•    
    Planetpositioner
    7-Maj-2016, 01:26 UT/GMT
    Sol16Tyr55'36"16n53
    Måne20Tyr26'59"13n35
    Merkur20Tyr56' 8"r18n36
    Venus8Tyr39'50"13n21
    Mars6Skytte30'45"r21s46
    Jupiter13Jomfru15'52"r7n51
    Saturn15Skytte0'29"r20s48
    Uranus21Vædder58' 6"8n00
    Neptun11Fisk39'18"7s57
    Pluto17Stenbuk23'58"r20s52
    Sand Månek.20Jomfru14'46"r3n52
    Chiron24Fisk7'35"1n28
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2016
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Store armbevægelser * Jupiter opposition Mars: * Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016:

Vær opmærksom på detaljerne * Jupiter opposition Merkur: * Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016:

Slørede former * Neptun opposition Neptun: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018:

Vær forsigtig * Uranus opposition Jupiter: * Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017:

Satsning! * Uranus kvadrat Pluto: * Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017:

Næste skridt * Uranus konjunktion Uranus: * Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Løve.

til top

Jupiter opposition Mars: Store armbevægelser

Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016: Her er tale om en umådelig sprudlende påvirkning, som giver dig tendens til at udføre alting med meget store armbevægelser. Dit energiniveau er højt, og du er ambitiøs i alt, hvad du gør. Du har et stort behov for at udfolde dig fysisk, men pas på, at du ikke kommer til at handle overilet. Disciplin og selvkontrol er nødvendig, uanset hvad du kaster dig ud i.

Overvurdér ikke dine egne evner, hverken over for dig selv eller over for andre. Du er i stand til at yde temmelig meget under denne påvirkning, men du behøver ikke at overdrive. Det er især vigtigt, at du ikke narrer dig selv med hensyn til dine egne evner, for du vil formentlig forsøge at udrette det umulige og højst sandsynlig overanstrenge dig derved. Af samme grund bør du ikke tage unødige chancer. Den almagtsfølelse, som energien eventuelt bibringer dig, er ikke realistisk, i det mindste ikke i det omfang du oplever den.

Sommetider kan denne påvirkning antyde en konflikt med andre, hvor du måske forsøger at bryde med den andens restriktioner. Det er svært at afgøre sådan rent generelt, om din vurdering af situationen er korrekt, dvs. om den anden virkelig kræver for meget af dig eller lægger for store begrænsninger for dig. Derfor bør du undersøge sagen meget nøje, inden du handler. Du har et stort behov for at hævde dig og gøre dig gældende i øjeblikket, men gem det til situationer, hvor det kan fungere konstruktivt. Undgå at handle impulsivt; det vil kun skabe unødige vanskeligheder for dig.

På den anden side medfører denne energi også et ægte mod. Forskellen på mod og dumdristighed består i simpel selverkendelse, og selverkendelse må du have for at få denne energi til at fungere positivt. Hvis du er rolig og fattet i alt, hvad du foretager dig, så kan det blive en periode, hvor du fejrer store triumfer, hvor du overvinder alle forhindringer og udretter ting, du ellers ville føle dig ude af stand til at gennemføre. Er du tvunget til at forsvare dig, så kan du også gøre det, og det på en måde, som gør din fremtidige omgang med dine opponenter konstruktiv i stedet for destruktiv. Men det lykkes kun, hvis du holder hovedet koldt.

til top

Jupiter opposition Merkur: Vær opmærksom på detaljerne

Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016: Dette vil være en periode præget af store planer og kulminationen på mange af de ideer, du har haft tidligere i livet. Nu har du muligheden for at gøre dine ideer til virkelighed, blot du undgår bestemte faldgruber. I denne situation vil dit primære problem bestå i at undgå at tænke for stort eller forsøge noget, som er totalt overdimensioneret eller upraktisk.

Er du i stand til at overskue alle detaljer i en velgennemtænkt forretningsaftale, så er det et glimrende tidspunkt at tegne kontrakt på eller slutte en handelsaftale, men det er meget vigtigt, at du ikke overser nogen detaljer af betydning for udfaldet. Den aktuelle påvirkning sætter dig i stand til at overskue det overordnede mønster i alle ting og lægge fremsynede og kloge planer. Men hvis du ikke passer på, kan den også afstedkomme en sløset og overfladisk tankegang og planlægning. Det vil være bedst, at du arbejder sammen med et andet menneske, som kan kontrollere dit arbejde og dine planer og henlede din opmærksomhed på de ting, du har overset.

Projekter eller planer, som blev påbegyndt for seks år siden, kan bære frugt nu, men kun såfremt du har være så omhyggelig med detaljerne, som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil begivenhederne i øjeblikket afsløre, hvorvidt dine planer var baserede på virkelighedens grund eller på skønne drømme.

Selvom erkendelsen af det sande indhold af enhver situation er af afgørende betydning for dig i øjeblikket, så bør du dog også udvise en vis takt over for andre. Du står i fare for at komme til at støde andre, hvis du optræder selvretfærdigt eller på en arrogant måde fortæller dem, hvad du tænker. Det er umådelig vigtigt, at det brede udsyn, som denne energi bibringer dig, bliver ledsaget af en personlig tolerance og generøsitet.

Begivenhedernes tempo kan blive ret opskruet i øjeblikket, og det er endnu en grund til, at du bør planlægge alting meget omhyggeligt. Du kan blive forvirret, ikke fordi situationen egentlig er utydelig eller uklar, men fordi begivenhedernes omfang er for stort til, at du kan rumme det. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis du planlægger det hele på forhånd.

til top

Neptun opposition Neptun: Slørede former

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018: Dette er en periode i dit liv, hvor dine gamle måder at leve og gøre erfaringer på ophører med at have egentlig mening for dig. Din bevidsthed vil blive højnet, selvom din første følelsesmæssige reaktion sikkert vil være forvirring. Men du vil kun være i stand til at lære denne påvirknings lektie, såfremt du er villig til at udvise tålmodighed og tillade universet at åbenbare det, det ønsker at vise dig.

Den generelle virkning vil bestå i en sammenblanding af kategorierne, en evne til at se forbindelser mellem tingene, du aldrig før har været opmærksom på. Du vil få en bedre forståelse for sammenhængen i hele eksistensen, og det vil afspejle sig i en større indføling over for andre, en evne til at sætte sig i andres sted. Du vil lære mange nye ting, selv efter et langt liv, hvor du har lært alt, hvad du troede, du kunne lære. Og du vil også være i stand til at undervise andre.

Men denne udvikling vil kun finde sted, såfremt du er villig til at slippe dine gamle forestillinger. Ellers vil det være en tid præget af forvirring og nederlag, hvor du føler, at du er nødt til at trække dig ind i dig selv. Denne indre trang til tilbagetrækning vil antagelig ytre sig i form af et behov for en eller anden form for hospitalsindlæggelse. Eller du kan vælge tilbagetrækningen som et tegn på fuldbyrdelse frem for nederlag, og da vil påvirkningen betyde, at du begynder at finde indre fred og lindring. I din alder bør denne påvirkning ikke afstedkomme den forskrækkelse, som den sommetider udvirker for yngre mennesker, medmindre du er blevet ganske utåleligt stiv og ubøjelig.

til top

Uranus opposition Jupiter: Vær forsigtig

Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017: I denne periode bør du holde meget nøje øje med begivenhederne i dit liv. Der kan pludselig opstå situationer, som kan vise sig umådelig produktive og gunstige, såfremt du opdager dem i tide, eller ekstremt vanskelige, såfremt du ikke gør det. Begivenhederne sker så hurtigt, at du ikke vil have den sædvanlige tid til at fundere over dem, før du handler. Handler du overilet, kan du ende med at vove dig for langt ud, men handler du ikke hurtigt nok, kan du miste chancen. Følgelig kan denne energi både frembringe pludselige tab og pludselig vinding. Generelt bør det tilrådes, at du udviser forsigtighed. De muligheder, du mister ved at handle langsomt, er måske alligevel ikke risikoen værd. Dette er spillefuglenes energi, og mange mennesker reagerer på den ved at løbe for stor en risiko. Den giver dig lyst til at spille, men den gør dig ikke specielt heldig.

I dit forhold til andre mennesker vil din personlige frihed blive betonet. Du kan blive rastløs og ønske at frigøre dig fra et alt for restriktivt forhold. Du vil i øjeblikket være mest indstillet på at bryde ud af en tryghedspræget situation og kaste dig ud i det ukendte, alene for spændingens og udfordringens egen skyld. Det kan også være sådan, at en anden vil kæmpe for at frigøre sig fra din indflydelse. Et menneske, som har været sammen med dig gennem længere tid, og som tilsyneladende har været tilfreds, kan pludselig ønske at bryde forbindelsen. Men det vil sandsynligvis kun ske, såfremt I begge oplever et vist pres i jeres forhold, selvom I måske har valgt ikke at vedkende jer dette pres før nu.

Hvis du har affundet dig med en spændt og presset situation, men ikke fået noget godt ud af den, så vil du bryde ud af spændetrøjen nu og antagelig føle en enorm lettelse derved. Og selvom du måske ikke direkte ønsker at slippe situationen, så vil du formentlig blive gladere, når den er overstået.

til top

Uranus kvadrat Pluto: Satsning!

Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017: Denne energi kan have den virkning, at den fejer alle de gamle og udlevede strukturer til side, som du har bygget op, og skaber en total omvæltning i din tilværelse.

Din tilværelse er antagelig præget af mange ting fra din fortid, som ikke længere tjener noget nyttigt formål i dit liv. Du har ikke skilt dig af med dem, for de repræsenterer en vis tryghed, men de stiller sig i vejen for din fortsatte vækst og bør derfor fjernes fra din tilværelse. De begivenheder, som indtræffer i øjeblikket, vil påtvinge dig denne ændring, såfremt du ikke allerede frivilligt har påbegyndt en forvandlingsproces.

Denne energi opererer ikke pludseligt, men indeholder dybe psykologiske kræfter, som opererer uhyre langsomt og over en lang tidsperiode. De holder dig i gang og fremmer din udvikling, de får dig til at kassere dine gamle livsformer og påbegynde nye. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor disse kræfter har bygget op til et kritisk punkt og nu må komme til udløsning.

Det er ikke muligt mere præcist at forudsige, hvad der vil forsvinde ud af din tilværelse i øjeblikket, for det er forskelligt fra menneske til menneske. Men du vil få en fornemmelse af, at der dukker en stærk kraft op i dit liv, som du har haft en fornemmelse af gennem nogen tid. Ransager du dig selv, vil du opdage, at det, der sker i øjeblikket, egentlig ikke er spor overraskende. Du håbede måske, at denne nye kraft ville forsvinde, hvis du ignorerede den, men det gjorde den ikke, og nu bliver du nødt til at forholde dig til den.

Eftersom denne energi påvirker en hel generation, kan de drastiske forandringer du oplever i øjeblikket til dels være et resultat af sociale og økonomiske kræfter uden for din kontrol. Du kan måske ligefrem føle dig som en uheldig brik i et større historisk spil. Men skønt disse kræfter forekommer upersonlige, spiller de dog også en vigtig rolle i din personlige udvikling. Acceptér dette som en udfordring til dig som selvstændigt individ og tillad den gamle orden og de forældede ideer at dø bort. Dette vil bane vejen for din genfødsel til en helt ny livsform, hvor du vil få mulighed for at føle dig mere levende.

til top

Uranus konjunktion Uranus: Næste skridt

Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018: Da denne påvirkning indfinder sig, når vi er 84 år, betyder den afslutningen på en hel livscyklus med et meget positiv resultat. Effekten af denne energi er at frigøre dig fra det engagement i verdslige gøremål, som hidtil har præget din tilværelse - betalingen af regninger og skatter, indgåelse af aftaler o.lign. Denne påvirkning indikerer nogle forandringer, som tillader dig at se hele tilværelsen sådan lidt fra oven og så at sige sætte den i relation til evigheden.

Dit perspektiv på tingene bliver kolossalt udvidet, og du vil indse, at denne verden ikke er den eneste, hvilket på sin side kan få dig til at ændre opfattelse med hensyn til, hvad der egentlig er vigtigt. Livet er pragtfuldt, men du forstår også nu, at der ligger noget andet bag. Du kan nyde tilværelsen for det, den er, og alligevel ikke være så knyttet til den, at du bliver et offer for dens små illusioner og snarer. Denne energi medbringer den højeste form for visdom og forbereder dig på næste skridt i din udvikling.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2016 til Oktober 2016
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 i hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Transitter
Jupiter opposition Mars Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter opposition Merkur Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016
Neptun opposition Neptun Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018
Uranus opposition Jupiter Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017
Uranus kvadrat Pluto Begyndelsen af maj 2016 indtil begyndelsen af april 2017
Uranus konjunktion Uranus Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt