblikket.

Konflikten i øjeblikket ligger mellem strukturen af dit jeg, din fornemmelse af individualitet og særpræg, og dit behov for samhørighed og rødder. På en eller anden måde har du svært ved at være dig selv og gøre de ting, du skal, bevare dine forbindelser til andre og få den nødvendige følelsesmæssige støtte og opbakning fra dine kære.

Disse elementer i din tilværelse er imidlertid ikke reelt i konflikt med hinanden, for her er tale om komplementære principper, som bør afbalanceres på en passende måde i forhold til hinanden. Problemet er, at det ene af elementerne er kommet ud af kontrol på bekostning af det andet, og tiden er derfor inde til at foretage visse justeringer. Det er denne situation, der udgør baggrunden for den ensomhed og depression, som ofte ledsager denne påvirkning.

Du kan være nødt til at foretage nogle vigtige ændringer i prioriteringen i dit liv. Du kan være tvunget til at nedtone dit arbejde til fordel for din følelsesmæssige og personlige tilværelse, eller du kan være nødt til at bryde med et forhold, som har blandet sig unødigt i dit arbejde. I begge tilfælde bør du genoprette balancen imellem disse to sider af din tilværelse, så den kan komme tilbage på sporet igen.

til top

Uranus trigon Måne: Forandring med ynde

Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af marts 2014: Denne påvirkning repræsenterer en glimrende mulighed for dig til at indføre forandringer i dit følelsesliv og i dine personlige omgivelser, f.eks. i dit hjem. Og du kan indføre disse forandringer uden at skabe de problemer eller den ståhej, det kunne afstedkomme på andre tidspunkter. Du kan f.eks. ommøblere dit hjem eller ændre dine personlige vaner. Alle sådanne forandringer vil passe fint med denne påvirknings energi.

Bestemte begivenheder kan give dig mulighed for at opleve dine følelser på en ny måde. Du kan indlede et nyt bekendtskab, som afstedkommer følelser hos dig, du aldrig før har haft. Et kærlighedsforhold, der starter under denne påvirkning, kan være præget af en vidunderlig entusiasme og spænding, som kan mangle i andre forhold. Og dine eksisterende relationer kan ligeledes forandre sig således, at også de giver dig mulighed for nye følelsesmæssige oplevelser.

Der vil kunne opstå en situation, som bringer en tidligere hændelse frem i lyset, så du kan undersøge den i et nyt lys og ændre din indstilling til den. Ved at forstå fortiden på en ny måde, vil du være i stand til at ændre dens virkning på dig. Det kan f.eks. være et møde med din mor eller en anden kvindelig slægtning, som klargør din holdning til ting, der skete i din barndom, og gør det muligt for dig at ændre indstilling.

Måske er du en anelse fastlåst i bestemte rutiner i forhold til dine venner og andre mennesker, som du er sammen med til daglig, med det resultat, at du ikke har oplevet dem sådan, som de i virkeligheden er. Ubevidst anlagte holdninger kan have stillet sig i vejen for, at du kunne se dem klart. Denne påvirkning giver dig muligheden for at erkende disse holdninger og ændre dem. Følgelig kan du komme til at opleve dine venner som helt nye mennesker.

Benyt denne chance til at indføre gode forandringer i dit privatliv. I øjeblikket vil du have nemt ved at skille dig af med ubevidste holdninger, vaner og rutiner, som det vil være meget sværere at slippe af med senere.

til top

Uranus sekstil MC: Kreative forandringer

Begyndelsen af maj 2013 indtil midten af januar 2015: Under denne påvirkning vil du foretage nogle kreative ændringer i forbindelse med retningen i din tilværelse. Du kan f.eks. skifte arbejde, såfremt det vil forbedre dine chancer for at realisere de ting, du ønsker. Du vil ikke blot indføre forandringer for forandringens egen skyld. Du kan modtage en uventet forfremmelse, men kun hvis du viser, at du er i stand til at indtage en helt anden indstilling til det nye jobs krav.

Det er muligt, at du på dette tidspunkt totalt vil ændre livsretning hen imod noget, der giver dig større frihed til at realisere de mål, du har sat dig.

Men forandringer i forbindelse med denne periode er ikke begrænsede til det erhvervsmæssige område. Du kan også foretage ændringer i din personlige tilværelse, så din hjemmesituation, din familie og andre intime relationer ikke mere vil kunne forhindre dig i at udføre din livsopgave. Både på erhvervsområdet og på hjemmefronten er du parat løbe en vis risiko og prøve ting, du ikke har været villig til at prøve på andre tidspunkter. Du ønsker at komme til at opleve alt, hvad livet kan byde på, og ikke begrænse dig alene på grund af den utilstrækkelighedsfølelse, du måtte bære med dig fra tidligere oplevelser.

I alle former for kreativt arbejde vil denne påvirkning antyde, at du vil arbejde med en udpræget sans for fornyelse og originalitet. Du kan gøre en opfindelse eller opdage noget nyt, men husk, at der kan lige så vel være tale om en oplevelse, der handler om dig selv, som om en oplevelse, der drejer sig om omverdenen.

Et af de største goder ved denne energi er, at du selv kan styre udviklingen, såfremt du ønsker det. Du kan også helt overse denne chance for kreativ forandring, men gør du det, kan tilværelsen komme til at virke så meningsløs, at du får trang til at ændre på alting på en voldsom og tvangsbetonet måde og uden forudgående overvejelser. Forandringer, som foretages på denne måde, vil næppe være lige så kreative og positive, som dem du foretager med fuldt overlæg. I øjeblikket er du i stand til at udvise forsigtighed, tilbageholdenhed og omhu og alligevel indføre positive forandringer for at lette på det stigende tryk.

til top

Uranus sekstil Neptun: Uortodokse studier

Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015: Denne påvirkning stimulerer din interesse for åndelige idealer og okkulte anliggender. Du vil opdage, at din normale måde at betragte universet på ikke giver dig nogen tilfredsstillende forklaring på tingene, og du vil derfor vende dig mod teorier, som tilbyder dig nogle bedre forklaringer, også selvom disse ikke passer med det, du hidtil har lært. Tankebaner, som du altid har anset for håbløst idealistiske, bliver nu vigtige for dig, og du vil arbejde hårdere for at gøre dem til en del af din virkelighed.

Mange mennesker bliver i denne periode stærkt optaget af okkult filosofi, metafysik, spiritisme og mystik. Du kan have et stort behov for at anskue universet som en helhed og forstå dit eget forhold til denne helhed. Men de ortodokse religioner og filosofier vil ikke kunne opfylde dine behov i øjeblikket, og du vil derfor vende dig mod nogle mindre ortodokse studier.

Energien vil generelt have den virkning, at den åbner dit sind for helt nye bevidsthedslag. Men det vil ske i form af pludselige indsigter via dine oplevelser i dagligdagen. Det er ikke nødvendigt at rejse til en eksotisk og ukendt egn for at få disse oplevelser. Nogle mennesker gennemgår en form for oplysningsproces i denne periode, enten via nogle positive oplevelser med indtagelse af stoffer eller via spontane processer i deres eget sind.

Efterhånden som din bevidsthed udvides, vil du begynde at slutte dig sammen med andre, som har et tilsvarende syn på tingene, så I kan styrke og fremme hinandens indsigter. På den måde kan du blive engageret i organiserede grupper, som arbejder for at fremme de okkulte og metafysiske studier.

Uanset hvad der ellers måtte ske i øjeblikket, så vil dine idealer forvandle sig, og det samme gælder dine hensigter og mål. Efter denne periode vil du ikke være tilfreds med at forfølge de samme mål som før; dine gamle mål vil simpelthen ikke have mening for dig længere.

til top

Jupiter trigon Uranus: Lynhurtige reaktioner

Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014: Denne påvirkning indgyder dig en stærk trang til selvudtryk ved at foretage dig noget, som adskiller sig klart fra dine normale gøremål. Du har brug for at opleve en ny slags frihed i dit liv og opdage dimensioner af tilværelsen, som du ikke tidligere har kendt. Det kan antage form af en søgen efter en indre sandhed på det metafysiske eller filosofiske plan, eller det kan ske i form af en ny aktivitet i din tilværelse.

Du vil i denne periode være langt mere modtagelig over for nye ideer end ellers, og du bør nok passe lidt på med at engagere dig i noget, blot fordi det er nyt. Men som regel vil denne trang til forandring fungere konstruktivt, og den vil formentlig bekomme dig vel. Her er tale om en af de påvirkninger, som på en positiv måde forhindrer dig i at gro fast i trummerummen.

Nogle gange kan denne energi antyde en uventet ny mulighed eller et decideret held, som synes at opstå fuldkommen ud af det blå, og som overrasker dig totalt. Ofte er der tale om en pludselig forandring eller en hændelse, som giver dig en ny chance på en eller anden måde. Det kan være en uventet appelsin i din turban, en forfremmelse eller endda et pludseligt og tilfældigt møde med et andet menneske, som viser sig at være til gavn for dig. Hvis der opstår sådan en hændelse, så bør du absolut udnytte den. Dette er et af de få tidspunkter i livet, hvor du ikke bør standse op og overveje tingene omhyggeligt, før du handler. En afgørelse som denne kræver ofte omgående handling.

Det er også en af de få påvirkninger, der kan bringe virkelig held i spil. Men husk, energien vil kun få denne effekt, såfremt du i forvejen er rimelig heldig i den slags situationer. Hvis du normalt har uheld i spil, så vil denne indflydelse antagelig ikke kunne påvirke dig positivt.

Denne energi sætter dig også i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye tankebaner. Du vil kunne lære nye ting hurtigere, end du plejer, under denne påvirkning, og du vil meget hurtigt opdage det overordnede mønster i tingene. Lejlighedsvist kan indflydelsen antyde en heldig opdagelse eller opfindelse.

til top


Kort Horoskop - Prognose Juni 2013 til November 2013
for Martha Graham [Adb] (kvinde)
født den 11. maj 1894 lokaltid: 6:00
i Pittsburgh, PA (US) U.T.: 11:00
80w00, 40n26 sid. tid: 20:56:52

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tyr 20°42'20 i hus 12 direkte
Måne Løve 10°08'00 i hus 3 direkte
Merkur Tyr 10°03'42 i hus 12 direkte
Venus Vædder 5°09'05 i hus 11 direkte
Mars Fisk 1°01'54 i hus 10 direkte
Jupiter Tvilling 8°18'45 i hus 1 direkte
Saturn Vægt 19°43'02 i hus 5 retrograd
Uranus Skorpion 13°00'28 i hus 6 retrograd
Neptun Tvilling 12°23'38 i hus 1 direkte
Pluto Tvilling 9°48'57 i hus 1 direkte
Sand Måneknude Vædder 9°31'14 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tvilling 5°27'49
2.Hus Tvilling 28°47'09
3.Hus Krebs 19°21'04
Imum Coeli Løve 11°45'06
5.Hus Jomfru 10°31'54
6.Hus Vægt 20°19'40
Descendant Skytte 5°27'49
8.Hus Skytte 28°47'09
9.Hus Stenbuk 19°21'04
Medium Coeli Vandbærer 11°45'06
11.Hus Fisk 10°31'54
12.Hus Vædder 20°19'40

Transitter
Saturn opposition Merkur Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013
Saturn kvadrat Måne Slutningen af december 2012 indtil midten af oktober 2013
Uranus trigon Måne Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af marts 2014
Uranus sekstil MC Begyndelsen af maj 2013 indtil midten af januar 2015
Uranus sekstil Neptun Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015
Jupiter trigon Uranus Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014

Annoncering
Annoncering