Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 9 Maj 1945 kl. 12:20 i Padova,
Italy.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Løve, og din Måne står i Vædder.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Løven
Med denne Ascendant har du en elskværdig, hengiven natur, som betoner det fysiske udtryk. Den
fysiske kærlighed, du søger, er på en vis måde legende og barnlig, og andre kan opfatte dig som
udadvendt og venlig.
Du synes at have en åben, ligefrem natur uden alt for mange komplikationer: selvsikker og
charmerende, med en ægte, naturlig selskabelighed. Dette kan afspejle din indre natur, men som
det ofte er tilfældet, kan din muntre, udadvendte fremtoning også skjule en langt mere
kompliceret og indadvendt personlighed.
Ulempen ved denne dobbelthed kan være, at du kan føle dig presset til at opretholde et image, som
du inderst inde ikke virkelig føler. For at kunne skabe en sand og varig udveksling må du
imidlertid etablere en indre kontakt med din partner; det vil være afgørende for forholdets
succes.
Solen i Tyren
Du er et sanseligt hverdagsmenneske, når det gælder kærlighed, og besidder både konsistens og
vedholdenhed.
Du er meget hjertelig og generøs over for din kæreste og vil strække dig langt for at overstrømme
partneren med gunstbevisninger. Til gengæld forventer du stor loyalitet og konsekvens frem for
fysisk generøsitet, selvom du foretrækker en fysisk udtryksfuld partner.
Du gør klogt i at vælge en kæreste, som er følelsesmæssigt tilpasningsvillig, for du har ikke
nemt ved at bøje af.
Den ideelle partner for dig vil være en, der nyder seksuel variation, en som kan præsentere dig
for nye og spændende elskovsmåder.
Til forskel fra så mange andre går du sjældent i jalousiens fælde, for du værdsætter din kærestes
følelser for dig højere end teknisk ærbarhed eller trofasthed. Af den grund er du en af de mest
afslappede partnere, et menneske kan have.
Solen i 10. hus
Formentlig vil du i højere grad finde mennesker, som du kan involvere dig i personligt, på din
arbejdsplads end ved sociale sammenkomster.
Hvad enten du fortjener det eller ej, så har du sandsynligvis et vist omdømme som en god elsker,
for andre vil kun være tilbøjelige til at tro det bedste af det, de hører om dig.
Det vil være klogt af dig at holde ugens nætter for dig selv og reservere weekender og ferier til
at underholde din kæreste; så vil du kunne lægge hele din sjæl i det. Ellers kan du komme til at
opleve, at dit arbejdsliv konstant er i konflikt med dit kærlighedsliv, og begge områder vil lide
under det.
Månen i Vædderen
Du er et meget sympatisk indstillet menneske, som har tendens til at træffe lynhurtige
beslutninger i hjerteanliggender.
Med dig bliver et forhold sædvanligvis ikke opbygget gradvist; det begynder for fuld kraft og
fortsætter med højspændt intensitet. Din kæreste har muligvis ikke lige så meget energi og kan
efter nogen tid finde dit tempo trættende.
Du har et særligt talent for at holde ånden levende i et forhold.
Som den naturlige leder du er i kærlighedsanliggender, finder du altid nye og interessante måder
at udtrykke dig og dine kærlige følelser på. Vær blot sikker på, at din partner kan holde trit
med dig.
Månen i 9. hus
Du drages mod mennesker, som du har meget til fælles med filosofisk og spirituelt.
På det filosofiske område er du en opdagelsesrejsende, og du trives i et kærlighedsforhold, som
giver dig mulighed for at udvide din horisont. Du vil især blive tiltrukket af en kæreste, som
kan åbne dit sind foruden at tilfredsstille din krop.
Med den rigtige kæreste er du villig til at forandre dig selv og din livsstil, hvis det vil
fremme din personlige vækst og berige dit liv.
Af den grund har du det bedst med en eventyrlysten partner, som vil respondere på dine
initiativer og være klar til at udforske nye områder.
Venus i Vædderen
Din appetit efter kærlighed bliver hurtigt skærpet, og du ønsker at besidde genstanden for din
hengivenhed uden udsættelse.
På den anden side bliver dit begær mættet usædvanlig hurtigt. Dette gør dig i stand til grundigt
at nyde en kortvarig, men hed affære. Men i et længerevarende forhold vil du måske føle, at din
partner mangler den intensive lidenskab, som du ønsker.
Du skal muligvis gøre en indsats for at styre tempoet i dit begær og få din smag til at passe
mere vedholdende til din partners. Selvom det kan tage tid at udvikle sådan et forhold, vil du
blive lykkeligst sammen med en tålmodig og forstående kæreste, som kan tilpasse sig din timing.
Venus i 9. hus
Du udviser en medfødt værdsættelse af alt nyt og specielt i et forhold, og sex er for dig i
bedste fald et konstant eventyr. Det, du ønsker, er en bestandigt ny, følelsesmæssig indstilling
til kærligheden, som ikke kører fast i et bestemt spor.
Du vil muligvis kunne finde denne kvalitet i et forhold, som i sig selv er et eventyr og en
læreproces. En udenlandsk kæreste eller en, der kulturelt adskiller sig fra dig, kan muligvis
være spændende og udfordrende.
Mars i Vædderen
Selvom du muligvis ikke er specielt fremfusende i din sociale adfærd, er du sædvanligvis den, der
tager initiativet, når det gælder fysisk kærlighed.
Du er spontan og ivrig, og du kan godt lide at deltage aktivt i elskovslegen. Men midt i al din
iver skal du passe på, at du ikke lader dig rive med og efterlader din partner følelsesmæssigt på
et tidligere stadium i kærlighedsakten. Det er din opgave at lære tilbageholdenhed og
vedholdenhed.
Lad ikke din impulsivitet få dig til at binde dig for tidligt eller handle overilet ud fra enten
kærlighed eller vrede.
Mars i 9. hus
Du har muligvis udviklet en temmelig eksternaliseret tilgang til seksualiteten, hvor du beslutter
dine bevægelser og forventninger på forhånd; derefter afhænger din fysiske tilfredsstillelse af,
at parterne hver især spiller deres forudbestemte rolle på den rigtige måde.
Du kan udvikle dig til en kender af særegne, seksuelle roller og have nogle ret velafgrænsede
forhold, hvor du kan udfolde en myriade af forskellige former for seksuel kommunikation.
|