•    
    Planetpositioner
    25-Apr-2017, 12:46 UT/GMT
    Sol529'56"13n21
    Måne2150'52"4n53
    Merkur2648' 8"r10n30
    Venus2847'40"1n37
    Mars249'42"21n19
    Jupiter163'56"r4s53
    Saturn2729'37"r22s03
    Uranus256'19"9n12
    Neptun1333'16"7s16
    Pluto1923'32"r21s10
    Sand Månek.118'22"r11n01
    Chiron273' 6"2n17
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra April 2017
for Dave Pallone [Adb], født 5 Oktober 1951
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Flere skænderier * Uranus konjunktion Descendant: * Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017:

Negativt påvirkelig * Jupiter kvadrat Uranus: * Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017:

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017:

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * Midten af januar 2017 indtil midten af september 2017:

Oplysende oplevelser * Neptun trigon Uranus: * Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019:

Et pludseligt oprør * Uranus kvadrat MC: * Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med April 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 5 Oktober 1951 kl. 6:51 i Waltham, Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Vægt, og din Måne er i Skytte.

 

til top

Uranus konjunktion Descendant: Flere skænderier

Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017: Denne energi vil afstedkomme nogle foruroligende møder med andre mennesker. Dine relationer til andre vil i det hele taget udgøre en betydelig udfordring, og du vil ikke engang kunne tage dine gamle og tidligere så pålidelige relationer for givet. Andre mennesker synes at forsøge at ødelægge din tilværelse og gøre dig urolig.

Parforholdet er det allermest intime af alle personlige forhold, og alle de skjulte spændinger eller problemer, som den ene eller begge parter har holdt skjult, vil nu bryde frem. Følgelig kan dit parforhold gennemgå nogle temmelig foruroligende forandringer. Hvis det har fungeret dårligt, men du har forsøgt at holde sammen på det alligevel, så kan denne periode meget vel komme til at indvarsle dets sammenbrud. Selv i et godt parforhold vil der være flere diskussioner og uoverensstemmelser end normalt. Dette gælder også uægteskabelige forhold. Et forretningspartnerskab kan ligeledes blive påvirket på samme måde. Så det er klart, at her er tale om en periode, hvor du har en hel del at rydde op i.

Også andre typer af konfrontationer kan virke forstyrrende i øjeblikket. Pas på, at du ikke kommer til at opføre dig på en måde, som vækker folks modstand imod dig, for de kan blive særdeles destruktive, blot du giver dem den mindste anledning hertil.

Denne påvirkning antyder, at du bør foretage en generel analyse af dine forhold til andre mennesker, og du vil muligvis ikke hver gang blive lige lykkelig over resultatet. Generelt vil andre modsætte sig dine forsøg på at styre forholdet, hvilket du vil kunne prøve på trods dine bedste intentioner. Men din partner vil ikke opfordre til en total ødelæggelse af jeres forhold, medmindre du er så stivnakket og uvillig til at foretage ændringer, at der ikke synes at være anden udvej. Alt, hvad din partner ønsker, er, at I forsøger at omdefinere jeres forhold, så han eller hun får mere at skulle have sagt og større bevægelsesfrihed. Det er muligt, at virkningen kan være vendt om, så det er dig, der kæmper for at få større kontrol over jeres forhold. Men i begge tilfælde er forholdet nødt til at kunne udtrykke jer begge to på en mere hensigtsmæssig måde end førhen.

 

til top

Jupiter kvadrat Uranus: Negativt påvirkelig

Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017: Effekten af denne påvirkning kan variere meget. På den ene side kan den indikere et pludseligt held, der kommer som et lyn fra en klar himmel, eller en skæbnebetonet forandring, en uventet mulighed, som helt kan forandre din tilværelse. På den anden side kan den også indikere en så omfattende rastløshed og utålmodighed over for alle restriktioner, at du afstedkommer store forstyrrelser i din tilværelse i forsøget på at gøre dig fri.

Under alle omstændigheder vil du sandsynligvis føle, med rette eller urette, at forandring er den eneste vej frem, og der vil altid være en kerne af sandhed heri. Faren ligger imidlertid i, at du måske vil opsøge forandringen for dens egen skyld og ikke tage dig den fornødne tid til at undersøge, hvilke forandringer der vil have den største effekt. Du kan udvise en stærk tilbøjelighed til at være negativt påvirkelig, dvs. altid gå i den modsatte retning af, hvad du føler dig presset til.

Frihed i al almindelighed er meget vigtig for dig i øjeblikket, og du vil arbejde hårdt på at opnå den på ét eller flere områder. I forholdet til andre kan dette virke ødelæggende, for du er tilbøjelig til at udvise fjendtlighed over for alt det, der forsøger at holde dig fast. Den aktuelle påvirkning kan også antyde en tid med konstante forandringer, hvor du ikke kan forudsige fra den ene dag til den anden, hvad du vil kaste dig over.

Men mulighederne vil sandsynligvis melde sig, såfremt du udviser en passende selvbeherskelse uden at anbringe dig selv i en sådan spændetrøje, at du er ude af stand til at gøre noget, når chancen endelig viser sig. Du har faktisk brug for at frigøre dig fra nogle ting i øjeblikket, og du vil antagelig få tilbudt præcis de nødvendige muligheder og i det fornødne omfang, blot du undgår at køre for hårdt på og handler så impulsivt, at du ødelægger dine muligheder for at indføre kreative forandringer. Hvis du forholder dig roligt, så vil du pludselig få øje på en mulighed for at gå fremad og frigøre dig fra restriktionerne, og så vil du også være i stand til at udnytte den. Vær tålmodig, og du vil opdage, at snart er tålmodighed overflødig.

 

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

 

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

Midten af januar 2017 indtil midten af september 2017: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

 

til top

Neptun trigon Uranus: Oplysende oplevelser

Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019: Denne påvirkning vil præsentere dig for nogle livsanskuelser, som er helt anderledes end det, du er vant til. De alternative bevidsthedstilstande, som kendetegner denne energi, vil hverken være skræmmende eller forvirrende, og der vil sandsynligvis heller ikke opstå problemer med narkotika eller underlige mentale reaktioner. Derimod er det langt mere sandsynligt, at du vil komme til at opleve en udvidelse af din interesse for universets dybere lag og blive bibragt en øget evne til at opfatte disse. Din intuition vil være meget skærpet i øjeblikket, og hvis du ejer nogen form for medfødte psykiske evner, vil de dukke frem nu. Du vil få en øget interesse for okkultisme og astrologi, og disse emner vil bibringe dig en forståelse, du aldrig før har haft. Det er meget sandsynligt, at du vil få en åbenbaringsoplevelse - en oplevelse af din egen sande plads i universet - på et niveau, som giver mening for dig.

Idealisme udgør også en del af din tilværelse i øjeblikket, men den har en meget abstrakt karakter. Du er langt mere interesseret i filosofiske og absolutte sandheder end i praktiske reformer af verden omkring dig. En undtagelse kan dog være, at du engagerer dig praktisk i de dårligt stilledes forhold. Du vil også kunne arbejde for at reformere forholdene på et hospital eller en tilsvarende institution.

En anden følge af denne påvirkning kan være, at du engagerer dig i en åndelig eller religiøs bevægelse, som arbejder for sociale reformer - en bevægelse, som ikke er motiveret af politiske doktriner.

 

til top

Uranus kvadrat MC: Et pludseligt oprør

Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019: Denne energi kan enten virke ødelæggende eller frigørende; det afhænger stort set af, hvordan du har håndteret din tilværelse indtil nu. Sædvanligvis indikerer denne påvirkning et pludseligt oprør imod restriktioner og gamle adfærdsmønstre, som har begrænset dig unødigt. Problemet er dog, at under denne påvirkning kan mange mennesker reagere tvangsbetonet og blindt, uden omtanke eller forudgående overvejelser. Hvis du har indordnet dig og i årevis levet op til andres forventninger, så kan du i denne periode pludselig kaste alle hæmninger overbord. Tilsyneladende uden tanke for andre kan du pludselig bryde fri og ryste al fornemmelse af pligt og ansvarlighed af dig.

Dette må siges at være en ekstrem reaktion på energien. For dig vil den formentlig få et mildere udtryk, medmindre du da konstant har fornægtet dine egne behov og ønsker i de forløbne år. I jo højere grad du blot har levet op til andres forventninger, desto mere tvangsbetonet vil din adfærd være under dette planetaspekt. Er du relativt ung, kan du opleve intense uoverensstemmelser med dine forældre. Faktisk kan energien fremkalde pludselige brud i kraft af eller i forbindelse med éns forældre, uanset hvilken alder man har.

Er du dig ikke nogen synderlig virkning bevidst, men findes der ikke desto mindre nogle skjulte spændinger i din tilværelse, så vil du komme til at opleve energien i form af splittelser i forbindelse med dit hjem eller arbejde. Disse spændinger vil tvinge dig til at overveje dit valg af livsretning og indføre forandringer, som tillader dig større frihed i dit personlige udtryk. I øjeblikket tænker du måske ikke i disse baner i forbindelse med den aktuelle proces, men det er faktisk, hvad der foregår.

Hvis din tilværelse indtil nu er forløbet glat, og du har været i stand til at stræbe efter nogle positive livsmål, så vil denne påvirkning ikke virke ødelæggende i noget alvorligere omfang. Der vil vise sig enkelte justeringer, men i hovedsagen vil du opdage nogle uventede nye muligheder for øget personlig frihed. Du vil være i stand til at gøre de ting, du ønsker, mere ubesværet og med mindre modstand, både fra dig selv og fra andre.


Kort Horoskop - Prognose April 2017 til September 2017
for Dave Pallone [Adb] (mand)
født den 5. oktober 1951 lokaltid: 6:51
i Waltham, MA (US) U.T.: 11:51
71w14, 42n23 sid. tid: 07:59:28

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 11°25'59 i hus 12 direkte
Måne Skytte 8°17'44 i hus 2 direkte
Merkur Vægt 5°12'08 i hus 12 direkte
Venus Jomfru 4°06'58 i hus 11 direkte
Mars Jomfru 0°17'44 i hus 10 direkte
Jupiter Vædder 8°49'59 i hus 6 retrograd
Saturn Vægt 6°13'19 i hus 12 direkte
Uranus Krebs 13°53'23 i hus 9 direkte
Neptun Vægt 18°58'31 i hus 12 direkte
Pluto Løve 20°59'16 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Fisk 9°26'04 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 23°15'23
2.Hus Skorpion 20°49'34
3.Hus Skytte 22°48'35
Imum Coeli Stenbuk 27°46'52
5.Hus Fisk 1°14'59
6.Hus Fisk 29°53'04
Descendant Vædder 23°15'23
8.Hus Tyr 20°49'34
9.Hus Tvilling 22°48'35
Medium Coeli Krebs 27°46'52
11.Hus Jomfru 1°14'59
12.Hus Jomfru 29°53'04

Transitter
Uranus konjunktion Descendant Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017
Jupiter kvadrat Uranus Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017
Jupiter konjunktion Neptun Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017
Jupiter konjunktion Ascendant Midten af januar 2017 indtil midten af september 2017
Neptun trigon Uranus Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019
Uranus kvadrat MC Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt