Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Mike Bloomberg [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Juli 2014
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Tid til justeringer * Saturn kvadrat Måne: * Slutningen af november 2013 indtil midten af september 2014:

Den midterste vej * Saturn opposition Mars: * Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014:

Et væsentligt højdepunkt * Saturn opposition Saturn: * Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014:

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * En transit der nærmer sig sin afslutning, 25. juni 2014, varer 5. juli 2014:

Vær opmærksom på detaljerne * Jupiter opposition Merkur: * Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015:

Det første skridt * Jupiter opposition Måne: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton, Massachusetts.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

til top

Saturn kvadrat Måne: Tid til justeringer

Slutningen af november 2013 indtil midten af september 2014: Denne påvirkning kan afstedkomme en temmelig vanskelig periode i din personlige og hjemlige tilværelse. Psykologisk set kan du føle dig alene og isoleret fra andre. Du kan være deprimeret og føle, at du ikke fortjener kærlighed. Sommetider kan tidligere handlinger, som du stadig husker, give dig skyldfølelse og få dig til at føle, at du ikke har levet op til dine egne forventninger.

På det ydre plan kan påvirkningen skabe vanskeligheder i dine personlige relationer, især til kvinder, fordi jeres følelsesmæssige kommunikation synes blokeret. Dit arbejde kan stille krav, som kommer i konflikt med dine forpligtelser på hjemmefronten, så du bliver tvunget til at forsømme en af delene. Og selv dine forældre kan udgøre en kilde til bekymringer i øjeblikket.

Konflikten i øjeblikket ligger mellem strukturen af dit jeg, din fornemmelse af individualitet og særpræg, og dit behov for samhørighed og rødder. På en eller anden måde har du svært ved at være dig selv og gøre de ting, du skal, bevare dine forbindelser til andre og få den nødvendige følelsesmæssige støtte og opbakning fra dine kære.

Disse elementer i din tilværelse er imidlertid ikke reelt i konflikt med hinanden, for her er tale om komplementære principper, som bør afbalanceres på en passende måde i forhold til hinanden. Problemet er, at det ene af elementerne er kommet ud af kontrol på bekostning af det andet, og tiden er derfor inde til at foretage visse justeringer. Det er denne situation, der udgør baggrunden for den ensomhed og depression, som ofte ledsager denne påvirkning.

Du kan være nødt til at foretage nogle vigtige ændringer i prioriteringen i dit liv. Du kan være tvunget til at nedtone dit arbejde til fordel for din følelsesmæssige og personlige tilværelse, eller du kan være nødt til at bryde med et forhold, som har blandet sig unødigt i dit arbejde. I begge tilfælde bør du genoprette balancen imellem disse to sider af din tilværelse, så den kan komme tilbage på sporet igen.

til top

Saturn opposition Mars: Den midterste vej

Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014: Her kan være tale om en utrolig vanskelig tid, hvor du vil føle, at alt, hvad du forsøger at gøre, bliver bremset af omstændighederne eller modarbejdet af andre mennesker. Måske bliver du vred, men du har ingen umiddelbar kanal for din vrede, så du kan ende med at koge og syde indvendig af bar frustration. Og der er ingen tvivl om, at dine handlinger bliver stærkt begrænsede i øjeblikket. Mennesker, som har en vigtig opgave med at rådgive dig i tilværelsen - forældre, arbejdsgivere, embedsmænd -kan udgøre en alvorlig kilde til problemer lige nu.

Du kan være fristet til at lange ud efter de kræfter, som synes at konspirere imod dig, men det er formentlig ikke nogen god idé. De vil antagelig vise sig at være stærkere end dig. I stedet for at kæmpe og gøre oprør vil det være bedre at se tiden an og i mellemtiden prøve at finde en kanal til din indespærrede energi. Hårdt arbejde, fysisk udfoldelse og en koncentreret indsats vil hjælpe med at sprede den ophobede energi, der eventuelt ledsager denne påvirkning. Men vær alligevel lidt forsigtig med, hvad du foretager dig i den retning. Der kan opstå ulykker i øjeblikket, for din indespærrede energi er vanskelig at styre, og kommer den ud i form af et pludseligt og ukontrolleret udbrud, kan den afstedkomme ulykker. Vær især forsigtig med skarpe genstande og alle redskaber af metal.

Det er ikke nogen god idé blot at holde følelserne tilbage, heller ikke selvom det virker nytteløst at udtrykke dem. Den ophobede energi i dit indre vil provokere andre mennesker og dine øvrige omgivelser til at reagere på en meget skjult måde, hvilket kan medføre endnu større problemer. Du vil eventuelt kunne blive et offer for dine egne voldsomme følelser, og dette kan foregå på en umådelig skjult og ubevidst måde. Så du gør bedst i at finde en mellemløsning mellem at lange voldsomt ud efter andre eller holde al vreden indenbords.

til top

Saturn opposition Saturn: Et væsentligt højdepunkt

Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014: Hvis du ikke har fået fjernet de strukturer og adfærdsmønstre, som fungerede dårligt i dit liv for omkring syv år siden, kan denne periode blive temmelig vanskelig. De gamle fejltagelser, som du ikke har behandlet på den rigtige måde gennem de seneste syv år, vil gøre tilværelsen umådelig besværlig i øjeblikket. Men alt det, du har behandlet rigtigt, vil kulminere og vise sig mere frugtbart end nogensinde før.

I dit arbejde kan du nå et succesmæssigt kulminationspunkt, som vil være ledsaget af et øget ansvar. I så fald vil du arbejde utrolig hårdt og være meget succesrig. Modsat kan du modtage mangfoldige vidnesbyrd om, at du generelt arbejder i den forkerte retning. Dette vil ytre sig som ekstreme vanskeligheder i din arbejdssituation, f.eks. ved at du oplever at blive hindret i dine bestræbelser af kolleger eller overordnede. Hvis dine overordnede misbilliger dine præstationer, så bør du fuldkommen revurdere dit arbejde. Har du udført et godt stykke arbejde, så kan det være et tegn på, at jobbet set fra dit synspunkt er utilstrækkeligt. Dette bør ikke give dig anledning til fortvivlelse og tvivlen på dig selv. Tag den med ro i sikker forvisning om, at du i virkeligheden burde arbejde med noget helt andet.

På samme måde vil de af dine sociale relationer, som ikke blev afklaret for flere år siden under den seneste kvadrat, ligeledes kunne volde betydelige problemer i øjeblikket og vil meget vel kunne ophøre helt.

Hvis dine livsforhold fungerer positivt, vil denne påvirkning repræsentere et materielt højdepunkt i dit liv. De strukturer, du havde til hensigt at opbygge under denne Saturn-runde, er blevet skabt. På dette tidspunkt har du gjort det indtryk på andre, som du skulle. Det er, som om du har sagt til verden: "Her har du mig sådan, som jeg er!" Og i løbet af de kommende fjorten år vil verden svare: "Og her er så konsekvenserne af det, du er."

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

En transit der nærmer sig sin afslutning, 25. juni 2014, varer 5. juli 2014: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

til top

Jupiter opposition Merkur: Vær opmærksom på detaljerne

Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015: Dette vil være en periode præget af store planer og kulminationen på mange af de ideer, du har haft tidligere i livet. Nu har du muligheden for at gøre dine ideer til virkelighed, blot du undgår bestemte faldgruber. I denne situation vil dit primære problem bestå i at undgå at tænke for stort eller forsøge noget, som er totalt overdimensioneret eller upraktisk.

Er du i stand til at overskue alle detaljer i en velgennemtænkt forretningsaftale, så er det et glimrende tidspunkt at tegne kontrakt på eller slutte en handelsaftale, men det er meget vigtigt, at du ikke overser nogen detaljer af betydning for udfaldet. Den aktuelle påvirkning sætter dig i stand til at overskue det overordnede mønster i alle ting og lægge fremsynede og kloge planer. Men hvis du ikke passer på, kan den også afstedkomme en sløset og overfladisk tankegang og planlægning. Det vil være bedst, at du arbejder sammen med et andet menneske, som kan kontrollere dit arbejde og dine planer og henlede din opmærksomhed på de ting, du har overset.

Projekter eller planer, som blev påbegyndt for seks år siden, kan bære frugt nu, men kun såfremt du har være så omhyggelig med detaljerne, som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil begivenhederne i øjeblikket afsløre, hvorvidt dine planer var baserede på virkelighedens grund eller på skønne drømme.

Selvom erkendelsen af det sande indhold af enhver situation er af afgørende betydning for dig i øjeblikket, så bør du dog også udvise en vis takt over for andre. Du står i fare for at komme til at støde andre, hvis du optræder selvretfærdigt eller på en arrogant måde fortæller dem, hvad du tænker. Det er umådelig vigtigt, at det brede udsyn, som denne energi bibringer dig, bliver ledsaget af en personlig tolerance og generøsitet.

Begivenhedernes tempo kan blive ret opskruet i øjeblikket, og det er endnu en grund til, at du bør planlægge alting meget omhyggeligt. Du kan blive forvirret, ikke fordi situationen egentlig er utydelig eller uklar, men fordi begivenhedernes omfang er for stort til, at du kan rumme det. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis du planlægger det hele på forhånd.

til top

Jupiter opposition Måne: Det første skridt

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: Dette er et tidspunkt, hvor følelser og emotioner spiller en vigtig rolle i din tilværelse, og forhold baseret på følelser og emotioner bliver meget vigtige for dig. Denne energi bliver som regel oplevet positivt i form af varme følelser hos dig selv og andre. Du er emotionelt meget generøs og gavmild. Dit forhold til andre vil formentlig være godt og indbringende i øjeblikket, og forhold, som du har bygget op igennem flere år, vil begynde at bære frugt. Du er i øjeblikket i stand til klart at afgøre, hvilke forhold der er værd at bevare, og hvilke der ikke er det.

Men påvirkningen har også en negativ side. Den kan gøre dig selvforkælende og udisciplineret. Du kan føle, at verden skylder dig noget, hvad enten du har gjort dig fortjent til det eller ej. Den kan også få dig til at føle, at andre burde gå ud af deres gode skind for at hjælpe dig. I personlige relationer vil du kunne blive meget krævende uden egentlig at tilbyde din partner noget til gengæld. I stedet for at gøre noget for at få tingene til at ske i dit liv, så sætter du dig ned og venter på, at andre skal tage det første skridt, og du kan ligefrem blive vred, hvis folk insisterer på, at du selv skal tage et initiativ.

Dine kærlighedsforhold og dine relationer til kvinder vil være enten meget positive eller meget negative i øjeblikket, og formodentlig ikke noget midt imellem. Det vil afhænge af din generelle reaktion på energien. Hvis du bliver krævende på den måde, som er blevet beskrevet ovenfor, så vil disse forhold fungere dårligt. Men hvis påvirkningen vækker din varme og generøsitet, så vil de fungere godt. Dette vil være et fingerpeg om, hvor du befinder dig under denne påvirkning, for det vil være dine møder med andre mennesker, især kvinder, som kalder på dens virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose Juli 2014 til December 2014
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton, MA (US) U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Saturn kvadrat Måne Slutningen af november 2013 indtil midten af september 2014
Saturn opposition Mars Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014
Saturn opposition Saturn Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014
Jupiter konjunktion Ascendant En transit der nærmer sig sin afslutning, 25. juni 2014, varer 5. juli 2014
Jupiter opposition Merkur Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015
Jupiter opposition Måne Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015

Karriere og Erhverv af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering