Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Mike Bloomberg [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra August 2014
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Et væsentligt højdepunkt * Saturn opposition Saturn: * Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Fra 31. juli 2014 til 9. august 2014:

Smag for overdådighed * Jupiter opposition Venus: * Fra 12. august 2014 til 22. august 2014:

Vær opmærksom på detaljerne * Jupiter opposition Merkur: * Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015:

Det første skridt * Jupiter opposition Måne: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Der er noget galt * Jupiter kvadrat Saturn: * Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med August 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

til top

Saturn opposition Saturn: Et væsentligt højdepunkt

Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014: Hvis du ikke har fået fjernet de strukturer og adfærdsmønstre, som fungerede dårligt i dit liv for omkring syv år siden, kan denne periode blive temmelig vanskelig. De gamle fejltagelser, som du ikke har behandlet på den rigtige måde gennem de seneste syv år, vil gøre tilværelsen umådelig besværlig i øjeblikket. Men alt det, du har behandlet rigtigt, vil kulminere og vise sig mere frugtbart end nogensinde før.

I dit arbejde kan du nå et succesmæssigt kulminationspunkt, som vil være ledsaget af et øget ansvar. I så fald vil du arbejde utrolig hårdt og være meget succesrig. Modsat kan du modtage mangfoldige vidnesbyrd om, at du generelt arbejder i den forkerte retning. Dette vil ytre sig som ekstreme vanskeligheder i din arbejdssituation, f.eks. ved at du oplever at blive hindret i dine bestræbelser af kolleger eller overordnede. Hvis dine overordnede misbilliger dine præstationer, så bør du fuldkommen revurdere dit arbejde. Har du udført et godt stykke arbejde, så kan det være et tegn på, at jobbet set fra dit synspunkt er utilstrækkeligt. Dette bør ikke give dig anledning til fortvivlelse og tvivlen på dig selv. Tag den med ro i sikker forvisning om, at du i virkeligheden burde arbejde med noget helt andet.

På samme måde vil de af dine sociale relationer, som ikke blev afklaret for flere år siden under den seneste kvadrat, ligeledes kunne volde betydelige problemer i øjeblikket og vil meget vel kunne ophøre helt.

Hvis dine livsforhold fungerer positivt, vil denne påvirkning repræsentere et materielt højdepunkt i dit liv. De strukturer, du havde til hensigt at opbygge under denne Saturn-runde, er blevet skabt. På dette tidspunkt har du gjort det indtryk på andre, som du skulle. Det er, som om du har sagt til verden: "Her har du mig sådan, som jeg er!" Og i løbet af de kommende fjorten år vil verden svare: "Og her er så konsekvenserne af det, du er."

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Fra 31. juli 2014 til 9. august 2014: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top

Jupiter opposition Venus: Smag for overdådighed

Fra 12. august 2014 til 22. august 2014: Dette er sædvanligvis en meget behagelig påvirkning, som indikerer harmoni i dit forhold til andre og måske ligefrem et helt nyt forhold, som vil få stor betydning i din tilværelse. Du nærer et stort ønske om kærlighed, og du er også i stand til at give den til dem, der er omkring dig.

Denne påvirkning opmuntrer til en smag for det overdådige og det smukke, og du tillader sandsynligvis ikke meget at komme i vejen for dine ønsker. Derfor bør du også passe på, at du ikke kommer til at bortøde dine resurser og strø om dig med penge. Er du forsigtig, vil det være muligt at foretage nogle glimrende investeringer i øjeblikket, men kun hvis du undersøger alle muligheder meget omhyggeligt. Denne energi har et negativt anstrøg af uforsigtighed, så du må koncentrere dig og udvise stor omhu.

Rent fysisk antyder denne energi en risiko for at tage på i vægt, for den stimulerer din trang til rig og fedtholdig mad og søde sager. Det kan være nødvendigt at undgå den slags for en tid.

til top

Jupiter opposition Merkur: Vær opmærksom på detaljerne

Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015: Dette vil være en periode præget af store planer og kulminationen på mange af de ideer, du har haft tidligere i livet. Nu har du muligheden for at gøre dine ideer til virkelighed, blot du undgår bestemte faldgruber. I denne situation vil dit primære problem bestå i at undgå at tænke for stort eller forsøge noget, som er totalt overdimensioneret eller upraktisk.

Er du i stand til at overskue alle detaljer i en velgennemtænkt forretningsaftale, så er det et glimrende tidspunkt at tegne kontrakt på eller slutte en handelsaftale, men det er meget vigtigt, at du ikke overser nogen detaljer af betydning for udfaldet. Den aktuelle påvirkning sætter dig i stand til at overskue det overordnede mønster i alle ting og lægge fremsynede og kloge planer. Men hvis du ikke passer på, kan den også afstedkomme en sløset og overfladisk tankegang og planlægning. Det vil være bedst, at du arbejder sammen med et andet menneske, som kan kontrollere dit arbejde og dine planer og henlede din opmærksomhed på de ting, du har overset.

Projekter eller planer, som blev påbegyndt for seks år siden, kan bære frugt nu, men kun såfremt du har være så omhyggelig med detaljerne, som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil begivenhederne i øjeblikket afsløre, hvorvidt dine planer var baserede på virkelighedens grund eller på skønne drømme.

Selvom erkendelsen af det sande indhold af enhver situation er af afgørende betydning for dig i øjeblikket, så bør du dog også udvise en vis takt over for andre. Du står i fare for at komme til at støde andre, hvis du optræder selvretfærdigt eller på en arrogant måde fortæller dem, hvad du tænker. Det er umådelig vigtigt, at det brede udsyn, som denne energi bibringer dig, bliver ledsaget af en personlig tolerance og generøsitet.

Begivenhedernes tempo kan blive ret opskruet i øjeblikket, og det er endnu en grund til, at du bør planlægge alting meget omhyggeligt. Du kan blive forvirret, ikke fordi situationen egentlig er utydelig eller uklar, men fordi begivenhedernes omfang er for stort til, at du kan rumme det. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis du planlægger det hele på forhånd.

til top

Jupiter opposition Måne: Det første skridt

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: Dette er et tidspunkt, hvor følelser og emotioner spiller en vigtig rolle i din tilværelse, og forhold baseret på følelser og emotioner bliver meget vigtige for dig. Denne energi bliver som regel oplevet positivt i form af varme følelser hos dig selv og andre. Du er emotionelt meget generøs og gavmild. Dit forhold til andre vil formentlig være godt og indbringende i øjeblikket, og forhold, som du har bygget op igennem flere år, vil begynde at bære frugt. Du er i øjeblikket i stand til klart at afgøre, hvilke forhold der er værd at bevare, og hvilke der ikke er det.

Men påvirkningen har også en negativ side. Den kan gøre dig selvforkælende og udisciplineret. Du kan føle, at verden skylder dig noget, hvad enten du har gjort dig fortjent til det eller ej. Den kan også få dig til at føle, at andre burde gå ud af deres gode skind for at hjælpe dig. I personlige relationer vil du kunne blive meget krævende uden egentlig at tilbyde din partner noget til gengæld. I stedet for at gøre noget for at få tingene til at ske i dit liv, så sætter du dig ned og venter på, at andre skal tage det første skridt, og du kan ligefrem blive vred, hvis folk insisterer på, at du selv skal tage et initiativ.

Dine kærlighedsforhold og dine relationer til kvinder vil være enten meget positive eller meget negative i øjeblikket, og formodentlig ikke noget midt imellem. Det vil afhænge af din generelle reaktion på energien. Hvis du bliver krævende på den måde, som er blevet beskrevet ovenfor, så vil disse forhold fungere dårligt. Men hvis påvirkningen vækker din varme og generøsitet, så vil de fungere godt. Dette vil være et fingerpeg om, hvor du befinder dig under denne påvirkning, for det vil være dine møder med andre mennesker, især kvinder, som kalder på dens virkninger.

til top

Jupiter kvadrat Saturn: Der er noget galt

Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: I denne periode vil du foretage mange justeringer af din tilværelse og fjerne dig fra mennesker og omstændigheder, som ikke gavner dig. Du vil ændre mange af dine adfærds- og moralnormer, som du vil indse er utidssvarende, og generelt vil du ændre din opfattelse af pligt og ansvar, så den kommer til at stemme bedre med virkeligheden. Under denne proces kan du komme til at opleve mange spændinger, og for en stund vil du måske være forvirret og ikke helt vide, om du skal gå frem eller tilbage, ekspandere eller nedtone tingene.

Formentlig gør du vel i at isolere dig lidt for en stund, for andre menneskers råd kan være af ringe værdi for dig, medmindre du udvælger dine rådgivere med meget stor omhu. Udfordringen her består i at udvide og gå fremad på nogle områder, og at skære ned på andre. Du vil ikke være i stand til at holde det hele igang, uanset hvor meget du ønsker det. Desværre er det ikke muligt på forhånd at pege på, hvilke områder af din tilværelse der vil blive påvirket.

Under denne påvirkning optræder der ofte en stærk følelse af rastløshed og usikkerhed. Du erkender klart, at noget er galt, men du er ikke sikker på hvad. Den bedste måde at takle det på er ved at undgå at forivre sig. Normalt vil du have al den tid, du behøver, for at træffe en afgørelse på baggrund af en omhyggelig iagttagelse af kendsgerningerne, så der er ingen grund til at forhaste sig.

I forretnings- og erhvervsmæssigt øjemed er der tale om en kritisk periode, men ikke nødvendigvis nogen dårlig periode. Det betyder simpelthen, at alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, vil have en større effekt på fremtiden end ellers.

Det er muligt, at du vil skifte job under denne påvirkning, for et nyt tilbud kan give dig større muligheder for at gøre fremskridt, end dit gamle job gjorde. I så fald bør du tage imod det, for den slags forandringer er ofte gunstige under denne påvirkning. Generelt bør du tage imod enhver ny mulighed for at udvide dit synsfelt og frigøre dig fra de begrænsninger, som hidtil har holdt dig tilbage. Fidusen er at gøre det på en måde, som ikke virker så forstyrrende, at den ødelægger tingene.

til top


Kort Horoskop - Prognose August 2014 til Januar 2015
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton MA, USA U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Saturn opposition Saturn Begyndelsen af januar 2014 indtil slutningen af oktober 2014
Jupiter konjunktion Pluto Fra 31. juli 2014 til 9. august 2014
Jupiter opposition Venus Fra 12. august 2014 til 22. august 2014
Jupiter opposition Merkur Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015
Jupiter opposition Måne Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015
Jupiter kvadrat Saturn Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015

Langtidsanalyse, af Liz Greene
Annoncering
Annoncering