Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.
Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.
Uranus konjunktion MC: Revolte
Slutningen af maj 2012 indtil begyndelsen af februar 2014: I forbindelse med denne påvirkning
kan du forvente nogle pludselige forandringer i din måde at definere dig selv på som individ i
forhold til samfundet. Det vil afspejle sig i dit erhverv og i din sociale position. Disse
forandringer vil tillade dig at bryde rammerne og møde livet med oplagthed til nye oplevelser.
Men de kan også have en dybt foruroligende virkning, alt afhængig af din indstilling til den
sociale side af dit liv. Hvis din sociale tilværelse er en kilde til positive resultater og
tilfredshed, så vil disse ting næppe blive ødelagt af denne påvirkning; de vil blot blive
udvidet og blive en større udfordring. Men er der spændinger i din sociale tilværelse, og
føler du, at du har måttet ofre din personlighed for at opnå resultater, så kan denne
påvirkning virke temmelig forstyrrende.
Arbejder du på et område, som generelt fungerer positivt for din udvikling, kan denne periode
afstedkomme en pludselig mulighed for fremgang, især hvis du arbejder inden for et område som
naturvidenskab, teknologi, astrologi eller okkultisme. Du vil få mulighed for at udføre helt
nye arbejdsopgaver, arbejde med nye teknikker og få helt nye oplevelser. Du kan også modtage
en uventet forfremmelse til en ny stilling med et større ansvarsområde. Alt, hvad der sker,
vil gøre det muligt for dig at bevare livsglæden og føle tilfredshed i dit arbejde.
Og skulle du komme til at opleve den negative virkning af denne energi, vil formålet alligevel
være det samme. Blot modsætter du dig formentlig energiens virkninger på grund af frygt for,
at du skal miste din tryghed, eller ud fra en misforstået pligtfølelse, en følelse af, at du
bør holde fast i tingene, selvom de virker totalt ulønsomme og meningsløse. Begivenhederne kan
tvinge dig til fuldstændig at skifte arbejdsfelt eller ændre position på dit aktuelle
arbejdsområde.
Muligvis er du fuldkommen klar over, at dit arbejde ikke er særlig udbytterigt, og du vil
pludselig begynde at føle det undertrykkende og have lyst til at bryde fri. Denne påvirkning
kan antyde en slags oprør imod autoriteter af enhver art, men måske især arbejdsgivere.
Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger
Slutningen af november 2012 indtil midten af september 2013: Denne periode vil være præget af
betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles
ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et
kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk
opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være
tale om, at den anden forlader dig.
Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af,
at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at
ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af
individualitet.
En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at
stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer
ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår.
Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af
forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et
brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt
forhold vil overleve og blive stærkere af det.
Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i
forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af
frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder
også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i
øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.
Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være
dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde
gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at
være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.
Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet
Txt 113 not found: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både
optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers
velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode
vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være
meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige.
Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden
grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat.
Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.
Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige
anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse
med religion end af decideret mystiske emner.
Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke
skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af
tilfredshed og indre harmoni.
Uranus sekstil Jupiter: En uddannelsesmæssig mulighed
Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af april 2014: I denne periode vil du få flere
muligheder for at udvide din horisont og øge dit erfaringsområde. Erfaringerne kan komme fra
forskellige retninger, men de vil alle få dig til at forstå mere om dit eget liv og lade dig
se, hvordan du passer ind i universets overordnede mønster. En af virkningerne kan være en
pludselig uddannelseschance, selvom der ikke nødvendigvis er tale om regulær skolegang eller
en universitetssituation. Denne energi kan omfatte mange forskellige uddannelsesmæssige
erfaringer. Du kan for eksempel få mulighed for at studere astrologi eller andre okkulte
metoder til sindets udvidelse og øget selvforståelse.
Denne energi kan også give dig mulighed for at komme ud at rejse, men du må i højere grad
forvente en spændingsfyldt tur end en egentlig ferierejse. Under rejsen kan nogle af dine
foretrukne ideer om tilværelsen blive kuldkastet, men det behøver ikke at forstyrre dig
synderligt. En af energiens virkninger kan være, at den får dig til at ændre holdning for at
kunne opleve tilværelsen på en ny og rigere måde.
Denne energi kan afstedkomme pludselige begivenheder præget af stort held. Det vil lønne sig
at gribe chancen i øjeblikket, og der kan indfinde sig nogle deciderede lykketræf. Men tag
ikke heldet for givet, for denne periode vil passere, og du vil måske ikke være lige så heldig
fremover. Hvis du blot læner dig tilbage og lader energien bringe dig resultaterne uden nogen
videre indsats fra din side, vil det være et misbrug af energiens kreative muligheder. I
virkeligheden bør du undersøge hvert eneste heldigt udfald for at se, hvad det kan lære dig om
universets funktioner, og hvordan du udnytter dem bedst muligt. Hver eneste lille
heldbringende drejning kan vise dig, hvordan du før i tiden helt unødvendigt har accepteret de
begrænsninger, du blev pålagt.
Personlig vækst og øget handlefrihed er to af de større effekter af denne påvirkning, såfremt
du griber muligheden og gør forløbet til en læreproces. De fleste mennesker indser, at
personlige vanskeligheder kan udgøre en læreproces, mens det kan være sværere at indse, at man
også kan lære noget af de gode tider.
Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans
Fra 2. juni 2013 til 11. juni 2013: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være
tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er
dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og
få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du
vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine
indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som
helst.
Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan
være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen
videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få
motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i
øjeblikket.
Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af
overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen
formåen.
Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få
dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det.
Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din
interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for
indre vækst.
Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at
udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der
adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre
måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket.
Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.
Jupiter kvadrat Neptun: Falsk optimisme
Fra 19. juni 2013 til 28. juni 2013: I øjeblikket arbejder du meget hårdt for at realisere
dine idealer og finde en konkret måde at omsætte dine åndelige synspunkter til praktisk
virkelighed på. Men du må nok forvente, at virkelighedens verden udviser en vis modstand imod
dine ideer. Du vil bl.a. blive opfordret til at demonstrere, at dine idealer ikke bare er en
samling irrelevante, upraktiske abstraktioner. Du vil også skulle vise, at dine synspunkter er
baserede på realisme og ikke på den drømmeverden, som du meget vel kan befinde dig i lige i
øjeblikket. Og under alle omstændigheder giver denne periode dig mulighed for at finde ud af,
om det forholder sig sådan.
Du giver beredvilligt i øjeblikket, hvis der bliver kaldt på dig, for energien antyder en stor
gavmildhed over for mennesker, som er mindre heldigt stillede end du selv. Men du er muligvis
ikke særlig kritisk med hensyn til, hvem du vælger som modtagere af din rundhåndede
velgørenhed. Nogle mennesker er mulige at hjælpe, så det vil være værdifuldt at bruge tid på
dem. Men andre er ikke værd at spille tid på, selvom du under denne påvirkning kan have svært
ved at se forskel.
Betragtet på et andet plan kan den aktuelle påvirkning indgyde dig en form for falsk
optimisme, som får dig til at tage nogle tåbelige chancer, især i forbindelse med begrænsede
resurser. I alle økonomiske forehavender bør du sikre dig, at tingene virkelig forholder sig
sådan, som de bliver fremstillet for dig. Hvis du ikke gør det, kan du blive taget godt og
grundigt ved næsen.
Denne periode tester dit greb om virkeligheden og din evne til at omsætte dine ideer i
praksis. Der er ingen grund til at tro, at du ikke skulle kunne bestå prøven, men du bør
udvise stor forsigtighed.
Religiøst eller åndeligt bedrag udgør en anden risiko under denne påvirkning. Du kan være
fristet til at løbe efter falske frelserprofeter eller vejledere, hvis evne til at fortrylle
dig med åndelige fraser overgår deres evne til at lære dig, hvordan du skal håndtere din egen
tilværelse.
|