Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'James Eagan Holmes [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for James Eagan Holmes [Adb], født 13 December 1987
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Begrænsninger * Saturn konjunktion Pluto: * Midten af januar 2013 indtil slutningen af oktober 2013:

Overvejende mildhed * Pluto sekstil Pluto: * Begyndelsen af februar 2013 indtil midten af december 2014:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Fra 7. maj 2013 til 16. maj 2013:

Et vendepunkt * Jupiter opposition Sol: * Fra 16. maj 2013 til 25. maj 2013:

Fare for fejlbedømmelser * Jupiter opposition Saturn: * Fra 24. maj 2013 til 1. juni 2013:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Begyndelsen af oktober 2013 indtil begyndelsen af juni 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: mand, født 13 December 1987 kl. 21:04 i La Jolla (San Diego County), California.

Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Jomfru.

til top

Saturn konjunktion Pluto: Begrænsninger

Midten af januar 2013 indtil slutningen af oktober 2013: I denne periode vil du have færre resurser til rådighed til at kunne gøre de ting, du har lyst til, og du kan blive nødt til at koncentrere dine tilgængelige resurser om mere begrænsede og specifikke mål. Virkningerne af denne energi kan være mangeartede. For det første kan strukturen i din daglige tilværelse ændre sig betydeligt, men ikke pludseligt eller uden varsel. De forandringer, der fremkaldes i denne tid, ligger så at sige indbyggede i det materiale, der udsættes for forandringen, hvilket du vil kunne opdage, hvis du kikker godt efter. Det virker næsten som en uundgåelig konklusion på en bestemt situation. I denne periode kan visse ting ophøre eller gamle livsmønstre helt forsvinde. Metafysisk betragtet betyder denne energi, at der bliver indarbejdet nogle nye faktorer i dit livsmønster, som senere vil fremkalde udvikling og vækst. Denne proces medfører også, at du gør dig fri af gamle adfærdsmønstre. Det, der finder sted i øjeblikket, vil få omfattende følger om ca. fjorten år.

Materielt set skaber denne energi ofte økonomiske problemer eller andre former for knaphed. Sommetider kan regeringen eller andre myndigheder pålægge én tunge byrder, som i høj grad vil begrænse éns bevægelsesfrihed. Det er også muligt, at en hændelse eller et uheld vil påvirke dit helbred og på den måde begrænse din bevægelsesfrihed.

Alle disse virkninger begrænser energien, så du senere kan koncentrere dig om ting, der kræver din fulde opmærksomhed. Hvis energien spredes for meget, så vil du få meget sværere ved at klare fremtidige kriser. Da vil du skulle gennemgå en højst ubehagelig udrensningsproces vedrørende alt det i din tilværelse, som hindrer din naturlige udvikling.

Mens du bliver mere og mere begrænset af omstændighederne og behovet for at anvende dine resurser i bevaringsøjemed, så lad være med blot at holde energien tilbage. Opbyg nye adfærdsmønstre og strukturer, som kan løse de problemer, du står med i øjeblikket, og koncentrér al din energi om at frembringe den nødvendige udvikling i dit liv.

til top

Pluto sekstil Pluto: Overvejende mildhed

Begyndelsen af februar 2013 indtil midten af december 2014: I denne periode vil de forandringer, der finder sted i dit liv, udgøre en del af en kreativ udvikling. Du erkender, at du bevæger dig fremad mod de mål, du har sat dig, og at du ikke har brug for noget som helst andet for at nå dem. Du vil nå frem simpelthen ved at lade de aktuelle energier udfolde sig.

Samtidig vil denne påvirkning skabe en øget mulighed for vækst, som du kan vælge at drage fordel af eller undlade at udnytte. Her er tale om en periode med stabilitet midt i forandringerne.

Dine interesser vil sandsynligvis blive dybere, og du bliver optaget af tilværelsens mere dybsindige aspekter. Måske får du lyst til at vide mere om dine egne, indre psykiske funktioner, og tidspunktet er velegnet til at finde ud af den slags, uden at du behøver frygte det helt store postyr. Energiens udpræget milde karakter tillader dig at opdage mange ting, som på andre tidspunkter kunne blive en kilde til kvaler. På et andet plan kan energien også bibringe dig en øget interesse for universet som helhed og for, hvor du selv befinder dig i forhold til det.

Du vil antagelig erfare, at dit syn på den daglige tilværelse bliver mere stabilt og mere modent. Nu hvor perioden med hastige forandringer er overstået, vil du nå frem til en måde at omgås verden på, som ikke vil ændre sig ret meget mere, undtagen - forhåbentlig - hvis dine fremtidige erfaringer afkræfter dine nuværende synspunkter. Denne periode repræsenterer med andre ord ikke en tid, hvor du udvikler stivsind, men en tid, hvor du opnår stabilitet.

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Fra 7. maj 2013 til 16. maj 2013: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats -der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.

til top

Jupiter opposition Sol: Et vendepunkt

Fra 16. maj 2013 til 25. maj 2013: Dette kan være en positiv periode. Men du kan få mere eller mindre ud af den, afhængigt af hvordan du behandler den. På de fleste områder symboliserer den en kulminationsperiode i dit liv, og du vil føle dig fristet til at overskride alle rimelige grænser. Du vil utvivlsomt have endog meget gode chancer for at lykkes på flere forskellige felter i øjeblikket, og du bør derfor også opsøge dem, men hold dig inden for rimelighedens grænser. Du bør imidlertid ikke begrænse dig udelukkende til materiel vækst. Selvom du måske ikke har opnået alle de materielle goder, du ønsker dig, så bør du vende opmærksomheden mod dine åndelige og psykologiske behov. For når alt kommer til alt, så er der intet, der tilfredsstiller mere end tilfredshed. De ting, du opnår, det være sig besiddelser, penge, ja endog social prestige, er altsammen blot midler, der skal få dig til at føle, at du er tilfreds. De er ikke i sig selv identiske med tilstanden tilfredshed. Det er dine indre vanskeligheder, der gør dit liv fattigere, end det kunne være, også selvom du har tilsvarende problemer i den ydre verden. Du må søge efter svarene i dig selv, og denne periode repræsenterer et vendepunkt, hvor du bør begynde at lede efter disse svar.

Under denne påvirkning vil du have tendens til at opsøge alt det, du ønsker dig i den materielle verden, uden at kere dig synderligt om, hvem det er, der står i vejen for dig; du vil have tendens til at samle så meget sammen som muligt og forkæle dig selv med de ting, du ønsker dig. Når påvirkningen så senere aftager, vil du føle, at dine anstrengelser har forfejlet målet og har efterladt din tilværelse lige så tom, som den var før.

Opfør dig ikke arrogant over for andre. Det vil være gennem nogle meningsfulde møder med andre, at du kan finde ud af, hvilken vej du skal vælge. Arbejd sammen med andre og hav øje for jeres fælles vækst. Hvis I forsøger at nå de mål, som I har sat jer i fællesskab, og prøver at realisere dem sammen, så vil I hver især blive mere bevidste om, hvem I inderst inde er. Hvis du erkender den egentlige mening med denne energi i dit liv, så kan det blive en umådelig udviklende periode, som altid vil forekomme dig meningsfuld.

til top

Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser

Fra 24. maj 2013 til 1. juni 2013: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.

I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen nu.

Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.

Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige. Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels- Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Begyndelsen af oktober 2013 indtil begyndelsen af juni 2014: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for James Eagan Holmes [Adb] (mand)
født den 13. december 1987 lokaltid: 21:04
i La Jolla (San Diego County), CA (US) U.T.: 05+04
117w16, 32n51 sid. tid: 02:44:18

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skytte 21°39'20 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 29°41'43 i hus 2 direkte
Merkur Skytte 16°35'32 i hus 4 direkte
Venus Stenbuk 20°01'22 i hus 6 direkte
Mars Skorpion 13°10'00 i hus 3 direkte
Jupiter Vædder 19°46'01 i hus 9 stationær (D)
Saturn Skytte 23°22'19 i hus 5 direkte
Uranus Skytte 26°35'19 i hus 5 direkte
Neptun Stenbuk 7°07'04 i hus 5 direkte
Pluto Skorpion 11°28'30 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Fisk 28°25'00 i hus 8 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 18°45'11
2.Hus Jomfru 12°40'03
3.Hus Vægt 11°01'27
Imum Coeli Skorpion 13°31'54
5.Hus Skytte 17°25'41
6.Hus Stenbuk 19°33'23
Descendant Vandbærer 18°45'11
8.Hus Fisk 12°40'03
9.Hus Vædder 11°01'27
Medium Coeli Tyr 13°31'54
11.Hus Tvilling 17°25'41
12.Hus Krebs 19°33'23

Transitter
Saturn konjunktion Pluto Midten af januar 2013 indtil slutningen af oktober 2013
Pluto sekstil Pluto Begyndelsen af februar 2013 indtil midten af december 2014
Jupiter sekstil Jupiter Fra 7. maj 2013 til 16. maj 2013
Jupiter opposition Sol Fra 16. maj 2013 til 25. maj 2013
Jupiter opposition Saturn Fra 24. maj 2013 til 1. juni 2013
Jupiter kvadrat Jupiter Begyndelsen af oktober 2013 indtil begyndelsen af juni 2014

Årshoroskop, af Liz  Greene
Annoncering
Annoncering