•    
    Planetpositioner
    27-Jun-2016, 05:49 UT/GMT
    Sol60'35"23n18
    Måne2914'23"1s26
    Merkur2421'15"23n10
    Venus1134'38"23n42
    Mars236'35"r21s01
    Jupiter1634'47"6n25
    Saturn1125'31"r20s24
    Uranus244'50"8n47
    Neptun1159'33"r7s51
    Pluto1628'14"r21s02
    Sand Månek.1514'59"5n49
    Chiron2515' 0"2n02
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Juni 2016
for Lee Iacocca [Adb], født 15 Oktober 1924
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016:

Tryghed versus frihed * Uranus opposition Sol: * Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017:

Relativt ubesværet * Jupiter trigon Måne: * Fra 23. august 2016 til 1. september 2016:

Gensidig vækst * Jupiter konjunktion Descendant: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * En transit der nærmer sig, fra slutningen af november 2016, indtil begyndelsen af august 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 15 Oktober 1924 kl. 17:00 i Allentown, Pennsylvania.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vædder, og din Måne er i Tyr.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top

Uranus opposition Sol: Tryghed versus frihed

Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017: I denne periode må du indstille dig på pludselige forandringer i dine omgivelser, som afprøver dit selvudtryk og tvinger dig til at tage stilling til, hvem du inderst inde er. En pludselig provokation udefra kan tvinge dig til at være mere ansvarlig for din egen tilværelse. Typiske virkninger af denne energi kan være pludselige hændelser i forbindelse med mænd eller overordnede eller arbejdsgivere; uventede omstændigheder, som tvinger dig til at ændre kurs; pludselige forandringer i et forhold, især hvis du og din partner ikke har tilladt jer at give udtryk for jer selv; en pludselig forandring i din helbredstilstand, især med henblik på hjerte og kredsløb.

På dette tidspunkt har du opbygget en livsform, som du anser for velbegrundet og praktisk realisérbar. De fleste voksne mennesker har på dette tidspunkt opgivet visse idealer og mål, som de har anset for umulige. Du har antagelig givet afkald på omfattende sider af dig selv for at tilpasse dig realiteterne. Det er de undertrykte energier herfra, som ligger bag energiens virkninger. Den kræver, at et eventuelt skjult pres bliver udtrykt og ophævet, men du vil sikkert føle, at disse hændelser simpelthen sker for dig, frem for at det er dig selv, der fremkalder dem. I virkeligheden sker der det, at nogle ting, som har forhindret dig i at udfolde dig frit, nu forsvinder. Problemet er bare, at de fleste mennesker kommer til at sætte tryghed og forudsigelighed højere end friheden til at udfolde sig. Derfor opleves denne påvirkning ofte temmelig ødelæggende.

Helbredsaspektet af denne energi er især kritisk. Helbredsproblemer opstår primært på grund af éns modstand imod de forandringer, som denne periode kræver. Dine undertrykte livsenergier kan bryde frem i form af "hjertekval", som der jo faktisk er tale om ved en blodprop i hjertet, eller en ulykke. Især hvis du er en midaldrende mand, bør du forsøge at være så fri i dit selvudtryk som muligt og samtidig iagttage de nødvendige forholdsregler, som din læge måtte anbefale for at forebygge en hjertelidelse. Undgå også meget farlige steder, hvor der kan opstå ulykker.

til top

Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet

Fra 23. august 2016 til 1. september 2016: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.

Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse med religion end af decideret mystiske emner.

Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af tilfredshed og indre harmoni.

til top

Jupiter konjunktion Descendant: Gensidig vækst

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: I denne periode vil du forsøge at komme til at gro på forskellig vis igennem dine nærmeste relationer til andre mennesker. Du vil prøve at skabe kontakter, som virker fremmende på din tilværelse, ikke af selviske grunde, men ud fra et ægte ønske om gensidig vækst. Ofte kan der på dette tidspunkt dukke en person op i din tilværelse, som tilbyder at hjælpe dig på en eller anden måde, sædvanligvis via et partnerskab.

I forbindelse med forretninger kan det således være et umådelig gunstigt tidspunkt at indgå partnerskab eller kontrakt med en eller anden på. På det personlige plan vil du samarbejde tættere med et andet menneske, end du plejer, og det vil fungere godt for jer begge. Hvis andre ting understøtter det, vil du kunne møde én, som vil komme til at betyde meget for dig rent kærlighedsmæssigt, men det er dog ikke det almindeligste resultat af denne energi.

Det er også et glimrende tidspunkt at opsøge en rådgiver på, især en sagfører, men også andre former for rådgivere. I denne sammenhæng er det endvidere sandsynligt, at såfremt du har en retssag kørende i øjeblikket, vil den formentlig forløbe, som du ønsker det.

Er du gift, vil dit ægteskab antagelig fungere bedre end normalt i øjeblikket. Du og din partner vil være ivrige efter at hjælpe hinanden med at gro og at fremme hinandens interesser på alle mulige måder. Du ønsker ikke at begrænse din ægtefælle eller selv at blive begrænset af vedkommende på nogen som helst måde. Da du udmærket forstår behovet for frihed til personligt selvudtryk inden for forholdets rammer, så vil du også forsøge at finde nogle måder at tilvejebringe denne frihed på. Hvis dit ægteskab i almindelighed ikke fungerer særlig godt, kan denne energi have to forskellige virkninger. Enten kan den afstedkomme en bedring i forholdet, så det holder op med at være så problematisk, eller også kan den gøre din frihedstrang så stærk, at du helt bryder ud af forholdet. I begge tilfælde vil selve problemet være ryddet af vejen. Og ethvert skibbrudent ægteskab, som opløses under denne energi, vil formentlig gøre det i en venlig atmosfære.

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

En transit der nærmer sig, fra slutningen af november 2016, indtil begyndelsen af august 2017: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.


Kort Horoskop - Prognose Juni 2016 til November 2016
for Lee Iacocca [Adb] (mand)
født den 15. oktober 1924 lokaltid: 17:00
i Allentown, PA (US) U.T.: 22:00
75w29, 40n37 sid. tid: 18:34:40

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 22°15'49 i hus 7 direkte
Måne Tyr 27°17'22 i hus 2 direkte
Merkur Vægt 15°05'52 i hus 7 direkte
Venus Jomfru 9°23'01 i hus 6 direkte
Mars Vandbærer 28°50'18 i hus 11 direkte
Jupiter Skytte 16°44'42 i hus 8 direkte
Saturn Skorpion 3°35'40 i hus 7 direkte
Uranus Fisk 18°17'52 i hus 12 retrograd
Neptun Løve 22°08'37 i hus 5 direkte
Pluto Krebs 13°33'28 i hus 4 stationær (R)
Sand Måneknude Løve 20°53'12 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vædder 14°54'53
2.Hus Tyr 22°03'37
3.Hus Tvilling 16°50'46
Imum Coeli Krebs 7°57'37
5.Hus Løve 0°22'45
6.Hus Løve 29°51'12
Descendant Vægt 14°54'53
8.Hus Skorpion 22°03'37
9.Hus Skytte 16°50'46
Medium Coeli Stenbuk 7°57'37
11.Hus Vandbærer 0°22'45
12.Hus Vandbærer 29°51'12

Transitter
Jupiter kvadrat Jupiter Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016
Uranus opposition Sol Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017
Jupiter trigon Måne Fra 23. august 2016 til 1. september 2016
Jupiter konjunktion Descendant Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter konjunktion Merkur Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter sekstil Jupiter En transit der nærmer sig, fra slutningen af november 2016, indtil begyndelsen af august 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt