•    
    Planetpositioner
    26-Maj-2015, 08:41 UT/GMT
    Sol4Tvillinger48'17"21n06
    Måne11Jomfru46'27"5n01
    Merkur11Tvillinger16'36"r21n18
    Venus19Krebs42'47"24n42
    Mars9Tvillinger59'51"22n23
    Jupiter15Løve52' 3"16n56
    Saturn1Skytte23'29"r18s18
    Uranus19Vædder4'26"6n53
    Neptun9Fisk44'19"8s38
    Pluto15Stenbuk11' 6"r20s33
    Sand Månek.8Vægt22'46"3s19
    Chiron21Fisk10'34"0n40
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Garth Allen [Adb], født 16 Maj 1925
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Introduktion
Ascendanten i Fiskene *Solen i Tyren *Solen i 3. hus *Månen i Fiskene *Månen i 1. hus *Månen i konjunktion med Ascendanten *Venus i Tvillingerne *Venus i 3. hus *Mars i Krebsen *Mars i 4. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk). I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 16 Maj 1925 kl. 2:04 i Bruning, Nebraska.

Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Fisk, og din Måne står også i Fisk.

til top

Ascendanten i Fiskene

Du er meget sensitiv og kan hurtigt fornemme andres følelser, men på en sådan måde at disse følelser bliver dine egne. Derfor vil det være en god idé at undgå at omgås negativt indstillede mennesker, for ellers vil du også begynde at føle dig negativ. Du har tendens til idealisme, så det er vigtigt for dig at tro på noget ud over det, som du kan opfatte med dine sanser.

Din gode fantasi kan give dig talent for kunst eller musik, eller det dukker måske simpelthen op i form af en opfindsomhed og en kreativitet, som du kan anvende på mange områder af livet.

Du er meget forstående over for andre. Hvis nogen virkelig har brug for hjælp, så er du parat til at give den.

Du er ikke altid videre selvhævdende, og du kan måske misunde andre, som synes at have mere energi, eller som kan presse på for at få deres vilje. Lad være med at misunde dem, for verden har også brug for mennesker som dig, mere stille mennesker, som forsøger at gøre verden bedre for os alle.

til top

Solen i Tyren

Du er meget tålmodig og kan lide at gøre tingene langsomt, så du kan se, hvad der rent faktisk foregår.

Du holder af at have det behageligt. Med din forkærlighed for komfort og behagelighed vil du måske forsøge at undgå besværlige situationer, men i virkeligheden har du brug for den type oplevelser for at blive mere moden.

Andre mennesker vil formentlig kunne lide dig, fordi du er kærlig; du har nemt ved at give og modtage kærlighed. Men hvis andre forsøger at udnytte din fredsommelighed, opdager de hurtigt, at når først din vrede er vakt, er den ikke nem at dæmpe ned igen.

Du har svært ved at arbejde for abstrakte mål. Du har ikke noget imod at arbejde længe for resultater, som du ønsker dig, men du er nødt til at kunne forstå disse resultater og at kunne forholde dig til dem.

til top

Solen i 3. hus

Dit sind er aktivt, kvikt og videbegærligt. Du holder af at tale og stille spørgsmål, selvom du sommetider taler, når du ikke har noget at sige. Jo mere du kan se og opleve, desto lykkeligere er du.

Din nysgerrighed og din hurtige tankegang vil være dig til hjælp i skolen, men du bør lære en vis selvdisciplin.

Når du bliver ældre, vil kommunikation muligvis udgøre en vigtig del af din karriere.

Du kan lide at prøve kræfter med andre rent intellektuelt, f.eks. i diskussioner, venlige såvel som uvenlige, samt i ordlege og løsningen af gåder.

Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 2 og tolkes derfor i hus 3.

til top

Månen i Fiskene

Du er et meget sensitivt menneske med nogle stærke følelser. Hvis nogen fremsætter en barsk bemærkning, tager du det meget tungt. En af dine opgaver i livet vil faktisk være at blive lidt mere tykhudet. Men din følsomhed er også en god ting, for den gør dig venlig og mere hensynsfuld mod andre. Du bør dog holde dig fra folk, som altid er negative, for du opfanger deres følelser meget hurtigt og reagerer på dem.

Du har en rig og livlig fantasi, som kan gøre dig meget kreativ.

Når du bliver ældre, vil du muligvis udvikle en interesse for det okkulte og overnaturlige.

Du undgår helst konflikter, også når du burde forsvare dine egne ideer. Hvis du ikke lærer at forsvare dig, kan du komme til at tiltrække mennesker, som vil misbruge og udnytte dig.

til top

Månen i 1. hus

Du kommer godt ud af det med andre og er i stand til at vinde mennesker for dig. Selv de, der er uenige med dig, må indrømme, at du er sympatisk.

Du kan muligvis være for følelsesbetonet i din omgang med andre, således at du kun har øje for dine egne synspunkter og ikke andre menneskers.

En anden vanskelighed kan være, at mennesker måske ikke føler, at de kan stole på dig, medmindre du forsøger at være mere konsekvent.

Du har nemt ved at opfange andre menneskers stemninger og spejle deres humør. Dette er en af grundene til din popularitet; du er så sensitiv over for menneskers følelser, at du hurtigt overbeviser alle, du møder, om, at du er en af dem, og det kan folk godt lide.

til top

Månen i konjunktion med Ascendanten

Du gør hovedsageligt indtryk på andre ved hjælp af dine følelser.

Du ejer den form for ærlighed, som andre mennesker værdsætter. Du har sympati for andre, og til gengæld har de også sympati for dig. Som ældre vil du være i stand til at appellere til et publikums følelser i bred forstand, og de vil føle, at du er en af dem.

Uanset dit eget køn vil du komme ganske godt ud af det med kvinder, som på visse tidspunkter kan tilføre dig store goder.

Selv som ganske ung vil du nyde at tage vare på andre og gøre dem tjenester. Men du kan også blive ganske følelsesmæssigt krævende over for dem, som du hjælper. Prøv at undgå at blive jaloux og besiddende over for dine venner.

Det er vigtigt, at du vokser op i nogle fredelige og rolige omgivelser.

til top

Venus i Tvillingerne

Du holder af at møde mange mennesker og have så mange venner som muligt, for du elsker variation. Jo flere mennesker du kender, desto mindre keder du dig, så du handler ganske venligt og åbent.

Du udtrykker dig selv på en levende måde, og andre vil formentlig nyde din humor og dit interessante vid.

Denne Venus-placering betyder, at du vil være interesseret i kunst og poesi, når du bliver ældre.

Selvom du godt kan lide at vide en masse om mange forskellige mennesker, så er du ikke interesseret i at komme på nært hold af dem eller blive indblandet i deres liv. Du har muligvis vanskeligt ved at knytte dig tæt til nogen.

til top

Venus i 3. hus

Du holder af at have skønhed i dine nære omgivelser, og selv som ung kan du udvise en stærk interesse for kunst, teater eller litteratur.

Du lærer muligvis at charmere og smigre andre, men undlad at gøre din fremgang for afhængig af denne evne. Mennesker lærer til sidst at nære mistillid til folk, der smigrer, og du bør forsøge at være ærlig, selv når du siger noget pænt.

Du har en god sans for farve og form.

Hvis du har søskende, vil du formentlig stå dem og også dine øvrige slægtninge meget nær, for deres kærlighed er meget vigtig for dig.

til top

Mars i Krebsen

De ting, du foretager dig, afhænger i usædvanlig grad af dit humør. Når du føler dig positiv og munter, handler du fuld af selvtillid og selvhævdelse. Men når du er nedtrykt, er du mere tilbagetrukken og langt mere irritabel.

Prøv at lade være med at holde så meget igen på vreden. Det er meget bedre at udtrykke den end at holde den tilbage, så den gradvist kommer til at forgifte dit humør.

Sommetider kan denne Mars-placering være et tegn på problemer og uoverensstemmelser med familien. Men det er nok mere sandsynligt, at alt vedrørende din familie og din familiebaggrund og arv fremkalder en dyb loyalitetsfølelse hos dig.

til top

Mars i 4. hus

Du har muligvis problemer med hensyn til at omgås den ene af dine forældre. Det er meget vigtigt, at I åbent drøfter alle de problemer, I måtte have med hinanden, så I kan nå frem til et ægte kompromis. Selvom du måske har svært ved at omgås dem, betyder de meget for dig, og du har i høj grad brug for deres billigelse.

Denne Mars-placering betyder, at du nærer et stærkt ønske om at være den styrende person i hjemmet, hvilket er vanskeligt på grund af din alder. Men du bør lære at omgås de mennesker, som du bor sammen med, for ellers kan det også blive et problem i dit hjem, når du bliver voksen. En måde at afhjælpe situationen på kunne bestå i at være mest muligt dig selv.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Garth Allen [Adb] (mand)
født den 16. maj 1925 lokaltid: 2:04
i Bruning, NE (US) U.T.: 08:04
97w34, 40n20 sid. tid: 17:07:49

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tyr 24°55'35 slutningen af hus 2 direkte
Måne Fisk 8°57'36 i hus 1 direkte
Merkur Vædder 29°17'21 i hus 2 direkte
Venus Tvilling 0°49'14 i hus 3 direkte
Mars Krebs 4°03'21 i hus 4 direkte
Jupiter Stenbuk 22°28'04 i hus 11 retrograd
Saturn Skorpion 9°56'23 i hus 8 retrograd
Uranus Fisk 24°39'40 i hus 1 direkte
Neptun Løve 19°51'20 i hus 6 direkte
Pluto Krebs 11°54'23 i hus 5 direkte
Sand Måneknude Løve 7°43'39 i hus 6 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Fisk 7°53'53
2.Hus Vædder 24°05'53
3.Hus Tyr 24°58'40
Imum Coeli Tvilling 17°59'52
5.Hus Krebs 9°03'42
6.Hus Løve 2°59'54
Descendant Jomfru 7°53'53
8.Hus Vægt 24°05'53
9.Hus Skorpion 24°58'40
Medium Coeli Skytte 17°59'52
11.Hus Stenbuk 9°03'42
12.Hus Vandbærer 2°59'54

Større aspekter
Sol Konjunktion Venus 5°54
Sol Trigon Jupiter 2°28
Sol Sekstil Uranus 0°16
Sol Kvadrat Neptun 5°04
Måne Trigon Mars 4°54
Måne Trigon Saturn 0°59
Måne Trigon Pluto 2°57
Måne Konjunktion Ascendant 1°04
Merkur Sekstil Mars 4°46
Mars Trigon Saturn 5°53
Mars Trigon Ascendant 3°51
Jupiter Sekstil Uranus 2°12
Jupiter Kvinkuns Neptun 2°37
Saturn Trigon Pluto 1°58
Saturn Trigon Ascendant 2°03
Neptun Trigon Medium Coeli 1°51
Pluto Trigon Ascendant 4°01
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt