Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 5 April 1933 kl. 22:15 i
Pittsburgh, Pennsylvania.
Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Skorpion, og din Måne står i Løve.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Skorpionen
Med denne placering er du sandsynligvis i begyndelsen ganske hemmelighedsfuld med hensyn til dine
følelser.
Du reserverer afsløringen af dine sande følelser til dem, der er tæt på dig, dem, som du kan
stole på med hele din følelsesmæssige intensitet. Men når du først er involveret i en kæreste, er
dine fysiske lidenskaber meget stærke.
Seksualiteten kan i bedste fald fuldkommen engagere og overvælde dig. Af den grund kan du
muligvis blive tiltrukket af nogle ukonventionelle former for seksualitet, hvor du styrer
situationen eller bliver styret af den.
Dine følelser er meget intense, men det kan give bagslag, hvis forholdet ikke lykkes. Skulle
dette ske, så prøv at lade være med at bære nag til din tidligere kæreste - nogle forhold
fungerer simpelthen ikke, og det kan ikke bebrejdes nogen af jer.
Solen i Vædderen
Du er tilbøjelig til at have så meget fysisk og seksuel energi, at du kan vække alle mulige
følelser hos din partner, selv følelser som har ligget i dvale gennem lang tid.
Det vil imidlertid være en god idé at dæmpe ilden en smule. Selvom du måske strømmer over af
energi, bliver din partner måske hurtigere træt, både fysisk og følelsesmæssigt, og det bør du
tage hensyn til.
Du vil opleve en rigdom af elskovsglæder, hvis du sagtner farten og dvæler ved hvert eneste
skridt, selvom din store energi måske presser på for at øge tempoet. Denne indre, meget intense
flamme kan højne din oplevelse af detaljerne i kærlighedskunsten, hvis du får styr på den.
Solen i 5. hus
For dig er elskovsakten en positiv og fornøjelig form for rekreation.
Du adskiller ikke skarpt dit kærlighedsliv fra resten af dine gøremål, og meget af den glæde, du
får fra sex, vil du også få fra andre former for rekreation og social kontakt.
Din kæreste bør være lige så meget af en fri ånd, som du er, hvis du skal kunne gøre størst mulig
brug af din personlige og seksuelle kreativitet. Blot du giver dig selv masser af plads, vil sex
altid være dig en kilde til lykke og glæde.
Månen i Løven
Du er meget åben og gemytlig over for din kæreste, og du er en yderst entusiastisk og udadvendt
kæreste.
Din partner bør kunne lide selskabelige sammenkomster, for du bliver utilfreds, hvis du er alene
i for lang tid.
Almindeligvis er du optimist, hvilket gavner den fysiske side af et forhold.
Fysisk og følelsesmæssigt nyder du nærværet og kærligheden fra mange mennesker, men du vil
sandsynligvis rette din sande og mest dybfølte loyalitet og kærlighed mod udelukkende én person.
Månen i 9. hus
Du drages mod mennesker, som du har meget til fælles med filosofisk og spirituelt.
På det filosofiske område er du en opdagelsesrejsende, og du trives i et kærlighedsforhold, som
giver dig mulighed for at udvide din horisont. Du vil især blive tiltrukket af en kæreste, som
kan åbne dit sind foruden at tilfredsstille din krop.
Med den rigtige kæreste er du villig til at forandre dig selv og din livsstil, hvis det vil
fremme din personlige vækst og berige dit liv.
Af den grund har du det bedst med en eventyrlysten partner, som vil respondere på dine
initiativer og være klar til at udforske nye områder.
Venus i Vædderen
Din appetit efter kærlighed bliver hurtigt skærpet, og du ønsker at besidde genstanden for din
hengivenhed uden udsættelse.
På den anden side bliver dit begær mættet usædvanlig hurtigt. Dette gør dig i stand til grundigt
at nyde en kortvarig, men hed affære. Men i et længerevarende forhold vil du måske føle, at din
partner mangler den intensive lidenskab, som du ønsker.
Du skal muligvis gøre en indsats for at styre tempoet i dit begær og få din smag til at passe
mere vedholdende til din partners. Selvom det kan tage tid at udvikle sådan et forhold, vil du
blive lykkeligst sammen med en tålmodig og forstående kæreste, som kan tilpasse sig din timing.
Venus i 5. hus
For dig er kærligheden en lykkelig, glad oplevelse, og din partner bør dele din åbne og
optimistiske indstilling. Uanset hvad du ønsker, ønsker du det på stedet.
Selvom du værdsætter en tæt, personlig udveksling med en partner, så føler du, at dette bedre
opnås mentalt frem for gennem sex.
Du nyder en dreven elsker, men gerne en, som har bevaret en form for ungdommelig uskyld, og for
hvem erfaring og teknik ikke er mål i sig selv. Kærligheden bør altid bevare et skær af blomstens
renhed og skønhed.
Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 4 og tolkes derfor i hus 5.
Mars i Jomfruen
Du er en meget forsigtig og følsom elsker, som er meget betænksom med hensyn til at sørge for, at
atmosfæren og omgivelserne for kærligheden er helt rigtige.
Almindeligvis foretrækker du et velindrettet værelse med alt udstyret, så du har overblik over
situationen og kan koncentrere dig om intimitetens mere følsomme detaljer.
Din mest fremherskende egenskab er din opmærksomhed over for seksualitetens myriader af
enkeltheder - alle de bittesmå nuancer, som gør det til en uendeligt varieret beskæftigelse. Men
sørg også for at holde spontaniteten levende!
Mars i 9. hus
Du har muligvis udviklet en temmelig eksternaliseret tilgang til seksualiteten, hvor du beslutter
dine bevægelser og forventninger på forhånd; derefter afhænger din fysiske tilfredsstillelse af,
at parterne hver især spiller deres forudbestemte rolle på den rigtige måde.
Du kan udvikle dig til en kender af særegne, seksuelle roller og have nogle ret velafgrænsede
forhold, hvor du kan udfolde en myriade af forskellige former for seksuel kommunikation.
|