•    
    Planetpositioner
    25-Maj-2015, 05:51 UT/GMT
    Sol3Tvillinger43'50"20n54
    Måne28Løve30'15"8n54
    Merkur11Tvillinger46'19"r21n41
    Venus18Krebs33'28"24n52
    Mars9Tvillinger13' 8"22n16
    Jupiter15Løve43'30"16n58
    Saturn1Skytte28'29"r18s19
    Uranus19Vædder1'29"6n52
    Neptun9Fisk43'40"8s38
    Pluto15Stenbuk12'15"r20s33
    Sand Månek.8Vægt22'42"r3s19
    Chiron21Fisk8'50"0n40
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Mike Bloomberg [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2015
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Vær opmærksom på detaljerne * Jupiter opposition Merkur: * Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015:

Det første skridt * Jupiter opposition Måne: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Der er noget galt * Jupiter kvadrat Saturn: * Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

En frisk brise * Uranus sekstil Måne: * Midten af april 2015 indtil midten af marts 2016:

Et vendepunkt * Jupiter opposition Sol: * Fra 16. juli 2015 til 26. juli 2015:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Fra 30. september 2015 til 9. oktober 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

til top

Jupiter opposition Merkur: Vær opmærksom på detaljerne

Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015: Dette vil være en periode præget af store planer og kulminationen på mange af de ideer, du har haft tidligere i livet. Nu har du muligheden for at gøre dine ideer til virkelighed, blot du undgår bestemte faldgruber. I denne situation vil dit primære problem bestå i at undgå at tænke for stort eller forsøge noget, som er totalt overdimensioneret eller upraktisk.

Er du i stand til at overskue alle detaljer i en velgennemtænkt forretningsaftale, så er det et glimrende tidspunkt at tegne kontrakt på eller slutte en handelsaftale, men det er meget vigtigt, at du ikke overser nogen detaljer af betydning for udfaldet. Den aktuelle påvirkning sætter dig i stand til at overskue det overordnede mønster i alle ting og lægge fremsynede og kloge planer. Men hvis du ikke passer på, kan den også afstedkomme en sløset og overfladisk tankegang og planlægning. Det vil være bedst, at du arbejder sammen med et andet menneske, som kan kontrollere dit arbejde og dine planer og henlede din opmærksomhed på de ting, du har overset.

Projekter eller planer, som blev påbegyndt for seks år siden, kan bære frugt nu, men kun såfremt du har være så omhyggelig med detaljerne, som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil begivenhederne i øjeblikket afsløre, hvorvidt dine planer var baserede på virkelighedens grund eller på skønne drømme.

Selvom erkendelsen af det sande indhold af enhver situation er af afgørende betydning for dig i øjeblikket, så bør du dog også udvise en vis takt over for andre. Du står i fare for at komme til at støde andre, hvis du optræder selvretfærdigt eller på en arrogant måde fortæller dem, hvad du tænker. Det er umådelig vigtigt, at det brede udsyn, som denne energi bibringer dig, bliver ledsaget af en personlig tolerance og generøsitet.

Begivenhedernes tempo kan blive ret opskruet i øjeblikket, og det er endnu en grund til, at du bør planlægge alting meget omhyggeligt. Du kan blive forvirret, ikke fordi situationen egentlig er utydelig eller uklar, men fordi begivenhedernes omfang er for stort til, at du kan rumme det. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis du planlægger det hele på forhånd.

til top

Jupiter opposition Måne: Det første skridt

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: Dette er et tidspunkt, hvor følelser og emotioner spiller en vigtig rolle i din tilværelse, og forhold baseret på følelser og emotioner bliver meget vigtige for dig. Denne energi bliver som regel oplevet positivt i form af varme følelser hos dig selv og andre. Du er emotionelt meget generøs og gavmild. Dit forhold til andre vil formentlig være godt og indbringende i øjeblikket, og forhold, som du har bygget op igennem flere år, vil begynde at bære frugt. Du er i øjeblikket i stand til klart at afgøre, hvilke forhold der er værd at bevare, og hvilke der ikke er det.

Men påvirkningen har også en negativ side. Den kan gøre dig selvforkælende og udisciplineret. Du kan føle, at verden skylder dig noget, hvad enten du har gjort dig fortjent til det eller ej. Den kan også få dig til at føle, at andre burde gå ud af deres gode skind for at hjælpe dig. I personlige relationer vil du kunne blive meget krævende uden egentlig at tilbyde din partner noget til gengæld. I stedet for at gøre noget for at få tingene til at ske i dit liv, så sætter du dig ned og venter på, at andre skal tage det første skridt, og du kan ligefrem blive vred, hvis folk insisterer på, at du selv skal tage et initiativ.

Dine kærlighedsforhold og dine relationer til kvinder vil være enten meget positive eller meget negative i øjeblikket, og formodentlig ikke noget midt imellem. Det vil afhænge af din generelle reaktion på energien. Hvis du bliver krævende på den måde, som er blevet beskrevet ovenfor, så vil disse forhold fungere dårligt. Men hvis påvirkningen vækker din varme og generøsitet, så vil de fungere godt. Dette vil være et fingerpeg om, hvor du befinder dig under denne påvirkning, for det vil være dine møder med andre mennesker, især kvinder, som kalder på dens virkninger.

til top

Jupiter kvadrat Saturn: Der er noget galt

Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: I denne periode vil du foretage mange justeringer af din tilværelse og fjerne dig fra mennesker og omstændigheder, som ikke gavner dig. Du vil ændre mange af dine adfærds- og moralnormer, som du vil indse er utidssvarende, og generelt vil du ændre din opfattelse af pligt og ansvar, så den kommer til at stemme bedre med virkeligheden. Under denne proces kan du komme til at opleve mange spændinger, og for en stund vil du måske være forvirret og ikke helt vide, om du skal gå frem eller tilbage, ekspandere eller nedtone tingene.

Formentlig gør du vel i at isolere dig lidt for en stund, for andre menneskers råd kan være af ringe værdi for dig, medmindre du udvælger dine rådgivere med meget stor omhu. Udfordringen her består i at udvide og gå fremad på nogle områder, og at skære ned på andre. Du vil ikke være i stand til at holde det hele igang, uanset hvor meget du ønsker det. Desværre er det ikke muligt på forhånd at pege på, hvilke områder af din tilværelse der vil blive påvirket.

Under denne påvirkning optræder der ofte en stærk følelse af rastløshed og usikkerhed. Du erkender klart, at noget er galt, men du er ikke sikker på hvad. Den bedste måde at takle det på er ved at undgå at forivre sig. Normalt vil du have al den tid, du behøver, for at træffe en afgørelse på baggrund af en omhyggelig iagttagelse af kendsgerningerne, så der er ingen grund til at forhaste sig.

I forretnings- og erhvervsmæssigt øjemed er der tale om en kritisk periode, men ikke nødvendigvis nogen dårlig periode. Det betyder simpelthen, at alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, vil have en større effekt på fremtiden end ellers.

Det er muligt, at du vil skifte job under denne påvirkning, for et nyt tilbud kan give dig større muligheder for at gøre fremskridt, end dit gamle job gjorde. I så fald bør du tage imod det, for den slags forandringer er ofte gunstige under denne påvirkning. Generelt bør du tage imod enhver ny mulighed for at udvide dit synsfelt og frigøre dig fra de begrænsninger, som hidtil har holdt dig tilbage. Fidusen er at gøre det på en måde, som ikke virker så forstyrrende, at den ødelægger tingene.

til top

Uranus sekstil Måne: En frisk brise

Midten af april 2015 indtil midten af marts 2016: Denne energi stimulerer dit følelsesliv. Du vil komme til at opleve dine egne følelser og tillade dig selv at betragte verden med subjektive øjne. Dine egne følelser og indstilling til livet forekommer dig i øjeblikket lige så vigtigt som alt det, du anser for sandt eller virkeligt i den ydre verden. I øjeblikket er du i stand til at være stolt af dig selv og føle det, du ønsker at føle.

Denne effekt manifesterer sig på mangfoldige måder. For det første vil du kræve større emotionel tilfredsstillelse i dine forhold til andre mennesker. Det er ikke nok, at dine forhold blot fortsætter som hidtil. Hvis dine eksisterende venskaber og kærlighedsforhold ikke imødekommer dine behov, så vil du finde nogle nye, som gør det. Dit mål er at opnå frihed i dit følelsesmæssige selvudtryk og i dine oplevelser.

Andre virkninger af energien kan være, at du måske laver om på forholdene i dit hjem og kræver, at også dette giver større følelsesmæssig tilfredsstillelse. I øjeblikket er det ikke nok, at dit hus er i stand til at holde regnen ude. Du ønsker også, at det skal være lige så interessant og stimulerende som andre områder af din tilværelse.

Da din evne til at opleve din indre verden bliver stimuleret i øjeblikket, vil også din forestillingsevne blomstre. Du vil undersøge, hvordan du kan gøre tilværelsen mere interessant på nogle områder, som du ikke tidligere har beskæftiget dig med. Der hviler også et større præg af enhed og sammenhæng over dit sinds intellektuelle og følelsesmæssige funktioner. Det er en umådelig positiv påvirkning med hensyn til kreative aktiviteter, ikke fordi den direkte stimulerer kreativiteten, men fordi den får dig til at se og føle på en ny måde, og det bibringer dine kreative arbejder et nyt element af friskhed og fornyelse.

til top

Jupiter opposition Sol: Et vendepunkt

Fra 16. juli 2015 til 26. juli 2015: Dette kan være en positiv periode. Men du kan få mere eller mindre ud af den, afhængigt af hvordan du behandler den. På de fleste områder symboliserer den en kulminationsperiode i dit liv, og du vil føle dig fristet til at overskride alle rimelige grænser. Du vil utvivlsomt have endog meget gode chancer for at lykkes på flere forskellige felter i øjeblikket, og du bør derfor også opsøge dem, men hold dig inden for rimelighedens grænser. Du bør imidlertid ikke begrænse dig udelukkende til materiel vækst. Selvom du måske ikke har opnået alle de materielle goder, du ønsker dig, så bør du vende opmærksomheden mod dine åndelige og psykologiske behov. For når alt kommer til alt, så er der intet, der tilfredsstiller mere end tilfredshed. De ting, du opnår, det være sig besiddelser, penge, ja endog social prestige, er altsammen blot midler, der skal få dig til at føle, at du er tilfreds. De er ikke i sig selv identiske med tilstanden tilfredshed. Det er dine indre vanskeligheder, der gør dit liv fattigere, end det kunne være, også selvom du har tilsvarende problemer i den ydre verden. Du må søge efter svarene i dig selv, og denne periode repræsenterer et vendepunkt, hvor du bør begynde at lede efter disse svar.

Under denne påvirkning vil du have tendens til at opsøge alt det, du ønsker dig i den materielle verden, uden at kere dig synderligt om, hvem det er, der står i vejen for dig; du vil have tendens til at samle så meget sammen som muligt og forkæle dig selv med de ting, du ønsker dig. Når påvirkningen så senere aftager, vil du føle, at dine anstrengelser har forfejlet målet og har efterladt din tilværelse lige så tom, som den var før.

Opfør dig ikke arrogant over for andre. Det vil være gennem nogle meningsfulde møder med andre, at du kan finde ud af, hvilken vej du skal vælge. Arbejd sammen med andre og hav øje for jeres fælles vækst. Hvis I forsøger at nå de mål, som I har sat jer i fællesskab, og prøver at realisere dem sammen, så vil I hver især blive mere bevidste om, hvem I inderst inde er. Hvis du erkender den egentlige mening med denne energi i dit liv, så kan det blive en umådelig udviklende periode, som altid vil forekomme dig meningsfuld.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Fra 30. september 2015 til 9. oktober 2015: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2015 til Oktober 2015
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton MA, USA U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Jupiter opposition Merkur Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015
Jupiter opposition Måne Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015
Jupiter kvadrat Saturn Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015
Uranus sekstil Måne Midten af april 2015 indtil midten af marts 2016
Jupiter opposition Sol Fra 16. juli 2015 til 26. juli 2015
Jupiter kvadrat Jupiter Fra 30. september 2015 til 9. oktober 2015

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt