Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 23 Marts 1895 kl. 0:42 i Paris, France.
Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Skytte, og din Måne er i Vandbærer.
Saturn konjunktion Saturn: Trimning af tilværelsen
Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: Dette er et af de vigtigste
tidspunkter i dit liv. En større erfaringscyklus bliver afsluttet, og der er store
forandringer på vej. Hvor store disse forandringer vil blive, afhænger stort set af, hvordan
du har levet dit liv de senere år. Har du levet sådan, som du følte du skulle, eller som du
troede, at andre ønskede?
Denne påvirkning er et tilbagevendende fænomen cirka hvert 29.år. Gennem det seneste år er der
mange områder af din tilværelse, som er begyndt at forandre sig. Forhold til andre mennesker
har ændret sig eller er måske helt ophørt, og du har måske skiftet bopæl eller job; du har
været optændt af en følelse af, at såfremt du ikke foretog dig alle de ting, du altid har
ønsket at gøre eller følt, at du burde gøre, så ville du aldrig få chancen igen. Og nu, hvor
du er omkring de føler du, at betydelig del af din tilværelse er passeret, og at du hellere må
komme igang med at få det hele sat i værk. Hvis dit parforhold er utilfredsstillende, men du
hidtil har forsøgt at få det bedst mulige ud af det, så vil du ransage forholdet endnu
grundigere i øjeblikket og måske beslutte dig for at opløse det. Og du bliver i hvert fald
nødt til at forandre det meget grundlæggende. Det samme gælder alle andre områder af
tilværelsen, som du har affundet dig med, men ikke fundet videre givtige.
Du beskærer din tilværelse for alt det, der ikke er relevant for den person, du i
virkeligheden inderst inde er. Hvis denne proces ikke sker bevidst, vil du kunne få en følelse
af tab i forbindelse med de elementer i din tilværelse, som bliver afsluttet i øjeblikket. Men
lad være med at dvæle ved tabene, for de er nødvendige for at skabe rum for en større
aktivitetspræget periode i dit liv.
Denne periode vil være præget af afslutninger og nye begyndelser. Såfremt du indtil nu har
opbygget din tilværelse på aktiviteter, som ikke passer til dig, vil det også blive en periode
fuld af kriser. Har du gjort, hvad du skulle i de foregående år, kan denne påvirkning
simpelthen markere en periode, hvor tingene antager fast form, og hvor du kan påbegynde en ny
aktivitetsfase.
Neptun konjunktion Merkur: Skjulte muligheder
Begyndelsen af marts 2013 indtil begyndelsen af januar 2015: Din bevidstheds logiske og
rationelle kræfter vil antagelig blive forvrænget af denne energi, så du ikke længere føler
dig sikker på, hvad du selv tænker om tingene. Eller du kan blive påvirket af nogle
tankegange, som du ikke tidligere ville have knyttet an til. Du vil sikkert ende i det største
rod i denne periode, såfremt du forsøger at organisere og omstrukturere dit liv lige nu.
Derfor er det også et dårligt tidspunkt at træffe vigtige beslutninger, som kommer til at
påvirke din livsretning. Tidspunktet er ligeledes ugunstigt for de fleste forretningsmæssige
afgørelser, for der er risiko for, at du vil blive dårligt informeret om, hvad der foregår.
Denne energi rejser altid spørgsmålet om bedrag, hvad enten det er dig, der bliver bedraget af
andre, eller du selv bedrager andre. Vær derfor ekstremt på vagt over for denne fare i alle
slags forhandlinger og aftaler. Bedrageriet kan være ufrivilligt. Du kan f.eks. opleve, at du
er ude af stand til på en tydelig måde at udtrykke, hvad der ligger dig på sinde, fordi dine
tanker forekommer forvirrede og usammenhængende, og når du endelige siger noget, så misforstår
andre dig fuldkommen. Vær helt sikker på, at andre virkelig forstår, hvad du siger, når de
tilkendegiver, at de gør det.
På energiens plusside at regne vil du være langt mere modtagelig over for eventuelle skjulte
påvirkninger udefra. Din rationelle bevidsthed er måske forvirret, men din intuition vil
sandsynligvis være utrolig skarp. Dit største problem vil ligge i at få andre til at forstå
baggrunden for din viden.
Du kan få interesse for parapsykologiske emner og mystik under denne påvirkning. Du vil opnå
en dyb og direkte erkendelse af den rene fornufts utilstrækkelighed, og du vil måske forsøge
at øge dit indblik i sindets skjulte egne. Ja, du kan endda støde på skjulte evner i dit eget
sind.
Uranus konjunktion IC: Nye indsigter
Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af januar 2015: I øjeblikket vil der finde mange
forandringer sted inden i dig, og de vil alle afspejle sig i dine umiddelbare omgivelser - dit
hjem - og i dine mest intime personlige relationer derhjemme, f.eks. til dine forældre eller
din partner. Denne påvirkning kan antyde nogle foruroligende hændelser på dette område af din
tilværelse og nogle energier, som kræver, at du dropper alt andet for at kunne forholde dig
til dem.
På det verdslige område indikerer denne energi en pludselig begivenhed i dit hjem eller i
forbindelse med fast ejendom. Men dette er blot et ydre tegn på et indre behov for forandring.
Ting, du har gemt væk i årevis, kæmper nu for at komme til udtryk. Hvis du undertrykker dem,
vil energien overføres til dit nærmiljø og forårsage ødelæggelser her. Du kan blive nødt til
at forholde dig til sider af dig selv, som du end ikke anede, at du ejede, for at komme til en
bedre forståelse af dig selv. Folk er ikke altid bevidste om de ting, der overgår dem, men det
vil du være, og det samme vil dine pårørende være. Du kan finde det nødvendigt at indføre
ganske betydelige forandringer i dit hjem og i de nære relationer, som har størst indvirkning
på dit hjem, for at kunne udtrykke dette nye møde med din indre kerne.
Da denne energi også har at gøre med dit erhverv og din sociale status, kan du også forvente
ændringer på dette område. Du kan støde på modstand fra andre på dit arbejde, mennesker som
ikke ønsker, at du skal have fremgang eller nå dine mål. Prøv at finde ud af, hvor problemet
ligger, og forson dig med de pågældende. Hvis du hundser med dem eller tilsidesætter dem, vil
de forsøge at skade dig så meget som muligt. Dette gælder også på alle områder af din sociale
tilværelse, såfremt dine handlinger synes at true andre. Der kan være fare for et pludseligt
fald i social position under denne påvirkning, sædvanligvis fordi du har handlet ubetænksomt
over for andre. Så vil de føle, at der ikke findes anden udvej end at bringe dig til fald.
Brug denne periode til at opdage nogle nye sandheder om dig selv, forhold dig så ærligt som
muligt til dem og gør disse indsigter til en del af en helt ny måde at leve på.
Uranus sekstil Mars: Personlige behov
Midten af maj 2013 indtil slutningen af januar 2015: Denne energi vil give dig mulighed for at
hævde dig selv og din personlighed og foretage dig ting, som du aldrig før har gjort.
Nøgleordet for denne energi er "frihed til at være mig selv!"
Din fysiske energi vil blive stimuleret, så du vil blive i stand til at arbejde temmelig hårdt
med de opgaver, du har sat dig. Du vil ikke være oplagt til disciplinerede og opofrende
arbejdsopgaver. Det skyldes ikke, at du er egoistisk eller selvoptaget, men at du dybest set
forstår dine egne personlige behov og er uvillig til at gå på kompromis.
Du kan pludselig blive løst fra nogle bindinger, som har afholdt dig fra mange aktiviteter,
som du gerne ville have engageret dig i, og som virkelig vil kunne fremme din personlige
udvikling, og dette vil give dig fornyet handlefrihed. På andre tidspunkter kan du have følt
behov for at slå igen og gøre oprør imod blokeringerne i din tilværelse, men det er ikke
nødvendigt nu. Mulighederne for at slippe af med blokeringerne dukker op af sig selv. Men
mulighederne indebærer også en forpligtelse til at gribe chancen, når den er der, hvis du skal
få en større forståelse af, hvad du egentlig er i stand til at klare. Denne påvirkning vil
udvide din forestilling om, hvad du egentlig formår, og det har formentlig tidligere været alt
for lidt. Du vil nyde at tage chancer og løbe en risiko, også selvom du hidtil altid har
handlet meget forsigtigt, og du vil sandsynligvis opdage, at du har været alt for ængstelig
før i tiden.
Frihed er vigtigt for dig nu på alle områder. Du vil formentlig blive tiltrukket af andre, som
har oplevet tilsvarende begrænsninger i livet, og du vil samarbejde med dem. Hvis du
nogensinde før har følt dig tiltrukket af bevægelser, der arbejder for sociale reformer og
forandringer, er det højst sandsynligt, at det også vil ske i øjeblikket. Når du har erfaret
mere om dine egne evner, ved at befri dig for begrænsningerne i dit liv, vil du nyde at
opmuntre andre til at gøre det samme, så de kan drage samme erfaring. Men du bør også indse,
at begrænsningerne i dit liv ikke blev sat udelukkende af kræfter uden for din egen kontrol. I
det mindste fandt du dig i dem, enten på grund af frygt, personlig utilstrækkelighedsfølelse
eller ud fra et ønske om at være forsigtig.
Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet
Fra 29. maj 2013 til 7. juni 2013: I reglen vil du have det virkelig godt under denne
påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i
dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I
denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser,
og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det
uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en
eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt
eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.
Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige
anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse
med religion end af decideret mystiske emner.
Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke
skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af
tilfredshed og indre harmoni.
Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder
Fra 12. juni 2013 til 21. juni 2013: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og
udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger.
Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige
muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker
må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.
De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan
åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden.
I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er
samtidig også villig til at give mere til verden.
Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil
sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om
den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form
til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning
repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i
livet.
Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig.
Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget,
du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme
ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør
ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage
forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive
eller overanstrenge dig.
|