•    
    Planetpositioner
    1-Okt-2016, 18:57 UT/GMT
    Sol91'12"3s34
    Måne1740' 1"4s09
    Merkur2142'17"4n44
    Venus957'30"15s03
    Mars256' 6"25s48
    Jupiter448'26"0n54
    Saturn1140'27"20s45
    Uranus233'23"r8n22
    Neptun952' 9"r8s41
    Pluto1456' 2"21s25
    Sand Månek.1237'11"r6n49
    Chiron2211' 2"r0n54
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Mike Bloomberg [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Oktober 2016
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Store bedrifter * Pluto trigon Mars: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018:

Store visioner * Neptun kvadrat Jupiter: * Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018:

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Fra 16. oktober 2016 til 25. oktober 2016:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Fra 29. oktober 2016 til 8. november 2016:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Relativt ubesværet * Jupiter trigon Måne: * Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Oktober 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

til top

Pluto trigon Mars: Store bedrifter

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018: I denne periode af dit liv er dit energiniveau højere end normalt, og du føler trang til at udrette noget stort. Ofte vil denne påvirkning indikere en tid, hvor du vil gøre en stor indsats for at opnå succes i dit erhverv eller på et andet aktivitetsområde, som betyder noget for dig. Du kan få stor magt over andre mennesker, også selvom du ikke selv opsøger det, og denne magt gør det muligt for dig at indføre nogle forandringer i din omverden, som du ikke tidligere har været i stand til at foretage.

Skulle du imidlertid ikke opnå nogen særlige magtbeføjelser, så vil du alligevel have mere energi til at arbejde end ellers. Du vil være i stand til at arbejde længe, hårdt og vedholdende med nogle opgaver, som normalt ville trætte dig. På grund af dit høje energiniveau er perioden gunstig for fysiske udfoldelser som f.eks. atletik og sport. Aktiviteter, som tjener til at genopbygge din krop, herunder især dens muskler, vil være særlig effektive i øjeblikket, f.eks. vægtløftning, yoga eller anden fysisk træning.

Denne påvirkning begunstiger også alle former for genopbygning, reparation, renovering og restaurering, f.eks. af gamle møbler eller bygninger.

Hvis du har gennemgået en personlig krise i de senere år, som har gjort dig modløs på egne vegne, så vil denne påvirkning langt hen ad vejen kunne genopbygge din selvtillid. Den aktuelle periode repræsenterer energiens og jeg-kræfternes genfødsel, og det vil atter få dig til at tro på dig selv. Og under alle omstændigheder vil du blive i stand til at udføre dine daglige aktiviteter med en langt større fornemmelse af personlig styrke og selvtillid. Her er tale om en utrolig styrkende påvirkning.

til top

Neptun kvadrat Jupiter: Store visioner

Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018: I denne periode vil du være utålmodig med hensyn til de restriktioner, hverdagen påtvinger dig, og du vil være optaget af fantasier eller ideer, som hjælper dig med at flygte fra det trivielle i tilværelsen. Din forståelse af, hvad du kan og ikke kan i livet, vil blive testet i øjeblikket, og det er meget vigtigt, at du forsøger at acceptere de faktiske begrænsninger i dit liv. Kan du det, vil denne energi udvide din tilværelse ved at gøre dig i stand til at opfatte de umådelige muligheder, som ligger indbygget i din situation, også selvom den måske ikke er ideel.

Dine fantasier kan antage form af en overdreven tro på egen styrke og magt. Du vil måske føle, at du ikke kan tabe, men hvis du bliver et offer for denne forestilling, vil der komme en dag, hvor du vil tabe virkelig meget, og da vil dit tåbelige overmod blive afløst af nederlag og modløshed. Vær især omhyggelig med at undgå vilde spekulationer og risici, for du vil næsten med sikkerhed ende som taber; du er ikke tilstrækkelig opmærksom på realiteterne i situationen og ser kun det, du ønsker at se. Du vil være mere end almindelig blåøjet i denne tid, især hvis andre giver sig til at smigre din følelse af at være betydningsfuld.

Du kan også vælge en noget mere eksalteret, men lige så meningsløs vej ved at engagere dig i en religiøs eller spirituel bevægelse, som får dig til at miste ethvert greb om virkeligheden. Enten ser du ikke verden, som den er, og tror, at den generelt er langt smukkere, end den i virkeligheden er, eller også væmmes du ved verden og afviser den som værende uværdig at bruge opmærksomhed på. Uanset hvor høje dine visioner måtte være, så vil du kun have gavn af din tilværelse, hvis du anerkender den for det, den er. Lad ikke spiritualiteten udvikle sig til en illusion og blive din undskyldning for ikke at beskæftige dig med verden.

På plussiden kan det anføres, at energien stimulerer dit ønske om at hjælpe andre, og du vil kunne gøre stor nytte, hvis du forholder dig til situationerne, som de virkelig er. Blåøjede idealister er ikke til nogen synderlig gavn, når der skal udføres hårdt arbejde.

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Fra 16. oktober 2016 til 25. oktober 2016: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Materielt set vil du måske købe en større, mere elegant og mere rummelig bolig. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her. Og du bør indse, at dine egentlige behov i øjeblikket hverken er fast ejendom eller et større hjem, men en følelse af styrke og indre vækst.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Fra 29. oktober 2016 til 8. november 2016: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

til top

Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet

Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.

Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse med religion end af decideret mystiske emner.

Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af tilfredshed og indre harmoni.


Kort Horoskop - Prognose Oktober 2016 til Marts 2017
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton MA, USA U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Pluto trigon Mars Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018
Neptun kvadrat Jupiter Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018
Jupiter konjunktion IC Fra 16. oktober 2016 til 25. oktober 2016
Jupiter trigon Jupiter Fra 29. oktober 2016 til 8. november 2016
Jupiter trigon Merkur Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter trigon Måne Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt