•    
    Planetpositioner
    1-Maj-2016, 17:31 UT/GMT
    Sol11Tyr45'36"15n22
    Måne1Fisk42'26"9s19
    Merkur23Tyr12'33"r20n26
    Venus2Tyr6' 1"11n03
    Mars7Skytte38'10"r21s42
    Jupiter13Jomfru20'55"r7n50
    Saturn15Skytte18'59"r20s50
    Uranus21Vædder40'53"7n54
    Neptun11Fisk32'32"7s59
    Pluto17Stenbuk26'27"r20s51
    Sand Månek.20Jomfru30'21"3n46
    Chiron23Fisk53'45"1n22
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2016
for Karen Tomac, født 18 Juli 1968
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Slutningen af november 2015 indtil slutningen af juli 2016:

Afprøvning af dine holdninger * Saturn trigon MC: * Slutningen af januar 2016 indtil midten af november 2016:

En barsk omgang * Pluto opposition Mars: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018:

En principiel konflikt * Uranus konjunktion Saturn: * Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018:

Vækst og optimisme * Jupiter sekstil Sol: * Fra 16. august 2016 til 26. august 2016:

Uventet held * Jupiter konjunktion Uranus: * Fra 16. august 2016 til 26. august 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2016 med følgende fødselsdata: kvinde, født 18 Juli 1968 kl. 6:00 i West Covina, California.

Dit soltegn er Krebs. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Krebs, og din Måne er i Tyr.

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Slutningen af november 2015 indtil slutningen af juli 2016: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top

Saturn trigon MC: Afprøvning af dine holdninger

Slutningen af januar 2016 indtil midten af november 2016: Denne periode er som regel karakteriseret ved selvtillid og selvsikkerhed. Du kan se, hvor du er på vej hen, og du er i stand til at finde hjælp til at nå dine mål. Samtidig er du meget optaget af at lære dig selv at kende på et dybt indre niveau, hvilket almindeligvis kan fremme realiseringen af dine ambitioner.

Her er tale om en periode, hvor du primært forsøger at klare dig selv. Du har brug for at bevise din egen styrke over for dig selv og i mindre grad også over for omverdenen. Det er også nødvendigt, at du opbygger nogle strukturer i din tilværelse lige nu, som kan føre til positive præstationer senere. Du må udvikle nogle disciplinerede arbejdsvaner og lære dig bestemte metoder til at klare de forskellige situationer, der måtte opstå. Også her må du være selvberoende, for du vil kun være i stand til at vurdere din egen styrke, såfremt du ved, at det, du foretager dig, helt er efter dit eget hoved.
De fleste mennesker er ret konservative i deres handlinger i denne periode. Du kan kvie dig ved at eksperimentere med nye fremgangsmåder, men det er en fælde. I virkeligheden bør det være en periode, hvor du indfører omhyggelige og velovervejede forandringer. Disse forandringer kan foretages nu, helt frivilligt og uden større besvær, hvorimod de på et senere tidspunkt vil blive påtvunget dig på en måde, som kan være ret så ubehagelig. Hvis du blot fortsætter i samme skure, kan du være sikker på at opretholde nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som vil komme til at volde dig problemer senere.

Du bør især undersøge din egen indstilling til autoritetspersoner, arbejde og præstationer, ansvarlighed, forandringer og frem for alt, omend det kan forekomme noget abstrakt, din egen indstilling til virkeligheden. Hvis du forsøger at bevare en indstilling, som du har fået at vide, at du bør indtage, men som egentlig ikke passer til dig, så vil du føle dig anspændt og utilpas, når du tænker på den. Normalt vil du undertrykke disse følelser, fordi du anser det for vigtigt at bevare din indstilling. Men i virkeligheden er der tale om en indstilling, som du bør ændre, for den antyder, at din tankegang er splittet på området, og at du ikke rigtig er i stand til at bruge energi på at få den pågældende side af tilværelsen til at fungere.

til top

Pluto opposition Mars: En barsk omgang

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018: Dette kan være en meget magtfuld, men også temmelig vanskelig påvirkning at håndtere, eftersom energierne er så intense, at det kan være svært at anvende dem kreativt. Men det er ikke umuligt. Det kan blive et problem, hvis dine egne eller et andet menneskes jeg-energier og trang til at dominere tager overhånd i dit liv i øjeblikket. Hvis det er andre menneskers energi, vil det egentlige formål være en afprøvning af din selvsikkerhed. Du vil opleve store spændinger i forhold til andre mennesker i dit liv og antagelig i flere tilfælde blive voldsomt opfarende.

Du bør først og fremmest indse, at du indeholder en uhyre stærk trang til at vinde, at lykkes og om nødvendigt at dominere andre i dit forsøg på at opnå succes. Disse følelser er helt i orden, forudsat at du erkender dem og anvender dem klogt. Fornægter du dem, vil du opleve nogle indre spændinger i dit forhold til andre, uden at kende årsagen. Du vil opdage, at andre folks handlinger irriterer dig grænseløst, og at du ofte bliver vred uden at forstå hvorfor. I værste fald kan bestræbelsen på at undertrykke energien føre til, at du bliver offer for et andet menneskes energi. Dette kan afstedkomme vold og legemsbeskadigelse, så du bør i denne periode undgå at løbe nogen alvorlig risiko, som kan medføre ulykker.

Hvis du på den anden side giver energien frit løb uden at sætte grænser for den, vil du kunne tilsidesætte alle på din vej og styrte af sted i rasende fart mod toppen. Men på den måde, vækker du formentlig en frygtelig modstand til live hos andre mennesker, som vil kæmpe til døden for at hindre dig i at nå frem. Dine handlinger vil gøre det klart for andre, at du udgør en trussel imod dem af den allerdybeste, psykologiske, ja ligefrem fysiske slags.

Du kan imidlertid også anvende energien til at få et omfattende arbejde fra hånden og foretage store forandringer i dine omgivelser. Men bliv nu ikke i den grad viklet ind i dit eget ego, at du kommer til at træde alle andre over tæerne. Prøv at delagtiggøre andre i dit arbejde og gør det til en så gruppepræget indsats som muligt. Gør du dette på en god måde, vil andre mennesker under alle omstændigheder anerkende dig som leder.

til top

Uranus konjunktion Saturn: En principiel konflikt

Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018: På dette tidspunkt i dit liv, vil strukturer i tilværelsen, som du troede var pålidelige og permanente, blive truet af uventede hændelser. Her er ofte tale om en periode med store spændinger og pludselige spændingsudløsninger. Denne indflydelse repræsenterer næsten altid et alvorligt og principielt modsætningsforhold.

På den ene side er der din virkelighedsopfattelse, dvs. de sider af tilværelsen, som du oplever som virkelige, uforanderlige, materielle og afgrænsede, de uundgåelige omstændigheder i livet, som enhver, der anser sig selv for at være et realistisk menneske, må acceptere. Den aktuelle påvirkning modsiger denne struktur ved at forårsage pludselige forandringer på områder, du ikke forventer skal forandre sig. Og jo mere fasttømret du tror, din situation er, desto mere chokerende vil dine oplevelser i denne periode formentlig blive.

Normalt bygger vi med årene spændinger op på flere områder af vores tilværelse. Disse spændinger er normalt et resultat af de små kompromiser, vi alle må indgå imellem det, vi ønsker at få ud af livet, og det, vi føler, vi kan få. Men nogle af disse kompromiser kan begå vold imod vores indre natur, også selvom vi måske ikke selv erkender det. Ubevidst vil vi dog være klar over det, og vi vil i stigende grad indeholde en tendens til forandring, som i sidste instans vil søge at fjerne de indsnævrende aspekter af vores tilværelse. Denne tendens viser sig i starten som en ubærlig spænding imellem ønsket om at frigøre sig fra restriktionerne og frygten for usikkerhed og forandring.

Til sidst når man til et punkt, hvor man bliver nødt til at give efter for en af delene, og det vil ske ganske uventet. Folk reagerer som regel på denne energi med pludselige handlinger, som overrasker andre, fordi de finder sted uden varsel og tilsyneladende er helt uoverlagte. Man kan f.eks. afbryde et utilfredsstillende forhold, forlade et job, der er blevet undertrykkende, eller pludselig bryde fri af noget andet, som er blevet en byrde. Uanset hvor nedbrydende denne påvirkning kan forekomme, så tjener den dog et godt formål, for den fjerner de strammende bånd, som har holdt én nede.

til top

Jupiter sekstil Sol: Vækst og optimisme

Fra 16. august 2016 til 26. august 2016: Her er tale om en periode, hvor livet synes at glide i smult vande. Du er i stand til, med en ganske beskeden indsats, at bevæge dig i den retning, du ønsker, og selv dine idealer synes realisérbare og inden for rækkevidde. Det er en periode fuld af vækst, optimisme og ubekymrethed. Og det vil på mange måder være et godt tidspunkt at sætte sig ned og dvæle lidt ved de positive ting i tilværelsen.

Da du er energisk og fuld af vigør, er det et glimrende tidspunkt til at fremme dine interesser inden for alle områder, også selvom der måske mangler lidt fart over feltet.

Forholdet til andre vil som regel fungere godt i øjeblikket, og du nyder at være sammen med dine venner. Den aktuelle påvirkning indikerer ofte en fornøjelig tid, eftersom din begejstring for tilværelsen kan boble over og smitte af på alle andre omkring dig.

Perioden er også velegnet til planlægning, for i kraft af din optimisme vil du være tilbøjelig til at tænke i store baner. Selvom du vil kunne overdrive denne tendens, så vil du formentlig også være opmærksom på muligheder, som du under normale forhold ville overse eller være bange for at udnytte.

Du føler dig gavmild og tolerant og lader dig ikke uden videre anfægte, selvom der er ting, der går galt i dit liv. Du erkender, at der er masser af tid til at løse problemerne, så du lader dig ikke ophidse. Du lader dig heller ikke gå på af personer, som normalt irriterer dig, og du kan ligefrem få lyst til at forbedre nogle af de kontakter, som har udviklet sig uheldigt eller er blevet problematiske.

til top

Jupiter konjunktion Uranus: Uventet held

Fra 16. august 2016 til 26. august 2016: Denne periode indeholder overraskelser og pludselige muligheder. I øjeblikket stræber du efter en frihed, som du aldrig før har kendt. Du vil måske kaste alle dine forpligtelser overbord og forsøge at genvinde din tabte ungdom.

Det mest negative aspekt ved denne energi er nok modviljen mod at leve op til sine forpligtelser. Pas på, at du ikke i dit begær efter frihed kommer til at svigte de mennesker, som virkelig regner med dig. På den anden side er du nødt til at finde en balance imellem de krav, andre stiller til dig, og dit behov for at være dig selv.

Samtidig ansporer denne energi din idealisme. Du vil have meget svært ved at acceptere usle eller uretfærdige forhold, hvad enten det gælder dine personlige omgivelser eller den store verden. Derfor kan du blive engageret i en reformbevægelse eller en gruppe, som arbejder på at forandre de sociale forhold.

Men denne energi kan også arte sig helt anderledes. Den kan betyde et pludseligt brud eller en tilfældig mulighed fra en totalt uventet kant - f.eks. i form af en pludselig forfremmelse, et uventet held, eller et tilfældigt møde med et menneske, som viser sig at være til stor gavn for dig. Dette er kun nogle af den aktuelle påvirknings muligheder. Det er vanskeligt at sige, hvilke af dens tendenser der vil slå igennem, for her er tale om en uforudsigelig indflydelse.

En anden effekt af denne energi kan være, at den åbner dine øjne for nye muligheder. Dens bevidsthedsudvidende karakter kan få dig til at se situationen fra en helt anden synsvinkel, og du vil måske overveje nogle helt nye løsninger på de problemer, du har kæmpet med. Ofte vil der være tale om nogle temmelig radikale løsninger, som du normalt ville være bange for at give dig i kast med, men Jupiters indflydelse giver dig den fornødne selvtillid til at prøve dem.

Uanset hvilken drejning denne energi får, så må du forvente en pludselig udvidelse af dit syn på tilværelsen og en mulighed for at møde livet på et både nyt, rigere og bredere plan. Det kan ske via en større forandring eller gennem en hel serie af mindre forandringer, som samlet vil få stor indflydelse på dig.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2016 til Oktober 2016
for Karen Tomac (kvinde)
født den 18. juli 1968 lokaltid: 6:00
i West Covina, CA (US) U.T.: 13:00
117w56, 34n04 sid. tid: 00:53:52

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Krebs 25°56'14 i hus 12 direkte
Måne Tyr 8°41'37 i hus 10 direkte
Merkur Krebs 6°52'32 i hus 12 direkte
Venus Løve 3°41'32 i hus 1 direkte
Mars Krebs 18°09'16 i hus 12 direkte
Jupiter Jomfru 5°30'04 i hus 2 direkte
Saturn Vædder 25°13'25 i hus 10 direkte
Uranus Jomfru 26°00'16 i hus 3 direkte
Neptun Skorpion 23°50'28 i hus 5 retrograd
Pluto Jomfru 20°46'12 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Vædder 13°06'32 i hus 9 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°23'46
2.Hus Løve 18°10'33
3.Hus Jomfru 13°38'11
Imum Coeli Vægt 14°37'37
5.Hus Skorpion 20°04'55
6.Hus Skytte 25°12'50
Descendant Stenbuk 26°23'46
8.Hus Vandbærer 18°10'33
9.Hus Fisk 13°38'11
Medium Coeli Vædder 14°37'37
11.Hus Tyr 20°04'55
12.Hus Tvilling 25°12'50

Transitter
Jupiter konjunktion Pluto Slutningen af november 2015 indtil slutningen af juli 2016
Saturn trigon MC Slutningen af januar 2016 indtil midten af november 2016
Pluto opposition Mars Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018
Uranus konjunktion Saturn Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018
Jupiter sekstil Sol Fra 16. august 2016 til 26. august 2016
Jupiter konjunktion Uranus Fra 16. august 2016 til 26. august 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt