Horoskop for:
Kort Horoskop - Kærlighed
for Roy Horn [Adb], født 3 Oktober 1944
John Townley, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Løven *Solen i Vægten *Solen i 4. hus *Månen i Tyren *Månen i 10. hus *Venus i Skorpionen *Venus i 4. hus *Mars i Vægten *Mars i 4. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af "Love Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 3 Oktober 1944 kl. 23:57 i Nordenham, Germany.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Løve, og din Måne står i Tyr.

Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde. Forklaring

Nyd dit kærlighedshoroskop!

til top

Ascendanten i Løven

Med denne Ascendant har du en elskværdig, hengiven natur, som betoner det fysiske udtryk. Den fysiske kærlighed, du søger, er på en vis måde legende og barnlig, og andre kan opfatte dig som udadvendt og venlig.

Du synes at have en åben, ligefrem natur uden alt for mange komplikationer: selvsikker og charmerende, med en ægte, naturlig selskabelighed. Dette kan afspejle din indre natur, men som det ofte er tilfældet, kan din muntre, udadvendte fremtoning også skjule en langt mere kompliceret og indadvendt personlighed.

Ulempen ved denne dobbelthed kan være, at du kan føle dig presset til at opretholde et image, som du inderst inde ikke virkelig føler. For at kunne skabe en sand og varig udveksling må du imidlertid etablere en indre kontakt med din partner; det vil være afgørende for forholdets succes.

til top

Solen i Vægten

Det, du begærer mest i et forhold, er bestandig vækst og udvikling.

Derfor bør du undgå en kæreste, som ønsker at slå sig til ro i et varmt, hyggeligt, trygt forhold. Søg efter en mere eventyrglad person, som altid er på udkig efter nye metoder til at krydre forholdet og holde det i bevægelse.

Den egentlige prøve på et lykkeligt forhold handler om, hvorvidt I begge forstår at vælge den rette kurs mellem udvikling og stabilitet og undgå revene på begge sider.

Hvis I kan holde kursen, vil I helt sikkert blive et par, som udforsker følelsernes og den gensidige kommunikations verden, og I vil lære langt mere end de fleste andre om, hvad det er, der gør et forhold godt eller dårligt.

Hvis du og din kæreste er kreative og gensidigt lydhøre i jeres forhold, vil jeres kærlighed bliver et varigt og spændende eventyr.

til top

Solen i 4. hus

Du udtrykker din kærlighed lige så meget gennem de omgivelser, du skaber, som gennem fysisk seksualitet. Af den grund vil du almindeligvis først vælge en partner, når I er blevet ubrydelige venner.

Du er langt mere afslappet, når du kan elske i nogle velkendte omgivelser, som du har kontrol over. Dette kan muligvis skyldes en vis medfødt usikkerhed, men det skyldes i lige så høj grad, at for dig omfatter dette at give kærlighed langt mere end den fysiske handling.

Det vil derfor være klogt af dig at kigge efter en kæreste, hvis forestilling om hygge går i retning af en intim aften derhjemme, frem for en, der elsker at male byen rød.

til top

Månen i Tyren

Du er et menneske med stor følelsesmæssig substans, og du kan være en glimrende skulder at græde ud ved for en ulykkelig kæreste. Du bliver hverken nemt eller hurtigt vred, men når først din vrede er vakt, er du en formidabel modstander med en lang hukommelse for klagepunkter.

Du kaster dig ikke hovedkulds ud i et forhold, men foretrækker at opbygge det forsigtigt og trinvist.

Du ynder ligefremhed og enkelhed i et forhold. Du ønsker, at din partner til hver en tid skal fortælle dig sandheden, så du ved, hvor du står. Til gengæld er du også hensynsløst ærlig over for din kæreste, selv når det sårer ham eller hende.

I et forhold er du en ven og en kæreste, som din partner altid kan stole på, selv i vanskelige tider. Du binder dig ikke let, men når du giver dit ja, så står du ved det, især når dette ja er givet af kærlighed.

til top

Månen i 10. hus

Opretholdelsen af din status i dine sociale forhold er central for din livsstil, og dit omdømme som elsker er vigtigt for dig.

Du er ofte i stand til at vende et kærlighedsforhold til din egen fordel på andre områder, så du har nydelse og udbytte af forbindelsen. Sørg blot for, at kærligheden altid udgør det primære mål i forholdet.

Ydre hændelser kan spille en stor rolle ved udformningen af dit kærlighedsliv i form af uundgåelig adskillelse fra en attrået partner eller et nyt forhold, som pludselig og uventet dukker op. Der er ikke meget, du kan gøre for at forhindre dette, så bare slap af og glæd dig over, hvad skæbnen bringer.

Almindeligvis foretrækker du en dynamisk og fremtidsorienteret partner, hvis energi antænder din egen.

til top

Venus i Skorpionen

Du er kærlighedsmæssigt meget dyb og instinktpræget, og når du har valgt en person, giver du ikke op, før du får, hvad du ønsker.

Nøglen til din nydelse ligger i virkeligheden i fornøjelsens yderpunkter frem for i dens moderate udgave.

Uanset din metode, så vil din fornøjelse blive størst, hvis seksualiteten antager skikkelse af en kolossal magt, en ustyrlig strøm, som I begge er fanget i. Dette er ideelt for den øjeblikkelige, seksuelle oplevelse, men i hverdagen bør du være meget omhyggelig med, at kontrollen vender tilbage til begge parter, således at den grundlæggende ligeværdighed mellem jer ikke går tabt.

til top

Venus i 4. hus

Du bør søge efter en kæreste, som kan være meget tæt på dig, en som du kan dele dine allermest intime hemmeligheder med.

Du har behov for en afslappet kæreste, som får dig til at føle dig godt tilpas, uanset hvor du befinder dig. Jo bedre du kender din partner, desto mere føler du dig hjemme.

En effektiv overførelse af varme og hengivenhed er det vigtigste element for dig, og seksuelt fyrværkeri kan ofte modarbejde dette.

til top

Mars i Vægten

Du vil sandsynligvis være den, der opfordrer til forandringer i et forhold, og dine forhold er sjældent statiske.

Selvom du måske bevidst forsøger at indføre forandringer i en atmosfære af ærlig justering og mulig forsoning, kan du glide over i et mønster med omskiftelser og forandringer for deres egen skyld. Vær helt sikker på, at noget bør forandres, før du giver dig i kast med at rokkere om på tingene.

Du er så interesseret i retfærdighed i et forhold, at du kan træde lidt i baggrunden, hvis du føler, at det er i jævnbyrdighedens interesse.

I forbindelse med fysisk kærlighed er du meget betænksom og opsat på at behage, idet du gør dig umage for at finde ud af, hvad din partner nyder. Din stil er ganske aktiv og livlig, og du har det bedst sammen med en, der reagerer lige så levende.

til top

Mars i 4. hus

Du har tendens til at være en omsorgsfuld og hensynsfuld elsker, som skaber en altomfattende seksuel oplevelse for din partner. Du er i stand til at overføre en vis intimitet og tryghed i elskovsakten, som kun få andre kan præstere.

For at styrke denne evne bør du udfolde din kærlighed i nogle relativt beskyttede og velkendte omgivelser, som komplementerer din stil.

Selvom din seksuelle teknik måske er temmelig basal, så ejer din måde at elske på betydelig styrke, og din partner vil altid kunne stole på dig i en vanskelig situation. Du vil blive lykkeligst sammen med en kæreste, der opfatter dig som en slags forældrefigur, selvom det retfærdigvis bør siges, at det nok ville være uklogt.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Kærlighed
for Roy Horn [Adb] (mand)
født den 3. oktober 1944 lokaltid: 23:57
i Nordenham, GER U.T.: 22:57
8e28, 53n29 sid. tid: 00:20:55

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 10°35'41 i hus 4 direkte
Måne Tyr 5°43'58 i hus 10 direkte
Merkur Jomfru 27°57'12 i hus 3 direkte
Venus Skorpion 6°59'59 i hus 4 direkte
Mars Vægt 23°34'10 i hus 4 direkte
Jupiter Jomfru 14°53'55 i hus 3 direkte
Saturn Krebs 10°26'38 i hus 12 direkte
Uranus Tvilling 13°02'12 i hus 11 retrograd
Neptun Vægt 4°14'09 slutningen af hus 3 direkte
Pluto Løve 9°56'27 i hus 1 direkte
Sand Måneknude Krebs 24°19'52 i hus 12 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 1°56'52
2.Hus Løve 17°32'04
3.Hus Jomfru 7°32'12
Imum Coeli Vægt 5°41'53
5.Hus Skorpion 15°33'37
6.Hus Skytte 29°12'08
Descendant Vandbærer 1°56'52
8.Hus Vandbærer 17°32'04
9.Hus Fisk 7°32'12
Medium Coeli Vædder 5°41'53
11.Hus Tyr 15°33'37
12.Hus Tvilling 29°12'08

Større aspekter
Sol Kvadrat Saturn 0°09
Sol Trigon Uranus 2°27
Sol Konjunktion Neptun 6°22
Sol Sekstil Pluto 0°39
Måne Opposition Venus 1°16
Måne Sekstil Saturn 4°43
Måne Kvinkuns Neptun 1°30
Måne Kvadrat Pluto 4°12
Måne Kvadrat Ascendant 3°47
Merkur Sekstil Ascendant 4°00
Venus Trigon Saturn 3°27
Venus Kvadrat Pluto 2°56
Venus Kvadrat Ascendant 5°03
Jupiter Sekstil Saturn 4°27
Jupiter Kvadrat Uranus 1°52
Uranus Sekstil Pluto 3°06
Neptun Sekstil Pluto 5°42
Neptun Sekstil Ascendant 2°17
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Samlivshoroskop, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering