Horoskop for:
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Jim Backus [Adb], født 25 Februar 1913
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion

Solen i Fiskene, Månen i Skorpionen *Ascendanten i Vædderen, Mars i 11. hus *Venus i 1. hus *Saturn i 2. hus *Månen i 7. hus *Solen i 12. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 25 Februar 1913 kl. 7:30 i Cleveland OH, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Vædder, og din Måne står i Skorpion.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde. Forklaring

til top

Solen i Fiskene, Månen i Skorpionen

Din natur har tilbøjelighed til at blive hård og selvisk, selvom du ofte bliver opfattet mere ubøjelig, end du i virkeligheden er. Din indre kerne er sensitiv og modtagelig, men du har rejst et omfattende forsvarssystem. Du besidder ægte forretningssans og den nødvendige energi til at få succes, hvis skæbnen samarbejder. På grund af din modtagelige, følsomme individualitet lader du dig ofte friste til at udføre handlinger, som du på ingen måde kan retfærdiggøre. Nøglen til en mere harmonisk tilværelse ligger i at koncentrere energien, før den får en chance for at spredes. Du ejer en medfødt evne til at undersøge ting, og den kan bruges til at granske din egen psyke og give dig den selvindsigt, som du søger.

til top

Ascendanten i Vædderen, Mars i 11. hus

På det tidspunkt, hvor du blev født, steg tegnet Vædderen op over horisonten. Herskeren, som er Mars, stod placeret i 11. hus.

Vædderen er det første tegn i Dyrekredsen, og dets børn synes også at nære et ønske om at være "først" i alle aktiviteter, som de mere eller mindre tilfældigt bliver involveret i. Dette kardinaltegn gør dig ekstremt aktiv og i stand til at udvise ambition, impulsivitet, mod og kækhed for at tilfredsstille behovet for at komme frem i verden.

Din generelle kurs i livet vil være præget af mange op- og nedture og forandringer, hvilket i høj grad stemmer med dit temperaments psykiske natur. Hvorvidt du kommer til at triumfere i livet eller ej afhænger af din evne til at udvikle dine mest positive medfødte egenskaber og samtidig udfolde en vis kontrol over dine mindre gunstige egenskaber, såsom mangel på flid og en vis ligegyldighed over for andres følelser og meninger.

Vædderen giver sine børn en tilbøjelighed for politisk og offentligt arbejde. Du burde få succes (eller i det mindste forsøge at få det) inden for et arbejde og en aktivitet, som kræver opfindsomme, nyskabende ideer og/eller en militant indstilling. Du synes også at have en lidenskabelig indstilling til alle projekter, som på en eller anden måde indebærer nye forestillinger eller en særpræget arbejdsindsats, og hvor du kan få en ledende stilling. Et af dine problemer er, at du i din forkærlighed for resultater i forbindelse med nye projekter vil være tilbøjelig til at nedbryde gamle forestillinger og tidligere bidrag, som måske kunne have været nyttige for dit forehavende. Du er impulsiv, kritisk, afskyr nedrige eller tvivlsomme handlinger og vil knytte mange glimrende venskaber, men også skabe dig betydningsfulde fjender. Dit liv er rigt på lidenskab og fyrig kærlighed. I seksuelle situationer er du hurtig, aggressiv og direkte. Du elsker også fornøjelser, som du oplever med en lys, åben og gnistrende indstilling.

Det 11. hus er huset for forhåbninger, længsler, ønsker, venskaber og almindeligt held. Du vil bruge masser af energi på aktiviteter, der har forbindelse til dine venner (eller venner, som udvikler sig til fjender). Dit forhold til de mennesker, som du omgås, er ikke helt tilfredsstillende, og der optræder stridigheder blandt dine bekendte. Du bør styre dine impulser og din åbenmundede facon for at forbedre denne adfærd.

til top

Venus i 1. hus

Venus stod i dit 1. hus ved fødslen. Dette er en stærk placering af Venus, for det giver din personlighed charme og bibringer dig en venlig og behagelig natur.

Du koncentrerer dig en hel del om dit udseende, og selvom du måske ikke er specielt smuk eller køn, er der en blødhed og venlighed over dig, som får mange til at holde af dig.

Du holder af at omgive dig mest muligt med skønhed og ynde. Du er stærkt knyttet til naturen og foretrækker en stille, landlig tilværelse frem for bylivets plastgenstande.

Det er sandsynligt, at du er vokset op i en atmosfære af varme og sympati. Nu er det nemt for dig at udfolde de samme følelser over for familie og venner, og andre regner ofte med, at du sørger for at genoprette freden i vanskelige situationer.

Du har en god sans for musik, kunst og drama, og måske har du lyst til at dyrke en form for kunstnerisk udtryk.

Du arbejder hårdt for at komme godt ud af det med andre, og som regel forsøger du at afgøre diskussioner med diplomati frem for magt. Du må lære at hævde dig, når det er nødvendigt, og forsvare dine rettigheder, om nødvendigt også med magt. Ellers vil andre mennesker ikke have ret stor respekt for dig.

Dine relationer til andre er vigtige for dig, og du strækker dig ofte meget langt for at indlede sådanne. Det er afgørende, at dine forbindelser forbliver harmoniske, for skænderier og diskussioner påvirker dig negativt.

til top

Saturn i 2. hus

Saturn stod i dit 2. hus ved fødslen. Dette er ikke en videre gunstig, astrologisk situation for din generelle økonomiske kurs i livet.

Du kan få svært ved at bevare en relativt god position på grund af økonomiske tab. Måske tager du også de økonomiske forhold for højtideligt og bebyrder dig selv med bekymringer desangående.

Dit krævende og pligtopfyldende arbejde giver dig muligvis kun et beskedent økonomisk udkomme, men det hjælper med at afstive dit selvværd og din påskønnelse af andre værdier. Derfor skal du ikke miste modet. Saturn giver ofte en relativt normal økonomisk status som ældre, hvis man anstrenger sig i så henseende.

Hvis du gør en indsats for at blive mere entusiastisk og mere liberal i erhvervsmæssig henseende, kan dit liv ændre sig til en vis grad.

til top

Månen i 7. hus

Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.

Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.

til top

Solen i 12. hus

Solen stod i dit 12. hus ved fødslen. Dette kan tyde på et liv fuldt af begrænsninger, forhindringer og modstand fra mennesker, men samtidig masser af indre styrke og energi.

Du bliver tvunget til at standse op og reflektere over din egen livshistorie. Giv dig tid til introspektion. Det vil kunne resultere i en renselsesproces, ledsaget af visse samvittighedskvaler.

Indvendigt er du ganske anderledes end den måde, hvorpå du fremtræder i det ydre. Du besidder nogle kolossale energiresurser, som kan være delvist skjult også for din egen bevidsthed.

Din indre konstitution er stærk, bydende, åben og generøs i sjælden grad. Du bør i højere og højere grad forsøge at lade disse egenskaber komme til åben udfoldelse, så de kan overskygge nogle af de mindre ønskelige sider af din personlighed.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Jim Backus [Adb] (mand)
født den 25. februar 1913 lokaltid: 7:30
i Cleveland OH, USA U.T.: 13:30
81w42, 41n30 sid. tid: 18:22:25

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 6°21'46 i hus 12 direkte
Måne Skorpion 7°44'33 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 17°01'24 i hus 12 direkte
Venus Vædder 22°22'23 i hus 1 direkte
Mars Vandbærer 4°46'21 i hus 11 direkte
Jupiter Stenbuk 11°07'25 i hus 10 direkte
Saturn Tyr 27°53'09 i hus 2 direkte
Uranus Vandbærer 5°20'18 i hus 11 direkte
Neptun Krebs 23°35'15 i hus 4 retrograd
Pluto Tvilling 28°03'00 i hus 3 retrograd
Sand Måneknude Vædder 3°21'50 i hus 12 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vædder 9°52'25
2.Hus Tyr 18°48'43
3.Hus Tvilling 14°07'11
Imum Coeli Krebs 5°08'31
5.Hus Krebs 27°01'09
6.Hus Løve 25°26'42
Descendant Vægt 9°52'25
8.Hus Skorpion 18°48'43
9.Hus Skytte 14°07'11
Medium Coeli Stenbuk 5°08'31
11.Hus Stenbuk 27°01'09
12.Hus Vandbærer 25°26'42

Større aspekter
Sol Trigon Måne 1°23
Sol Sekstil Jupiter 4°46
Måne Kvadrat Mars 2°58
Måne Sekstil Jupiter 3°23
Måne Kvadrat Uranus 2°24
Måne Kvinkuns Ascendant 2°08
Merkur Sekstil Jupiter 5°54
Venus Kvadrat Neptun 1°13
Venus Sekstil Pluto 5°41
Mars Konjunktion Uranus 0°34
Mars Sekstil Ascendant 5°06
Jupiter Kvadrat Ascendant 1°15
Saturn Sekstil Neptun 4°18
Uranus Sekstil Ascendant 4°32
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Annoncering