Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 17 Juli 1946 kl. 4:25 i Seattle
(King) WA, Alaska.
Dit soltegn er Krebs. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står også i Krebs, og din Måne står i Fisk.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Krebsen, Månen i Fiskene
Du blev født med Solen i Krebsen og Månen i Fiskene. Denne astrologiske kombination giver det
individ, som kommer under dens indflydelse, nogle vigtige karaktertræk i form af sensitivitet og
emotionalitet. Følelser, hemmelige venskaber, sanseoplevelser, psykisk aktivitet, kærlighed og
temperament danner livsfundamentet for det menneske, som fødes med denne kombination. I fysisk
forstand er du ekstremt indtryksmodtagelig og nem at påvirke. Du er sorgløs, glad for
forlystelser og fornøjelser. Krebsens tegn giver dig en vis portion indre energi, men din vilje
vil være svækket. Folk kan kritisere dig for ikke at være helt til at stole på. Men
følelsesmæssigt er du ærlig og ren; du dirrer af følelser. Du kan kun blive lykkelig ved at være
omgivet af mennesker, som er sensitive nok til at forstå de finere aspekter af din
individualitet. Dine største aktiver er en menneskekærlig indstilling, uselviskhed og oprigtige
følelser. Din personlighed er styret af Månen i Fiskene. Denne position gør den person, som er
under dens indflydelse, tilbagetrukken, stille og ubekymret, men også meget rastløs. Du bliver
tiltrukket af mange aktiviteter samtidig. Du er ubeslutsom og ikke altid helt pålidelig i
kritiske situationer.
Ascendanten i Krebsen, Månen i 9. hus
På det tidspunkt, hvor du blev født, steg tegnet Krebsen op i horisonten. Dets hersker, Månen, er
placeret i 9. hus.
Krebsen er det fjerde tegn i Dyrekredsen, og dets børn er styret af Månen. Dit liv vil være fuldt
af forandringer og perioder med skiftevis arbejde og afslappelse. Din modtagelighed over for ydre
påvirkning får dig ubevidst til at efterligne adfærden og omgangstonen hos de mennesker, du er
sammen med.
I mange tilfælde vil omstændighederne kræve, at du spiller verdensmandsagtig og sofistikeret, men
bag din maske vil der stå et meget følsomt menneske, som nemt bliver krænket, og som også er
yderst sensitivt over for mere skjulte påvirkninger og indtryk såvel som psykiske vibrationer.
Krebsen giver dig en tendens til fuldkommen at trække dig, når du bliver såret eller skræmt af en
situation. Dette vil ske for dig ofte, for du er tilbøjelig til at blande dig i andres affærer,
selvom du hverken er behøvet eller ønsket. Gennem hele livet vil dine reaktioner være
følelsesmæssige frem for rationelle.
Krebsen giver også en tendens til, at tilværelsen bliver centreret om hjem og familie; din
tilknytning til dine private og hjemlige vaner er så stærk, at du næppe kunne klare dig uden dem.
I kærlighedsanliggender er du følelsespræget og blid.
Med hensyn til de vanskelige aspekter skal du advares mod at blive alt for optaget af trivielle
detaljer af en psykologisk karakter. En anden tendens, du kan have, er at smigre eller kritisere
andre unødigt uden hensyn til den andens følelser.
Skæbnen vil muligvis anbringe dig i nogle omgivelser, hvor dine medfødte træk kan udfolde sig
bedst. Du bliver mest lykkelig, hvis du får mulighed for at kaste dig ud i en søgen efter en
person eller en ting, om end ikke nødvendigvis i form af en vigtig arbejdsopgave.
Den grundlæggende orientering i dette hus er at opnå betydning i forbindelse med dit livs kurs og
bane. Du vil være psykisk og materielt egnet til at arbejde med din egen dybere bevidsthed, gøre
spirituelle opdagelser i forbindelse med religiøse indsigter og forestillinger og rejse i
fremmede lande.
Du vil besidde en skarp forestillingsevne og et sind, som er åbent for højere idealer, samt en
instinktiv evne til at forstå metafysiske emner.
Visse religiøse tendenser vil forekomme forstærkede, måske med overdreven begejstring og foragt
for mindre spirituelle emner. Dine sociale anskuelser kan være meget menneskekærlige og have
mystiske overtoner. Dit liv vil være egnet til at undersøge nye emner med et romantisk præg.
Note: Månen står teknisk set i slutningen af hus 8 og tolkes derfor i hus 9.
Solen i 1. hus
Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår
begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at
optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.
Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre
din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af
Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk
indflydelse på dem, når de er sammen med dig.
Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil
som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af
dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.
Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at
tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus
er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil
du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.
Solen i konjunktion med Ascendanten
Solen i konjunktion ed Ascendanten viser, at du har et stort ønske om anerkendelse og er kreativ
med hensyn til at finde måder, hvorpå du kan få opmærksomhed. Du er almindeligvis kompromisløs.
Du nærer stor tillid til din evne til at hæve dig op over alle livets negative omstændigheder. Du
ved, hvordan du skal bruge dine kolossale, kreative resurser i et direkte angreb på en hvilken
som helst modstander, og du tror på, at tingene vil lykkes for dig til sidst. Som regel sker
dette også, men når du bliver mødt med en hård og stivsindet modstand, kan du gribe til decideret
vold for at demonstrere, at du ikke giver op uden kamp. Du ved, hvordan du kan vinde venner og
påvirke mennesker, og du bruger dette talent effektivt.
For at være virkelig tryg i dit fag bør du have en stilling med en vis autoritet over andre.
Saturn i 1. hus
Saturn stod i dit 1. hus ved fødslen. Saturns placering her giver dig et konservativt, til tider
dystert og selvfornægtende syn på livet. Fordi hver eneste kontakt har meget stor betydning, er
du tilbøjelig til at være lidt distanceret og måske endda fjern, så du kan være sikker på,
præcist hvor du står. Du kan være genert og føle dig akavet og snerpet over for andre, som synes
at tage livet lettere. Den dybde, hvormed du betragter dig selv, vil også karakterisere din måde
at forholde dig til andre på.
Du lærte meget tidligt i livet at være selvhjulpen, og du fik ofte overladt et større ansvar end
normalt for din alder.
Dit intellekt fungerer konstant og sædvanligvis løsrevet fra øjeblikkets følelser og
indskydelser. Logik spiller en vigtig rolle i din tankegang. Storslåede planer og teorier har
ikke din store interesse.
Når du først har accepteret dine egne begrænsninger og lever op til dine udfordringer og ansvar
med en fornemmelse af formål, kan du få succes på det felt, som du måtte vælge. Dit helbred er i
almindelighed godt, blot du får tilstrækkeligt med motion til at løsne op for spændingerne.
Saturn i konjunktion med Ascendanten
Saturns konjunktion med Ascendanten tyder på, at du er konservativ og selvdisciplineret. Du har
tendens til at være genert ved at skulle hævde dig, hvorfor andre mennesker kan komme til at tro,
at du er ligeglad med dem.
Din mangel på selvtillid vil til sidst blive erstattet af selvsikkerhed, efterhånden som du ved
erfaringens hjælp lærer at forstå dig selv. Du ejer ikke den aggressive drivkraft, som gør
indtryk på folk ved det første møde, men du udstråler pålidelighed, og de lærer at stole på dig.
Du er dygtig til at mobilisere dine resurser og vil med sikkerhed nå dine mål, men du
undervurderer dine evner.
Du er næsten for ansvarlig og vil aldrig svigte nogen, som er afhængige af dig. Lær at holde mere
af dig selv, så du kan komme til at føle, at du fortjener de gode ting i livet, som du arbejder
så flittigt på at opnå. Du kan blive et offer for personer, som udnytter din manglende vilje til
at slås for egne rettigheder, men den slags hændelser glemmer du aldrig.
Venus i 3. hus
Venus stod i dit 3. hus ved fødslen. Du er meget interesseret i skabende kunst, og dine tanker og
ord er omgivet af en aura af skønhed, smag og gode proportioner. Dit sind fornemmer faktisk de
følelser, som er forbundet med naturen og de højere aspekter af alt menneskeligt. Venus på dette
sted varsler om nogle behagelige og venlige relationer til familiens medlemmer; dit intellekt er
sympatisk, ungdommeligt og tiltalende.
Nøglen til en bedre forening af dine mentale og følelsesmæssige funktioner ligger i en uddybelse
af dine personlige relationer og en evne til at vende sig indad, så du kommer til at kende verden
bedre ved hjælp af ægte selvindsigt.
Månen i 9. hus
Månen stod i dit 9. hus ved fødslen. Dit højere sind rummer evnen til på sagkyndig vis at
reflektere over læresætningerne i den ophøjede kundskab, som du måtte modtage i løbet af dit liv.
Du vil også være i stand til hurtigt at omstille dig til forskellige vilkår.
Du er begavet med en klog og opfindsom forestillingsevne og et sind, som er modtageligt over for
idealer, højere tænkning og måske endda metafysiske emner.
Gennem hele livet vil du kunne løse mange kritiske situationer ved hjælp af din sindrige og
opfindsomme tankegang, som indeholder et væld af nye, humanistiske planer og ideer.
Note: Månen står teknisk set i slutningen af hus 8 og tolkes derfor i hus 9.
|