•    
    Planetpositioner
    7-Jul-2015, 16:51 UT/GMT
    Sol15Krebs15'50"22n34
    Måne0Vædder8' 1"0n24
    Merkur28Tvillinger5'39"22n31
    Venus25Løve30'57"12n40
    Mars8Krebs48'16"23n56
    Jupiter22Løve49'59"14n43
    Saturn28Skorpion47'45"r17s52
    Uranus20Vædder21'37"7n21
    Neptun9Fisk38'56"r8s41
    Pluto14Stenbuk14'11"r20s42
    Sand Månek.4Vægt25'25"r1s45
    Chiron21Fisk28'40"r0n55
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Susan Sarandon [Adb]'
Kort Horoskop - Ungdom
for Susan Sarandon [Adb], født 4 Oktober 1946
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Introduktion
Ascendanten i Stenbukken *Solen i Vægten *Solen i 8. hus *Månen i Stenbukken *Månen i 12. hus *Månen i konjunktion med Ascendanten *Venus i Skorpionen *Venus i 10. hus *Venus i konjunktion med MC *Mars i Skorpionen *Mars i 9. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk). I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 4 Oktober 1946 kl. 14:25 i New York, New York.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Stenbuk, og din Måne står også i Stenbuk.

til top

Ascendanten i Stenbukken

Som det praktiske menneske du er, er du reserveret, men også ambitiøs. Du ønsker at udrette noget betydningsfuldt i denne verden, og du er villig til at arbejde for det.

Du har ikke nemt ved bare at slappe af og lege, og efterhånden som du bliver ældre, vil dette problem vokse.

Dine forældre er meget vigtige for dig, især din far, og et godt forhold til dem vil kalde det bedste frem i dig. Sært nok har mennesker med Ascendanten i Stenbukken ofte en god humoristisk sans, og faktisk er de i stand til at le ad sig selv.

til top

Solen i Vægten

Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene til at ske.

Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.

Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes, at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.

til top

Solen i 8. hus

Som det alvorlige menneske du er, kommer du til at gennemgå mange vigtige forandringer i løbet af din opvækst. Du bliver tiltrukket af mysterier og ønsker at lære selv de dybeste sider af tilværelsen at kende.

Som ung er du måske ikke i stand til at skelne mellem, hvad der er dit, og hvad der tilhører andre. Men som voksen vil du muligvis gøre det til en karriere at håndtere andre menneskers ejendele eller penge; hvis du har lært din ungdoms lektie, vil du være usædvanligt ansvarlig vedrørende håndteringen af ejendom - din egen såvel som andres.

til top

Månen i Stenbukken

Du er alvorlig og en anelse sky. Du holder af at udrette noget og få tingene fra hånden, for det giver dig en god følelse at vide, at du har foretaget dig noget væsentligt.

Men du er en smule utryg ved dine egne følelser. De synes næsten at være malplacerede i dig og at være en kilde til problemer i stedet for til glæde. Du viser ikke uden videre din kærlighed, men du behøver kærligheden lige så meget som alle andre.

Du er meget praktisk og ambitiøs. Som ældre vil du nære et ønske om at indtage en betydningsfuld position i verden, og du vil arbejde hårdt for at opnå det.

Her er en af de lektier, som du bør lære: Vær ikke så hård ved dig selv.

Husk at dit behov for tryghed, sikkerhed og kærlighed er ægte behov, og du bliver aldrig rigtigt lykkelig, hvis du konstant fornægter dem.

til top

Månen i 12. hus

Du er temmelig uvillig til at tale med andre om dine følelser, for du regner ikke med, at de vil kunne forstå dig, eller måske tror du, at de ikke vil tænke pænt om dig. Ofte føler du, at ingen bør se dit sande jeg, men det er ikke rigtigt.

Du har et stort behov for følelsesmæssig tryghed, men du fornemmer ofte, at du ikke vil få den. Men selvom du har svært ved at stole på andre mennesker rent følelsesmæssigt, så kan du godt lide at hjælpe andre. Måske foregiver du, at du i virkeligheden slet ikke er så gavmild og hjælpsom, men det er du faktisk.

Ofte vil denne placering betyde, at du holder af at dagdrømme og fantasere.

til top

Månen i konjunktion med Ascendanten

Du gør hovedsageligt indtryk på andre ved hjælp af dine følelser.

Du ejer den form for ærlighed, som andre mennesker værdsætter. Du har sympati for andre, og til gengæld har de også sympati for dig. Som ældre vil du være i stand til at appellere til et publikums følelser i bred forstand, og de vil føle, at du er en af dem.

Uanset dit eget køn vil du komme ganske godt ud af det med kvinder, som på visse tidspunkter kan tilføre dig store goder.

Selv som ganske ung vil du nyde at tage vare på andre og gøre dem tjenester. Men du kan også blive ganske følelsesmæssigt krævende over for dem, som du hjælper. Prøv at undgå at blive jaloux og besiddende over for dine venner.

Det er vigtigt, at du vokser op i nogle fredelige og rolige omgivelser.

til top

Venus i Skorpionen

Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller også slet ikke.

Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.

til top

Venus i 10. hus

Dette betyder sædvanligvis, at du har et varmt forhold til din far eller til din mor, hvis hun har påtaget sig faderrollen i dit liv. I begge situationer vil den pågældende forælder lære dig om tilværelsen på en så varm og kærlig måde, at du lærer at opfatte verden som smuk og venlig.

Når du bliver ældre, vil den karriere, du vælger, sandsynligvis afspejle din sorgløse oplevelse af tilværelsen. Hvis du er et mere alvorligt indstillet menneske, kan din karriere indebære et arbejde med andre på en eller anden måde. Du burde være god til det, for du er den fødte diplomat.

til top

Venus i konjunktion med MC

I bedste fald betyder denne placering, at du er fuld af kærlighed og hengivenhed over for andre, men samtidig er du i stand til at følge din egen vej og udelukkende tiltrække dem, der er i stand til at gå den sammen med dig.

Du vil afgjort nyde og værdsætte skønhed, og du er i stand til at føre skønhed ind i din hverdag.

Du nyder fred og harmoni, og du kommer vældig godt ud af det med andre. Kernen i denne evne til at omgås andre er, at du både er tro mod dig selv og retfærdig over for andre.

I en hvilken som helst karriere vil din evne til at omgås andre på en ubesværet måde ligge bag en vigtig del af din succes.

til top

Mars i Skorpionen

Du har en stærk vilje, og du lader andre vide, hvad du ønsker. Men du virker ikke specielt pågående, blot vedholdende. Hvis et andet menneske gør dig vred, farer du ikke straks i flint, men brænder langsomt og længe. Folk ved imidlertid, at du er vred, for du vil sandsynligvis fremkomme med nogle sarkastiske og bitre bemærkninger.

Men intensiteten i din vrede kan dog også, selvom den holdes inden for vesten, virke temmelig skræmmende på andre, hvis følelser måske ikke er lige så stærke som dine.

Om nødvendigt er du en fighter, selvom du ikke opsøger kampen. Men når du ender i kamp, vil du slås med krop og sjæl.

Du forholder dig meget emotionelt til omverdenen, og der er meget få ting, som du ikke reagerer på.

til top

Mars i 9. hus

Du er stærkt knyttet til dine egne synspunkter, og hvis du bliver udfordret, vil du kæmpe hårdt for dine meninger. Men det er langt mere sandsynligt, at du vil kæmpe for et ideal end for dig selv. På den ene side kan du være ganske selvretfærdig og snævert fanatisk i dine standpunkter, men du kan også være modig i forsvaret af rettighederne for dem, der trædes under fode.

Du engagerer dig ikke kun mentalt; du handler ud fra det, du tror på. Gør et forsøg på ikke at blive så opslugt af dine egne synspunkter, at du end ikke vil overveje andres.

Når du bliver ældre, vil du muligvis have lyst til at rejse rundt og se lidt af verden, hvilket kan blive en god oplevelse for dig.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Susan Sarandon [Adb] (kvinde)
født den 4. oktober 1946 lokaltid: 14:25
i New York, NY (US) U.T.: 19:25
74w00, 40n43 sid. tid: 15:20:30

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 10°57'41 i hus 8 direkte
Måne Stenbuk 26°24'36 i hus 12 direkte
Merkur Vægt 25°16'57 i hus 9 direkte
Venus Skorpion 23°38'30 i hus 10 direkte
Mars Skorpion 6°52'37 i hus 9 direkte
Jupiter Skorpion 1°56'41 i hus 9 direkte
Saturn Løve 6°56'11 i hus 7 direkte
Uranus Tvilling 21°46'44 i hus 5 retrograd
Neptun Vægt 8°27'34 i hus 8 direkte
Pluto Løve 12°59'14 i hus 7 direkte
Sand Måneknude Tvilling 13°58'54 slutningen af hus 4 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Stenbuk 29°25'39
2.Hus Fisk 15°45'16
3.Hus Vædder 24°44'09
Imum Coeli Tyr 22°32'05
5.Hus Tvilling 14°28'16
6.Hus Krebs 5°07'45
Descendant Krebs 29°25'39
8.Hus Jomfru 15°45'16
9.Hus Vægt 24°44'09
Medium Coeli Skorpion 22°32'05
11.Hus Skytte 14°28'16
12.Hus Stenbuk 5°07'45

Større aspekter
Sol Sekstil Saturn 4°01
Sol Konjunktion Neptun 2°30
Sol Sekstil Pluto 2°02
Måne Kvadrat Merkur 1°08
Måne Sekstil Venus 2°46
Måne Kvadrat Jupiter 5°32
Måne Konjunktion Ascendant 3°01
Måne Sekstil Medium Coeli 3°53
Merkur Trigon Uranus 3°30
Merkur Kvadrat Ascendant 4°09
Venus Kvinkuns Uranus 1°52
Venus Sekstil Ascendant 5°47
Venus Konjunktion Medium Coeli 1°06
Mars Konjunktion Jupiter 4°56
Mars Kvadrat Saturn 0°04
Jupiter Kvadrat Saturn 5°00
Jupiter Kvadrat Ascendant 2°31
Saturn Sekstil Neptun 1°31
Uranus Kvinkuns Medium Coeli 0°45
Neptun Sekstil Pluto 4°32
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt