•    
    Planetpositioner
    11-Dec-2017, 21:35 UT/GMT
    Sol202'19"23s04
    Måne852'36"0n11
    Merkur2251' 6"r21s53
    Venus1313'31"22s04
    Mars135' 8"11s05
    Jupiter1315'20"14s50
    Saturn291'21"22s31
    Uranus2446'15"r9n03
    Neptun1134'21"8s04
    Pluto187'26"21s44
    Sand Månek.1651'26"r15n47
    Chiron2420'10"1n10
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra December 2017
for Robert Albert Bloch [Adb], født 5 April 1917
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

En smule omsorg og tilbageholdenhed * Jupiter opposition Jupiter: * En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 23. november 2017, varer til 3. december 2017:

Tid til justeringer * Saturn kvadrat Måne: * Fra 5. december 2017 til 22. december 2017:

Hold ud * Saturn opposition Pluto: * Begyndelsen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Afprøvning af dine holdninger * Saturn trigon MC: * Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018:

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Negativt påvirkelig * Jupiter kvadrat Uranus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 5 April 1917 kl. 21:20 i Chicago IL, Alaska.

Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Jomfru.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter opposition Jupiter: En smule omsorg og tilbageholdenhed

En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 23. november 2017, varer til 3. december 2017: Under denne påvirkning vil du antagelig føle dig helt godt tilpas og have tilstrækkelig selvtillid til at kunne klare næsten hvad som helst. Der er tale om en periode af dit liv, hvor du er optimistisk og føler, at du kan gøre lige, hvad du ønsker. Men du kan være en anelse for selvsikker, så vær forsigtig og påtag dig ikke mere, end du kan overkomme.

På dette tidspunkt kan der være flere tidkrævende projekter, der topper på én gang. Det kan enten være en stor fordel eller til stort besvær, afhængigt af hvor godt du har vurderet dine egne evner tidligere. Det, der sker i øjeblikket, kan muligvis være mere, end du kan klare, så du kan blive nødt til at skære en smule ned.

Det kan også blive en meget rastløs periode, hvor du føler, at din hverdag simpelthen ikke er indholdsrig nok og ikke giver dig tilstrækkelig mange oplevelser. Har du det sådan, vil du have brug for at udvide dit aktivitetsområde en smule, men pas på ikke at overdrive.

Du kan have givet andre indtryk af, at du er overambitiøs eller ønsker for meget (sådan vil de i det mindste formulere det), og de vil måske prøve at forhindre dig i at komme videre. Skulle dette ske, er det eneste, du kan gøre, at konfrontere dem direkte og prøve at forsikre dem om, at du ikke er ude efter deres stilling (medmindre, naturligvis, at du er det). Derfor er du nødt til at være kompromissøgende.

Men intet af dette er nødvendigt. Med en smule omhu og selvdisciplin kan du vende dette til at blive en glimrende periode, som vil gavne dig betydeligt, især økonomisk. Den aktuelle påvirkning kan gøre dig enten umådelig ekstravagant eller umådelig succesrig på dette felt, det afhænger af dine medfødte tilbøjeligheder.

 

til top

Saturn kvadrat Måne: Tid til justeringer

Fra 5. december 2017 til 22. december 2017: Denne påvirkning kan afstedkomme en temmelig vanskelig periode i din personlige og hjemlige tilværelse. Psykologisk set kan du føle dig alene og isoleret fra andre. Du kan være deprimeret og føle, at du ikke fortjener kærlighed. Sommetider kan tidligere handlinger, som du stadig husker, give dig skyldfølelse og få dig til at føle, at du ikke har levet op til dine egne forventninger.

På det ydre plan kan påvirkningen skabe vanskeligheder i dine personlige relationer, især til kvinder, fordi jeres følelsesmæssige kommunikation synes blokeret. Dit arbejde kan stille krav, som kommer i konflikt med dine forpligtelser på hjemmefronten, så du bliver tvunget til at forsømme en af delene. Og selv dine forældre kan udgøre en kilde til bekymringer i øjeblikket.

Konflikten i øjeblikket ligger mellem strukturen af dit jeg, din fornemmelse af individualitet og særpræg, og dit behov for samhørighed og rødder. På en eller anden måde har du svært ved at være dig selv og gøre de ting, du skal, bevare dine forbindelser til andre og få den nødvendige følelsesmæssige støtte og opbakning fra dine kære.

Disse elementer i din tilværelse er imidlertid ikke reelt i konflikt med hinanden, for her er tale om komplementære principper, som bør afbalanceres på en passende måde i forhold til hinanden. Problemet er, at det ene af elementerne er kommet ud af kontrol på bekostning af det andet, og tiden er derfor inde til at foretage visse justeringer. Det er denne situation, der udgør baggrunden for den ensomhed og depression, som ofte ledsager denne påvirkning.

Du kan være nødt til at foretage nogle vigtige ændringer i prioriteringen i dit liv. Du kan være tvunget til at nedtone dit arbejde til fordel for din følelsesmæssige og personlige tilværelse, eller du kan være nødt til at bryde med et forhold, som har blandet sig unødigt i dit arbejde. I begge tilfælde bør du genoprette balancen imellem disse to sider af din tilværelse, så den kan komme tilbage på sporet igen.

 

til top

Saturn opposition Pluto: Hold ud

Begyndelsen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Denne energi kan have to modsatrettede virkninger. Energien repræsenterer kulminationen på nogle bestræbelser, som du påbegyndte for fjorten år siden. Det aktuelle aspekt kan udgøre højdepunktet på deres effektivitet i din materielle tilværelse. Men det kan også blive et tidspunkt, hvor det klart vil fremgå, at dine bestræbelser ikke er lykkedes. Det mest almindelige er, at man oplever en blanding af begge dele.
På den ene side betød en tilsvarende indflydelse for fjorten år siden starten på en bestemt bestræbelse, som gik ud på at opbygge en struktur, der tillod dig at realisere dine ambitioner og opnå kontrol over din tilværelse. I øjeblikket bliver konsekvenserne af disse beslutninger og handlinger tydelige. Det er lykkedes for dig at udfolde dig mærkbart i tilværelsen, personligt såvel som erhvervsmæssigt, og du har opnået den kontrol, som du ønsker og har brug for at have.
Men du må arbejde utrolig hårdt, og du har nogle kolossale ansvarsområder, som du ikke uden videre kan slippe. Derfor er denne periode, selv i sine bedste stunder, rent fysisk stærkt anstrengende. Vær omhyggelig med, at du ikke kommer til at ødelægge dit helbred på grund af overanstrengelse.
I kampen for at nå frem til din nuværende position kan du have udløst nogle modsatrettede kræfter, måske direkte fjender, som blot venter på at gribe ind, så snart du viser tegn på at slække tøjlerne. Det bedste vil være at holde ud, fastholde din indsats og gøre alt, hvad du kan for at forsone dig med de pågældende. Gør dem klart, at de ikke vinder noget ved, at du bliver slået, men at de har alt at vinde, hvis du sejrer. Gør dig selv uundværlig for dem.
Hvis dette er et tidspunkt, hvor dine forventninger bliver skuffede - dvs. hvis påvirkningens anden side sætter sig igennem - så vil du føle, at et eller andet i dine omgivelser stiller sig i vejen for dig, hver eneste gang du forsøger at foretage dig noget. Som beskrevet ovenfor har du vakt andres modstand. Har du ikke haft held til at realisere dine mål, så vil modstanden nu være stærkere end dig. Det bedste, du kan gøre i den situation, er at holde op med at slås, finde ud af hvad du kan redde fra den aktuelle krise, og så begynde at bevæge dig i en anden retning.

 

til top

Saturn trigon MC: Afprøvning af dine holdninger

Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018: Denne periode er som regel karakteriseret ved selvtillid og selvsikkerhed. Du kan se, hvor du er på vej hen, og du er i stand til at finde hjælp til at nå dine mål. Samtidig er du meget optaget af at lære dig selv at kende på et dybt indre niveau, hvilket almindeligvis kan fremme realiseringen af dine ambitioner.

Her er tale om en periode, hvor du primært forsøger at klare dig selv. Du har brug for at bevise din egen styrke over for dig selv og i mindre grad også over for omverdenen. Det er også nødvendigt, at du opbygger nogle strukturer i din tilværelse lige nu, som kan føre til positive præstationer senere. Du må udvikle nogle disciplinerede arbejdsvaner og lære dig bestemte metoder til at klare de forskellige situationer, der måtte opstå. Også her må du være selvberoende, for du vil kun være i stand til at vurdere din egen styrke, såfremt du ved, at det, du foretager dig, helt er efter dit eget hoved.
De fleste mennesker er ret konservative i deres handlinger i denne periode. Du kan kvie dig ved at eksperimentere med nye fremgangsmåder, men det er en fælde. I virkeligheden bør det være en periode, hvor du indfører omhyggelige og velovervejede forandringer. Disse forandringer kan foretages nu, helt frivilligt og uden større besvær, hvorimod de på et senere tidspunkt vil blive påtvunget dig på en måde, som kan være ret så ubehagelig. Hvis du blot fortsætter i samme skure, kan du være sikker på at opretholde nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som vil komme til at volde dig problemer senere.

Du bør især undersøge din egen indstilling til autoritetspersoner, arbejde og præstationer, ansvarlighed, forandringer og frem for alt, omend det kan forekomme noget abstrakt, din egen indstilling til virkeligheden. Hvis du forsøger at bevare en indstilling, som du har fået at vide, at du bør indtage, men som egentlig ikke passer til dig, så vil du føle dig anspændt og utilpas, når du tænker på den. Normalt vil du undertrykke disse følelser, fordi du anser det for vigtigt at bevare din indstilling. Men i virkeligheden er der tale om en indstilling, som du bør ændre, for den antyder, at din tankegang er splittet på området, og at du ikke rigtig er i stand til at bruge energi på at få den pågældende side af tilværelsen til at fungere.

 

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

 

til top

Jupiter kvadrat Uranus: Negativt påvirkelig

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Effekten af denne påvirkning kan variere meget. På den ene side kan den indikere et pludseligt held, der kommer som et lyn fra en klar himmel, eller en skæbnebetonet forandring, en uventet mulighed, som helt kan forandre din tilværelse. På den anden side kan den også indikere en så omfattende rastløshed og utålmodighed over for alle restriktioner, at du afstedkommer store forstyrrelser i din tilværelse i forsøget på at gøre dig fri.

Under alle omstændigheder vil du sandsynligvis føle, med rette eller urette, at forandring er den eneste vej frem, og der vil altid være en kerne af sandhed heri. Faren ligger imidlertid i, at du måske vil opsøge forandringen for dens egen skyld og ikke tage dig den fornødne tid til at undersøge, hvilke forandringer der vil have den største effekt. Du kan udvise en stærk tilbøjelighed til at være negativt påvirkelig, dvs. altid gå i den modsatte retning af, hvad du føler dig presset til.

Frihed i al almindelighed er meget vigtig for dig i øjeblikket, og du vil arbejde hårdt på at opnå den på ét eller flere områder. I forholdet til andre kan dette virke ødelæggende, for du er tilbøjelig til at udvise fjendtlighed over for alt det, der forsøger at holde dig fast. Den aktuelle påvirkning kan også antyde en tid med konstante forandringer, hvor du ikke kan forudsige fra den ene dag til den anden, hvad du vil kaste dig over.

Men mulighederne vil sandsynligvis melde sig, såfremt du udviser en passende selvbeherskelse uden at anbringe dig selv i en sådan spændetrøje, at du er ude af stand til at gøre noget, når chancen endelig viser sig. Du har faktisk brug for at frigøre dig fra nogle ting i øjeblikket, og du vil antagelig få tilbudt præcis de nødvendige muligheder og i det fornødne omfang, blot du undgår at køre for hårdt på og handler så impulsivt, at du ødelægger dine muligheder for at indføre kreative forandringer. Hvis du forholder dig roligt, så vil du pludselig få øje på en mulighed for at gå fremad og frigøre dig fra restriktionerne, og så vil du også være i stand til at udnytte den. Vær tålmodig, og du vil opdage, at snart er tålmodighed overflødig.


Kort Horoskop - Prognose December 2017 til Maj 2018
for Robert Albert Bloch [Adb] (mand)
født den 5. april 1917 lokaltid: 21:20
i Chicago IL, USA U.T.: 03+20
87w39, 41n52 sid. tid: 10:24:47

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 15°45'29 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 29°11'43 i hus 10 direkte
Merkur Vædder 23°43'02 i hus 5 direkte
Venus Vædder 10°30'30 i hus 5 direkte
Mars Vædder 8°03'55 i hus 5 direkte
Jupiter Tyr 10°25'52 i hus 6 direkte
Saturn Krebs 23°46'00 i hus 8 direkte
Uranus Vandbærer 22°36'30 i hus 3 direkte
Neptun Løve 2°06'02 i hus 9 retrograd
Pluto Krebs 2°24'29 i hus 8 direkte
Sand Måneknude Stenbuk 15°20'45 i hus 2 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 21°31'56
2.Hus Skytte 21°51'29
3.Hus Stenbuk 27°32'13
Imum Coeli Fisk 4°19'08
5.Hus Vædder 5°58'34
6.Hus Tyr 1°06'04
Descendant Tyr 21°31'56
8.Hus Tvilling 21°51'29
9.Hus Krebs 27°32'13
Medium Coeli Jomfru 4°19'08
11.Hus Vægt 5°58'34
12.Hus Skorpion 1°06'04

Transitter
Jupiter opposition Jupiter En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 23. november 2017, varer til 3. december 2017
Saturn kvadrat Måne Fra 5. december 2017 til 22. december 2017
Saturn opposition Pluto Begyndelsen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn trigon MC Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018
Jupiter konjunktion Ascendant Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Jupiter kvadrat Uranus Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt