Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Juni 2013
for Mayim Bialik [Adb], født 12 December 1975
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Grundlæggende ændringer * Saturn konjunktion Uranus: * Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013:

Barske erkendelser * Saturn konjunktion Venus: * Slutningen af november 2012 indtil midten af september 2013:

Forandringerne fejer dig med * Uranus opposition Pluto: * Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af april 2014:

Højere mål * Uranus trigon Neptun: * Midten af maj 2013 indtil midten af januar 2015:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2013 med følgende fødselsdata: kvinde, født 12 December 1975 kl. 21:08 i San Diego, California.

Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Vædder.

til top

Saturn konjunktion Uranus: Grundlæggende ændringer

Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013: Her er tale om en uhyre kraftig påvirkning, for den symboliserer, at nogle stærke indre drivkræfter i retning af forandring kolliderer med en kraftig modstand i omgivelserne. Du forsøger at undgå de rutineprægede og ordinære sider af tilværelsen. Du leder efter nye fænomener, som kan gøre dit liv mere inspirerende. Men i alle dine bestræbelser af denne karakter vil omstændigheder og forpligtelser holde dig tilbage og fastlåse dig i en undertrykkende situation.

Du vil kunne nå til et punkt, hvor presset bliver ubærligt, og så vil du kunne foretage et pludseligt brud for at opnå frihed. Måske vil du uventet forlade dit parforhold, et undertrykkende arbejde eller din bopæl, uden at advare nogen på forhånd.

På den anden side er det også muligt at skabe en balance, som sætter dig i stand til at udholde mange spændinger gennem lang tid og gennemføre mange forandringer på en særdeles velorganiseret måde. Ofte bliver der udført ekstremt vanskelige opgaver under denne indflydelse, og folk kan yde en Herkules-indsats, som på andre tidspunkter ville være umulig for dem. Du vil kunne gennemføre seriøse studier og langvarige projekter, som kræver stor koncentration og megen anstrengelse.

Selvom dette kan forekomme mere produktivt, så afhænger det i virkeligheden af din aktuelle livssituation. Meget ofte vil et pludseligt brud med det, der føles undertrykkende, kunne rense luften og sætte dig i stand til at foretage en ny og bedre begyndelse. På den anden side kan det koste dig mere, end du er villig til at betale. Men den tålmodige, hårdtarbejdende effekt af denne energien kan afstedkomme alvorlige mentale og fysiske spændinger og måske ende med fysisk sygdom. Du må finde ud af, hvad du realistisk set er i stand til at klare, og derpå beslutte dig for en hensigtsmæssig kurs. På dette tidspunkt i din tilværelse må du indføre nogle absolut grundlæggende forandringer. Gør du ikke det, vil konsenkvenserne af, at du ikke har foretaget de nødvendige forandringer, blive meget tydelige om cirka fjorten år, og du vil se dig konfronteret med de samme spørgsmål én gang til, men under langt vanskeligere omstændigheder.

til top

Saturn konjunktion Venus: Barske erkendelser

Slutningen af november 2012 indtil midten af september 2013: Denne energi vil have en stærk indvirkning på dit forhold til andre mennesker. De forhold, som er solidt funderede, vil gennemgå en periode med prøvelser og eftersyn, hvor du og dine kære, foruden dine venner, i stigende grad vil være optaget af at finde ud af, hvad der er værdifuldt og gyldigt imellem jer. Svage og ustabile forhold vil gennemgå samme proces, men der er større sandsynlighed for, at du vil konkludere, at de ikke er værd at bevare. Følgelig vil de forhold, som ikke har noget formål, eller som har udlevet deres funktion i dit liv, ophøre i øjeblikket. Du vil slippe dem, selvom det så sker modstræbende.

Selv under de bedste omstændigheder vil du sandsynligvis trække dig tilbage fra andre. I øjeblikket er du nødt til at finde ud af, hvem du er, hvad din personlighed består af, og hvordan alt dette passer ind i dine relationer til andre, især dem du holder af. Du kan gøre nogle ret barske opdagelser med hensyn til dine forhold til andre, og selv dem, du troede fungerede godt, kan du være nødt til at slippe. Men til gengæld kan du også være sikker på, at ethvert forhold, som slipper helskindet igennem denne periode, er ægte og meget vigtigt for dig.

I øjeblikket kan der også opstå nye forhold i dit liv med et skær af "skæbne" over sig, og de vil få stor betydning for dig om godt og vel fjorten år.

Tiden er afgjort inde til at udvise påholdenhed i pengesager og ikke påtage sig nye økonomiske forpligtelser, for du kan have svært nok ved at leve op til dem, du allerede har. På den anden side er det et glimrende tidspunkt at forsøge at komme til at sidde mere sikkert i sadlen og organisere den økonomiske situation i dit liv.

Generelt bør du betragte denne påvirkning som en periode, hvor du bør trække dig ind i dig selv, både i forhold til andre og i forhold til dine konkrete besiddelser. Denne tilbagetrækning vil give dig et større indblik i, hvad og hvem du er, så dine fremtidige relationer til andre mennesker og til materiel ejendom kan blive mere solidt forankrede i virkeligheden og derfor også mere pålidelige og nyttige.

til top

Uranus opposition Pluto: Forandringerne fejer dig med

Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af april 2014: Den visdom, du har erhvervet i kraft af et langt livs erfaringer, vil tjene dig godt i øjeblikket, blot du er villig til at udvise fleksibilitet. Du vil kunne opleve, at begivenheder og handlinger fra din fortid begynder at producere resultater nu, som vil kunne revolutionere din tilværelse. Du vil afgjort ikke kunne forvente, at alting blot fortsætter som hidtil. Tiden er inde til at indføre betydelige forandringer, ikke bare i din egen bevidsthed, men også i forbindelse med de forhold, du lever under. Omstændigheder, som har udviklet sig ganske langsomt, vil nu påtvinge dig store forandringer. Er du fleksibel, vil du blive i stand til at påbegynde en helt ny livsfase, også selvom du måske forestillede dig, at tiden for nye begyndelser i dit liv forlængst var forbi. Du vil opleve en ny bevidsthedsmæssig opvågnen, og du vil være i stand til at forholde dig til din tilværelse helt uhindret af de gamle tankebaner, som hidtil har hæmmet dig.

Men er du ude af stand til at tilpasse dig og forholde dig fleksibelt, så vil her blive tale om en periode med store tumulter og et stort pres, fordi du desperat vil forsøge at holde fast i nogle omstændigheder, besiddelser og kontakter, som ikke længere har nogen egentlig funktion i dit liv. Det, du forsøger at redde, er ikke noget virkeligt, der er blot tale om en illusion.

Opfordringen til forandring kan komme til dig via mennesker, der udsætter dig for nogle forvirrende overraskelser, som alle viser, at dit liv ikke længere er, som det var. Hovedsagen er, at du indser, at denne proces slet ikke er dårlig for dig, den er bare ophidsende i starten, indtil du forsoner dig med begivenhedernes forløb. Det kan faktisk være helt spændende og vil ganske givet atter bibringe dit liv et element af ungdommelighed, og dennegang med den fordel, at du nu har visdom nok til at klare tingene på en konstruktiv måde.

til top

Uranus trigon Neptun: Højere mål

Midten af maj 2013 indtil midten af januar 2015: Denne påvirkning vil bringe nogle idealistiske, spirituelle og filosofiske spørgsmål frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil blive optaget af meningen med livet, og du vil finde nogle nye måder at undersøge disse ting på.

Hvis du overhovedet interesserer dig for mystiske og spirituelle emner, vil du blive mere engageret i disse studier end nogensinde før, og du vil have stort udbytte af det. Du vil tage ideer op, som du hidtil har anset for alt for abstrakte til at være til nogen virkelig gavn, og du vil tydeligt kunne se, hvordan du skal bære dig ad med at integrere dem i dit liv. Tidspunktet er velegnet til studier af enhver form for metafysiske, okkulte eller spirituelle doktriner.

Selvom du måske aldrig før har været optaget af sådanne emner, vil du pludselig blive interesseret i aspekter af tilværelsen, som du måske hidtil har betragtet som alt for idealistiske. Du vil kunne arbejde hårdt sammen med andre for at virkeliggøre dine ideer om, hvordan verden burde fungere. Under denne påvirkning vil du antagelig ikke nøjes med at læne dig tilbage og lade verden fortsætte som hidtil. Men samtidig er du ikke doktrinær på nogen måde; du udviser stor forståelse for divergerende opfattelser og er villig til at prøve at komme til en forståelse, når der opstår uenigheder med andre.

Du kan også opleve en helt ny interesse for at arbejde med de fattige, syge og undertrykte for at forbedre deres lod. Du vil have svært ved at tolerere lidelse i verden omkring dig, også selvom du har været relativt uinteresseret i disse ting før i tiden.

Generelt vil energien få dig til at føle, at du har opdaget et nye aspekt af sandheden, og at universet er langt mere kompliceret og komplekst, end du tidligere har forestillet dig. Og du vil nære ønske om at dele denne indsigt med alle, der dukker op i din tilværelse.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top


Kort Horoskop - Prognose Juni 2013 til November 2013
for Mayim Bialik [Adb] (kvinde)
født den 12. december 1975 lokaltid: 21:08
i San Diego, CA (US) U.T.: 05+08
117w09, 32n43 sid. tid: 02:44:29

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skytte 20°33'44 i hus 5 direkte
Måne Vædder 18°46'46 i hus 9 direkte
Merkur Skytte 28°29'35 i hus 5 direkte
Venus Skorpion 7°09'34 i hus 3 direkte
Mars Tvilling 23°53'44 i hus 11 retrograd
Jupiter Vædder 14°45'33 i hus 9 stationær (D)
Saturn Løve 2°14'24 i hus 12 retrograd
Uranus Skorpion 5°34'39 i hus 3 direkte
Neptun Skytte 11°50'52 i hus 4 direkte
Pluto Vægt 11°24'23 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Skorpion 21°31'34 i hus 4 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 18°44'47
2.Hus Jomfru 12°41'40
3.Hus Vægt 11°04'24
Imum Coeli Skorpion 13°34'34
5.Hus Skytte 17°26'36
6.Hus Stenbuk 19°32'55
Descendant Vandbærer 18°44'47
8.Hus Fisk 12°41'40
9.Hus Vædder 11°04'24
Medium Coeli Tyr 13°34'34
11.Hus Tvilling 17°26'36
12.Hus Krebs 19°32'55

Transitter
Saturn konjunktion Uranus Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013
Saturn konjunktion Venus Slutningen af november 2012 indtil midten af september 2013
Uranus opposition Pluto Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af april 2014
Uranus trigon Neptun Midten af maj 2013 indtil midten af januar 2015
Jupiter kvadrat Jupiter Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014
Jupiter kvadrat Måne Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014

Langtidsanalyse, af Liz Greene
Annoncering
Annoncering