Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for Serge Dureau [Adb], født 26 Februar 1929
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Krebsegang * Saturn opposition Jupiter: * Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013:

Yderligere oplæring * Saturn trigon Sol: * Slutningen af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013:

Blot et lille knappenålsprik * Uranus sekstil Merkur: * Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014:

En livsglad periode * Jupiter konjunktion Mars: * Fra 3. juni 2013 til 12. juni 2013:

Fare for fejlbedømmelser * Jupiter opposition Saturn: * Fra 18. juni 2013 til 26. juni 2013:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Fra 14. juli 2013 til 23. juli 2013:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: mand, født 26 Februar 1929 kl. 0:30 i Nice,.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skytte, og din Måne er i Vægt.

til top

Saturn opposition Jupiter: Krebsegang

Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: I denne periode vil dine muligheder for vækst og ekspansion i tilværelsen være begrænsede. Du vil måske nærmest føle, at du bevæger dig sidelæns, ja måske ligefrem baglæns. Du kan have økonomiske problemer, især hvis du har brugt for mange penge i den nærmeste fortid. En anden effekt af denne energi kan være rastløshed og utålmodighed over for de restriktioner, du bliver pålagt. Denne periode kræver tålmodighed, men uheldigvis synes din nærmest at kunne ligge på et meget lille sted lige nu.

Tiden er inde til justeringer efter en periode med vækst, der måske er gået for hurtigt. Det vil være nødvendigt for dig at ransage din nærmeste fortid for at sikre dig, at du har handlet ud fra, hvad du virkelig ønskede at gøre og reelt burde gøre. Denne energi kan nemlig have den virkning, at den sætter dig tilbage på en vej, som du allerede har forladt. Mist ikke modet, hvis der sker et vist tilbagefald lige nu. Sandsynligvis er det til dit eget bedste, hvilket du vil erfare om kort tid.

Gør situationen mere sikker og stabil, men påbegynd ikke nye projekter lige nu. Hvis dine forventninger er for optimistiske, kan du blive skuffet, men i det mindste vil årsagen da fremgå klart. Du vil forstå, hvilke sider af virkeligheden der har grebet ind over for dine idealer, og for fremtiden vil du være i stand til at tage disse ting i betragtning.
I øjeblikket vil muligvis også dine personlige forbindelser gennemgå en prøvelsernes tid. Du vil ofte have en følelse af, at din personlige frihed uretmæssigt bliver begrænset af andre. Indimellem opstår der adskillelser, fordi du føler, at det er den eneste måde, du kan opnå frihed på. Og faktisk er du som regel bedre stillet efter en adskillelse eller separation, der fremprovokeres under denne påvirkning.

Her er tale om en periode, hvor det er tid at skære ned og finde et mere stabilt leje for tilværelsen. Tiden er ikke inde til vækst og ekspansion. Faktisk kan overdreven ekspansion i din fortid danne baggrunden for de ting, der sker i øjeblikket. For fremtiden må du lægger planer ud fra en mere solid basis, så forandringer i dit liv og pres fra omgivelserne og andre mennesker ikke griber nær så voldsomt ind.

til top

Saturn trigon Sol: Yderligere oplæring

Slutningen af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: I denne tid vil omstændighederne i dit liv og dine egne indre energier arbejde helt godt sammen. Denne påvirkning vil dog ikke forekomme specielt heldig; det vil snarere være sådan, at din tilværelse forløber glat, og alt, hvad du kaster dig ud i, vil gå godt. Du vil faktisk være i stand til at gøre betydelige fremskridt og få en hel del fra hånden uden at føle, at du yder nogen større indsats. Udnyt denne situation og udret så meget som muligt. Hvis der viser sig en mulighed for yderligere uddannelse, som kan udvide dit erfaringsområde, så grib den, for derved kan du opføre et bolværk imod mulig modgang senere. Jo mere du udretter i øjeblikket, desto nemmere vil du få ved at leve op til de krav, du bliver pålagt om få år.

Tiden er inde til at forberede sig på de højdepunkter, som vil opstå om ca. 4 år. Derfor bør du bruge denne periode til at styrke din tilværelse og sikre den imod fremtidige vanskeligheder.

Det er også et godt tidspunkt til at opbygge fysisk styrke frem for at øde kræfterne bort. Spilder du energien i øjeblikket, vil det ikke umiddelbart medføre problemer, men om få år, når du virkelig har brug for styrke og energi, så ejer du det måske ikke.

Det er et godt tidspunkt at forsøge at opnå anerkendelse fra andre for de ting, du har udrettet. Din arbejdsgiver eller andre, som du arbejder sammen med, kan blive imponerede over din flid. Du bør bestræbe dig på at gøre et godt indtryk på dem, for om ganske få år vil dine mål blive testet, og har du været i stand til at overbevise andre om, at du er værd at samle på, så vil du få meget nemmere ved at overvinde disse forhindringer.

til top

Uranus sekstil Merkur: Blot et lille knappenålsprik

Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014: Denne påvirkning stimulerer din tankegang og din kommunikation med andre; den bibringer dit liv en spænding og interesse, som det normalt savner. Du vil også føle, at du ikke kan klare at kede dig, så du vil understøtte denne påvirknings naturlige energiudfoldelse på enhver mulig måde. I denne periode vil du måske stifte nye kontakter og venskaber, som afspejler dit behov for nye oplevelser.

Den samme rastløshed kan også give dig lyst til at rejse eller i hvert fald se mere af landskabet omkring dig, om ikke ligefrem fjernere egne. Du ønsker at kende dit nærmiljø så indgående som muligt og lader intet undslippe din opmærksomhed. Er der noget på færde, ønsker du at vide det.

Din naturlige nysgerrighed bliver stimuleret i øjeblikket, og det gør denne påvirkning umådelig velegnet til at indlede studier af nye emner. Du vil imidlertid ikke være specielt veldisciplineret, så din interesse må være meget stor for at holde din opmærksomhed fangen. Hvis emnet bliver kedeligt, vil du højst sandsynlig droppe det. Studier inden for naturvidenskab, matematik, teknologi - især elektronik og computere - samt astrologi og andre okkulte metoder vil være begunstiget af denne energi.

En stærk side ved denne energi er, at den hjælper dig med at foretage nogle konstruktive forandringer i din tankegang. Du har ikke en stivnet tankegang i øjeblikket, og da du er meget modtagelig over for nye ideer, vil du have lettere ved at ændre opfattelse. Og selv hvis du skulle opdage, at du har taget fejl på et område, vil det ikke ophidse dig synderligt. Du er blot glad for at have fundet ud af det og føjer dette til rækken af personlige erfaringer.

Denne indflydelse kan gøre dig kåd og oplagt til spilopper, især hvis du er sammen med folk, som virker opblæste og overlegne. Du vil have lyst til at prikke hul på ballonen og bringe dem ned på jorden. Og da du selv er så åben over for nye ideer og oplevelser, vil du måske føle, at alle andre også bør være det. Du kan have svært ved at lade folk være i fred, men prøv alligevel på det. De har ret til at være snæversynede, ligesom du har ret til at tro, hvad du vil.

til top

Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode

Fra 3. juni 2013 til 12. juni 2013: Her er tale om en sprudlende periode med et højt energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end normalt.

Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre, og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.

Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp. Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.

Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget af sig i tiden, der kommer.

til top

Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser

Fra 18. juni 2013 til 26. juni 2013: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.

I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen nu.

Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.

Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige. Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels- Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Fra 14. juli 2013 til 23. juli 2013: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for Serge Dureau [Adb] (mand)
født den 26. februar 1929 lokaltid: 0:30
i Nice, France U.T.: 00:30
7e15, 43n42 sid. tid: 11:20:30

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 6°56'02 i hus 3 direkte
Måne Vægt 5°07'47 i hus 10 direkte
Merkur Vandbærer 10°58'41 i hus 2 direkte
Venus Vædder 22°17'09 i hus 5 direkte
Mars Tvilling 25°42'17 i hus 7 direkte
Jupiter Tyr 6°23'32 i hus 5 direkte
Saturn Skytte 29°03'08 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 5°39'28 i hus 4 direkte
Neptun Løve 29°49'02 i hus 9 retrograd
Pluto Krebs 16°24'37 i hus 8 retrograd
Sand Måneknude Tyr 24°26'01 i hus 6 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 1°22'39
2.Hus Stenbuk 3°31'14
3.Hus Vandbærer 11°54'57
Imum Coeli Fisk 19°15'17
5.Hus Vædder 19°11'29
6.Hus Tyr 12°17'59
Descendant Tvilling 1°22'39
8.Hus Krebs 3°31'14
9.Hus Løve 11°54'57
Medium Coeli Jomfru 19°15'17
11.Hus Vægt 19°11'29
12.Hus Skorpion 12°17'59

Transitter
Saturn opposition Jupiter Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013
Saturn trigon Sol Slutningen af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013
Uranus sekstil Merkur Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014
Jupiter konjunktion Mars Fra 3. juni 2013 til 12. juni 2013
Jupiter opposition Saturn Fra 18. juni 2013 til 26. juni 2013
Jupiter kvadrat Måne Fra 14. juli 2013 til 23. juli 2013

Annoncering
Annoncering