Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 4 August 1901 kl. 22:00 i New
Orleans, Louisiana.
Dit soltegn er Løve. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Vædder, og din Måne står også i Vædder.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Løven, Månen i Vædderen
I mange tilfælde er mennesker, som fødes med disse tegn, meget ambitiøse og ivrige efter at
påtage sig ansvarsfulde stillinger; sædvanligvis realiserer de deres ønsker. Dit mest
fremherskende karaktertræk er en stolthed, som kan få dig til at gøre ting, som normalt anses for
helt umulige. Samtidig er denne stolthed også dit svageste punkt. Hvis din myndighed og betydning
ikke bliver fuldkommen bedømt og anerkendt offentligt, kan du nemt blive fornærmet. Solen i Løven
giver en analytisk natur og en evne til at forstå de væsentligste karaktertræk ved tingene. Den
individualitet, som opstår af Løven, er storsindet og generøs, men også arrogant, brændende og
uinteresseret i detaljer. Du er et begavet menneske.
På grund af Solens placering i Løven, som antyder en fornemmelse af eget særpræg og egen
betydning, vil du have tendens til at blive isoleret, ikke fysisk, men i kraft af en selvvalgt
psykologisk fremmedgørelse.
Løven giver dig også en meget højt udviklet sans for privathed. Du ønsker total kontrol over dine
omgivelser, og du hader at se ting komme uden for rækkevidde.
Udadtil bliver du betragtet som en entusiastisk, impulsiv og militant person. Du bliver nemt
irriteret og vred, men ikke ret længe. Du har nemt ved at tilgive og undskylde andre. Månens
placering vil forpligte dig til at udøve autoritet over mange mennesker. Udadtil er du en smule
letsindig og påbegynder altid nye foretagender og projekter. I seksuelle forhold er du
lidenskabelig, fyrig og brændende, og din følelsesmæssige partner vil altid føle sig underlagt
din umådelige styrke. Hvis du er i stand til at beherske den kolossale energi, som stråler ud fra
dit væsens kerne, vil du opnå større personlig helstøbthed.
Ascendanten i Vædderen, Mars i 6. hus
På det tidspunkt, hvor du blev født, steg tegnet Vædderen op over horisonten. Herskeren, som er
Mars, stod placeret i 6. hus.
Vædderen er det første tegn i Dyrekredsen, og dets børn synes også at nære et ønske om at være
"først" i alle aktiviteter, som de mere eller mindre tilfældigt bliver involveret i. Dette
kardinaltegn gør dig ekstremt aktiv og i stand til at udvise ambition, impulsivitet, mod og
kækhed for at tilfredsstille behovet for at komme frem i verden.
Din generelle kurs i livet vil være præget af mange op- og nedture og forandringer, hvilket i høj
grad stemmer med dit temperaments psykiske natur. Hvorvidt du kommer til at triumfere i livet
eller ej afhænger af din evne til at udvikle dine mest positive medfødte egenskaber og samtidig
udfolde en vis kontrol over dine mindre gunstige egenskaber, såsom mangel på flid og en vis
ligegyldighed over for andres følelser og meninger.
Vædderen giver sine børn en tilbøjelighed for politisk og offentligt arbejde. Du burde få succes
(eller i det mindste forsøge at få det) inden for et arbejde og en aktivitet, som kræver
opfindsomme, nyskabende ideer og/eller en militant indstilling. Du synes også at have en
lidenskabelig indstilling til alle projekter, som på en eller anden måde indebærer nye
forestillinger eller en særpræget arbejdsindsats, og hvor du kan få en ledende stilling. Et af
dine problemer er, at du i din forkærlighed for resultater i forbindelse med nye projekter vil
være tilbøjelig til at nedbryde gamle forestillinger og tidligere bidrag, som måske kunne have
været nyttige for dit forehavende. Du er impulsiv, kritisk, afskyr nedrige eller tvivlsomme
handlinger og vil knytte mange glimrende venskaber, men også skabe dig betydningsfulde fjender.
Dit liv er rigt på lidenskab og fyrig kærlighed. I seksuelle situationer er du hurtig, aggressiv
og direkte. Du elsker også fornøjelser, som du oplever med en lys, åben og gnistrende
indstilling.
Mars, som styrer begivenhederne i dit liv, er placeret i 6. hus. Denne Mars-placering er ikke
helt i harmoni med det tegn, som planeten hersker over. Det 6. hus er kendetegnet ved
underkastelse og begrænsning. Jo mere du modsætter dig disse skæbnebetingede byrder, desto mere
vil du imidlertid føle dig bundet og begrænset af dem. Hvis du kan anlægge et bredt syn på disse
naturligt påførte begrænsninger, så vil nogle bedre og hurtigere løsninger strømme ind i dit liv
som ved magiens hjælp.
Solen i 5. hus
Solen stod i dit 5. hus ved fødslen. Dette er en meget betydningsfuld placering af Solen.
Dine følelser, især de forplantningsmæssige, synes at udvikle sig og blive gradvist mere
omfattende med årene. Dit liv er orienteret imod succes i forbindelse med projekter,
forretninger, økonomisk spekulation og selskabelige og fornøjelige aktiviteter. Dit kærlighedsliv
bliver formentlig meget rigt og vil rumme mange gunstige, følelsesmæssige tilknytninger. I
kærlighed fører du dig frem med værdighed og en vis balance.
Din stolthed er meget sårbar i situationer, som er forbundet med din følelsesmæssige natur. Du
bliver nemt krænket, hvis din besiddertrang og værdighed i kærlighed bliver truet. Du kan være
meget storsindet og tilgivende over for den, du elsker, og du vil udfolde mange positive
egenskaber foruden en naturlig beskyttertrang og styrke.
Venus i 6. hus
Venus stod i dit 6. hus ved fødslen. Du kan anse dig selv for et heldigt menneske. Dit helbred
vil gennem hele livet enten være vældig godt, eller også ejer du evnen til at komme dig hurtigt
efter sygdom.
I omgangen med andre på din arbejdsplads vil du også kunne opnå øget indkomst. Din holdning til
dit arbejde er, at det er behageligt at udføre. Du er ikke et hårdtarbejdende menneske; derimod
er der noget dovent over dig. Skæbnen kan anbringe dig i en situation, hvor du vil komme til at
arbejde under nogle umådeligt venlige og tiltalende overordnede. Et kærlighedsforhold kan blive
indledt på grund af denne udveksling.
Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 5 og tolkes derfor i hus 6.
Mars i opposition til Ascendanten
Mars i opposition til Ascendanten viser, at du tiltrækker mennesker, som truer dig. Du har ikke
den helt store selvtillid; dine aggressive handlinger er et forsøg på at overbevise dig selv om
det modsatte.
Ved at møde andre i kappestrid lærer du at hævde dig konstruktivt og med større selvkontrol og
disciplin. Du er født påståelig, så du er ikke den nemmeste person at omgås. Du må lære at være
mere kompromissøgende, hvis du ønsker fred og harmoni. Det at gøre indrømmelser er et tegn på
karakterstyrke, ikke svaghed, og hvis du erkender dette, vil du blive respekteret for din
modenhed.
I personlige relationer kan din offensive taktik tvinge dig til at forsvare dig, når det hele
bliver lidt for broget.
Men en overlegen holdning skjuler ofte en følelse af mindreværd eller utilstrækkelighed. Du har
en masse kreativ energi, som du bør udfolde. Husk, det er de ting, du gør, der er vigtige, frem
for det du siger, at du kan gøre. Prøv at udvikle større selvkontrol, for ellers vil du løbe ind
i mange problematiske situationer, som kan være yderst vanskelige at løse.
Saturn står i 10. hus
Saturn stod i dit 10. hus ved fødslen. Dette er en meget udfordrende placering for et menneske,
som søger verdslig succes. Saturns hæmmende effekt kommer til udtryk i form af en tung, forsigtig
og meget alvorlig personlighed. Mange af de begrænsninger, som vil opstå i løbet af dit liv, vil
være en følge af din egen psykiske konstitution, som er orienteret imod snævre grænser. Nøglen
til en tilfredsstillende løsning på de forskellige problemer, som vil opstå livet igennem, ligger
i din evne til at udholde vanskelighederne med tålmodighed.
Indvendigt er du præget af ambitioner, længsler og påpasselighed; hvis disse psykiske egenskaber
bliver anvendt på en ordentlig måde, kan de give magt, en stolt fremtoning og et bestandigt begær
efter materielle genstande og verdslig velstand.
Note: Saturn står teknisk set i slutningen af hus 9 og tolkes derfor i hus 10.
Månen i 12. hus
Månen stod i dit 12. hus ved fødslen. I det skjulte nærer du en forkærlighed for romantik og
eventyr, som giver dine dagdrømme en vis spænding.
Det er muligt, at den beskedne popularitet, som du måtte nyde i dette liv, kommer fra nogle meget
reserverede og hemmelige kredse, hvor dine fortjenester bliver anerkendt.
Det kan forventes, at du vil få succes i stillinger, som kræver ensomhed eller et fjerntliggende
opholdssted.
Månen i konjunktion med Ascendanten
Månens konjunktion med Ascendanten viser, at du har nogle følelsesmæssige problemer. Du ønsker en
nær og intim kontakt med andre, men du er tilbøjelighed til at holde andre en armslængde fra
livet, fordi du er bange for, at du bliver forpligtet over for dem.
Du er fuld af modsætninger - stiller krav til andre, men beklager dig, når de gør det samme over
for dig; du forventer, at andre skal gøre tilnærmelser til dig, men trækker dig, når de gør det.
Selvom du er meget fantasifuld, reagerer du almindeligvis negativt og kritisk over for at skulle
stimulere andre.
På overfladen er du uafhængig, men du længes efter en mere afdæmpet rolle, hvor du kan nyde
trygheden ved at vide, at der er en eller nogen, der virkelig holder af dig. Dette kan først ske,
når du sænker paraderne og lærer at gå på kompromis ved at møde folk på halvvejen.
|