•    
    Planetpositioner
    21-Apr-2015, 12:09 UT/GMT
    Sol1Tyr4'35"11n51
    Måne7Tvillinger22'24"17n10
    Merkur13Tyr28'58"16n59
    Venus11Tvillinger26'14"24n06
    Mars15Tyr15'21"16n30
    Jupiter12Løve50'42"17n51
    Saturn3Skytte47'39"r18s46
    Uranus17Vædder18' 6"6n13
    Neptun9Fisk6'30"8s51
    Pluto15Stenbuk32'29"r20s29
    Sand Månek.9Vægt52' 8"r3s55
    Chiron19Fisk50' 3"0n04
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Jean-Claude Skrela [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra April 2015
for Jean-Claude Skrela [Adb], født 3 Oktober 1949
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

En livsglad periode * Jupiter konjunktion Mars: * Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Vurdering af din målsætning * Saturn kvadrat MC: * Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015:

Justerende ændringer * Uranus trigon Pluto: * Midten af april 2015 indtil begyndelsen af marts 2016:

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Fra 11. august 2015 til 21. august 2015:

Det første skridt * Jupiter opposition Måne: * Fra 29. august 2015 til 8. september 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med April 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 3 Oktober 1949 kl. 22:00 i Cornebarrieu,.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tvilling, og din Måne er i Fisk.

til top

Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode

Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015: Her er tale om en sprudlende periode med et højt energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end normalt.

Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre, og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.

Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp. Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.

Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget af sig i tiden, der kommer.

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top

Saturn kvadrat MC: Vurdering af din målsætning

Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015: Dette vil være en prøvelsernes tid i din tilværelse. Du vil være tvunget til at foretage mange valg med hensyn til, hvilke områder af livet du vil lægge mest vægt på. Vil du arbejde på at opbygge en ny karriere eller fortsætte opbygningen af den gamle? Vil du arbejde på at gøre din helt personlige tilværelse så tilfredsstillende som mulig?

Ofte opstår der en "fremmedgørelseskrise" under denne påvirkning, en pludselig følelse af at være afskåret fra alle andre, som om du har brugt al for megen energi på at forfølge dine helt personlige mål. Dette kan på sin side afstedkomme ensomhedsfølelse og en fornemmelse af at være på afstand af andre, selv dem du holder allermest af. Eller du kan måske pludselig føle, at du ikke længere besidder den nødvendige styrke til at fortsætte i den retning, du har valgt. Frygten for personlig utilstrækkelighed kan fordreje dit udsyn. Alt dette vil sandsynligvis forekomme, såfremt du har forsømt dine personlige relationer i livet. Du kan ikke fortsætte for evigt uden støttende følelsesmæssige relationer til andre, og det er måske netop, hvad du har forsøgt at gøre.

Sommetider kan denne energi få den modsatte virkning, og du vil opdage, at forskellige personlige forviklinger har blandet sig utidigt i din stræben efter en personlig målsætning. I så fald vil du afbryde de pågældende forhold og derved få frihed til at følge din egen vej. Det vil her være et spørgsmål om at finde den rette balance imellem dine personlige relationer og din egen fremgang og udvikling i tilværelsen.

Set fra en helt anden synsvinkel kan denne energi teste dit valg af målsætning. Du kan støde på modstand fra andre, som tvinger dig til at overveje, om dine mål nu også virkelig har værdi for dig. Har de det, kan konflikten med andre eller med omstændighederne vise sig nyttig. Men hvis du opdager, at du egentlig ikke rigtig har hjertet med dig på den vej, du har valgt, så kan du blive nødt til at foretage nogle justeringer og ændre kurs. Det er meget bedre at gøre det nu end om nogle år, hvor du kan have forpligtet dig for meget på en kurs, der ikke passer til dig, og opdage, at du er bastet og bundet.

til top

Uranus trigon Pluto: Justerende ændringer

Midten af april 2015 indtil begyndelsen af marts 2016: Her er tale om en positiv udviklingsperiode i dit liv, som kan bibringe dig en ny og større indsigt i dit eget væsen og din måde at forholde dig til andre mennesker på. Under denne påvirkning vil du være i stand til at se, hvad det er, der er galt med dit liv, og foretage de nødvendige korrektioner uden større postyr eller smerte. Din indsigt vil øges betydeligt, hjulpet af din vilje til at tage ved lære. Hvis du nogensinde har følt, at psykoterapi kunne hjælpe dig, så er tiden inde til at overveje det for alvor, for du vil kunne have stor gavn af den slags lige nu. Du kan også overveje andre bevidstgørelsesteknikker, som man f.eks. finder dem inden for okkulte studier, astrologi, yoga og forskellige udviklingsgrupper.

Du vil blive optaget af det, teologerne kalder "livets grundspørgsmål", dvs. dit eget liv, dets ultimative mening og din måde at passe ind i universet på. Derfor vil du også føle dig tiltrukket af tankesystemer, som behandler disse spørgsmål - religiøse og åndelige bevægelser eller mere usædvanlige aktiviteter såsom ceremonielle former for magi o.lign. Under alle omstændigheder vil du ikke være tilfreds med at leve på det overfladiske niveau, som de fleste mennesker lever på.

Denne indflydelse vil uddybe dine filosofiske interesser, øge din indsigt i livet og give dig mulighed for at foretage nogle konstruktive forandringer, som vil gøre din tilværelse rig og spændende senere hen. Grib denne chance.

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Fra 11. august 2015 til 21. august 2015: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Materielt set vil du måske købe en større, mere elegant og mere rummelig bolig. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her. Og du bør indse, at dine egentlige behov i øjeblikket hverken er fast ejendom eller et større hjem, men en følelse af styrke og indre vækst.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

til top

Jupiter opposition Måne: Det første skridt

Fra 29. august 2015 til 8. september 2015: Dette er et tidspunkt, hvor følelser og emotioner spiller en vigtig rolle i din tilværelse, og forhold baseret på følelser og emotioner bliver meget vigtige for dig. Denne energi bliver som regel oplevet positivt i form af varme følelser hos dig selv og andre. Du er emotionelt meget generøs og gavmild. Dit forhold til andre vil formentlig være godt og indbringende i øjeblikket, og forhold, som du har bygget op igennem flere år, vil begynde at bære frugt. Du er i øjeblikket i stand til klart at afgøre, hvilke forhold der er værd at bevare, og hvilke der ikke er det.

Men påvirkningen har også en negativ side. Den kan gøre dig selvforkælende og udisciplineret. Du kan føle, at verden skylder dig noget, hvad enten du har gjort dig fortjent til det eller ej. Den kan også få dig til at føle, at andre burde gå ud af deres gode skind for at hjælpe dig. I personlige relationer vil du kunne blive meget krævende uden egentlig at tilbyde din partner noget til gengæld. I stedet for at gøre noget for at få tingene til at ske i dit liv, så sætter du dig ned og venter på, at andre skal tage det første skridt, og du kan ligefrem blive vred, hvis folk insisterer på, at du selv skal tage et initiativ.

Dine kærlighedsforhold og dine relationer til kvinder vil være enten meget positive eller meget negative i øjeblikket, og formodentlig ikke noget midt imellem. Det vil afhænge af din generelle reaktion på energien. Hvis du bliver krævende på den måde, som er blevet beskrevet ovenfor, så vil disse forhold fungere dårligt. Men hvis påvirkningen vækker din varme og generøsitet, så vil de fungere godt. Dette vil være et fingerpeg om, hvor du befinder dig under denne påvirkning, for det vil være dine møder med andre mennesker, især kvinder, som kalder på dens virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose April 2015 til September 2015
for Jean-Claude Skrela [Adb] (mand)
født den 3. oktober 1949 lokaltid: 22:00
i Cornebarrieu, France U.T.: 21:00
5e48, 43n37 sid. tid: 22:12:07

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 10°18'32 i hus 5 direkte
Måne Fisk 4°52'51 i hus 10 direkte
Merkur Vægt 10°14'08 i hus 5 retrograd
Venus Skorpion 22°26'05 i hus 6 direkte
Mars Løve 16°26'17 i hus 3 direkte
Jupiter Stenbuk 22°42'21 i hus 8 direkte
Saturn Jomfru 13°26'59 i hus 4 direkte
Uranus Krebs 4°59'41 i hus 1 direkte
Neptun Vægt 14°44'25 i hus 5 direkte
Pluto Løve 17°41'48 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Vædder 16°40'21 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tvilling 27°37'37
2.Hus Krebs 16°59'22
3.Hus Løve 6°51'15
Imum Coeli Jomfru 0°58'57
5.Hus Vægt 3°49'39
6.Hus Skorpion 16°39'32
Descendant Skytte 27°37'37
8.Hus Stenbuk 16°59'22
9.Hus Vandbærer 6°51'15
Medium Coeli Fisk 0°58'57
11.Hus Vædder 3°49'39
12.Hus Tyr 16°39'32

Transitter
Jupiter konjunktion Mars Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015
Jupiter konjunktion Pluto Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015
Saturn kvadrat MC Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015
Uranus trigon Pluto Midten af april 2015 indtil begyndelsen af marts 2016
Jupiter konjunktion IC Fra 11. august 2015 til 21. august 2015
Jupiter opposition Måne Fra 29. august 2015 til 8. september 2015

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt