•    
    Planetpositioner
    25-Jul-2017, 13:50 UT/GMT
    Sol248'35"19n32
    Måne155'17"11n27
    Merkur2931'46"11n15
    Venus233'38"21n22
    Mars315'57"20n29
    Jupiter1610'26"5s15
    Saturn2155'28"r21s55
    Uranus2829'44"10n24
    Neptun1352'29"r7s12
    Pluto1745'15"r21s31
    Sand Månek.2415'58"13n26
    Chiron2836'42"r3n05
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Juli 2017
for Dave W. Cowens [Adb], født 25 Oktober 1948
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017:

En følelse af spændinger * Saturn kvadrat Venus: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017:

Vejrudsigt * Saturn konjunktion Jupiter: * Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Fra 16. september 2017 til 26. september 2017:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Fra 4. oktober 2017 til 13. oktober 2017:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Fra 15. oktober 2017 til 24. oktober 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 25 Oktober 1948 kl. 4:28 i Newport KY, Alaska.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Krebs.

Mere Information

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

 

til top

Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017: Denne periode vil være præget af betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være tale om, at den anden forlader dig.

Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af, at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af individualitet.

En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår. Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt forhold vil overleve og blive stærkere af det.

Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.

Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.

 

til top

Saturn konjunktion Jupiter: Vejrudsigt

Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017: Denne påvirkning kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker. Den kan give mulighed for en meget omhyggelig og vedholdende vækstproces under ihærdige anstrengelser. Eller det kan være en periode præget af en ekstrem rastløshed og utålmodighed.

I denne periode kan du forvente følgende: et skifte i job eller bopæl; en ændring i din økonomiske status, som regel til det værre; tilbagetrækning fra andre for at kunne arbejde; en forkærlighed for ensomhed; flid og udholdenhed.

To ting vil antagelig afgøre, hvilken type effekt du vil opleve. For det første vil du, såfremt du er veldisciplineret og udholdende, reagere med tålmodighed over for energien i denne påvirkning.

Men af endnu større vigtighed er din indstilling over for de områder af tilværelsen, som energien påvirker. Du vil være standhaftig på de områder af livet, som du føler dig i kontakt med, og du vil arbejde hårdere her, end du plejer. På de områder af tilværelsen som du føler belastende, vil du være anspændt og ønske at gøre oprør imod begrænsningerne.

Det er vanskeligt at sige, om din utålmodighed over for disse restriktive områder af livet er berettiget. Du har selvfølgelig al mulig ret til at forsøge at forbedre din tilværelse. Du må beslutte, om du skal afskære et område eller bygge det op til et højere niveau. Begge reaktioner kan være hensigtsmæssige.

 

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Fra 16. september 2017 til 26. september 2017: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.

 

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Fra 4. oktober 2017 til 13. oktober 2017: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Fra 15. oktober 2017 til 24. oktober 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.


Kort Horoskop - Prognose Juli 2017 til December 2017
for Dave W. Cowens [Adb] (mand)
født den 25. oktober 1948 lokaltid: 4:28
i Newport KY, USA U.T.: 09:28
84w29, 39n05 sid. tid: 06:04:46

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 1°52'33 i hus 2 direkte
Måne Krebs 29°35'50 i hus 10 direkte
Merkur Vægt 20°58'13 i hus 1 retrograd
Venus Jomfru 21°49'43 i hus 12 direkte
Mars Skytte 5°52'11 i hus 3 direkte
Jupiter Skytte 25°57'36 i hus 3 direkte
Saturn Jomfru 3°47'18 i hus 11 direkte
Uranus Krebs 0°25'26 i hus 9 retrograd
Neptun Vægt 13°26'30 i hus 1 direkte
Pluto Løve 16°26'10 i hus 11 direkte
Sand Måneknude Tyr 4°56'16 i hus 8 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 0°57'42
2.Hus Vægt 27°21'51
3.Hus Skorpion 27°49'42
Imum Coeli Stenbuk 1°05'41
5.Hus Vandbærer 4°19'51
6.Hus Fisk 4°42'28
Descendant Vædder 0°57'42
8.Hus Vædder 27°21'51
9.Hus Tyr 27°49'42
Medium Coeli Krebs 1°05'41
11.Hus Løve 4°19'51
12.Hus Jomfru 4°42'28

Transitter
Jupiter konjunktion Merkur Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017
Saturn kvadrat Venus Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017
Saturn konjunktion Jupiter Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017
Jupiter sekstil Jupiter Fra 16. september 2017 til 26. september 2017
Jupiter kvadrat Måne Fra 4. oktober 2017 til 13. oktober 2017
Jupiter konjunktion Sol Fra 15. oktober 2017 til 24. oktober 2017

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt