•    
    Planetpositioner
    13-Feb-2016, 20:33 UT/GMT
    Sol24Vandbærer34'19"13s20
    Måne5Tyr20'24"9n54
    Merkur29Stenbuk53'15"20s32
    Venus25Stenbuk53'42"20s55
    Mars21Skorpion7'24"16s40
    Jupiter21Jomfru10'50"r4n48
    Saturn15Skytte3'44"20s56
    Uranus17Vædder35' 2"6n20
    Neptun8Fisk55'40"8s57
    Pluto16Stenbuk29'21"20s54
    Sand Månek.22Jomfru2'52"3n09
    Chiron19Fisk27'43"0n21
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Februar 2016
for Marti Caine [Adb], født 26 Januar 1945
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Hemmelige undersøgelser * Pluto konjunktion Merkur: * Midten af februar 2015 indtil slutningen af december 2016:

Indre tumult * Pluto opposition Måne: * Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017:

Etiske normer * Jupiter trigon Mars: * Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016:

Varm og generøsitet * Jupiter sekstil Måne: * Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016:

Et spirituelt anstrøg * Neptun trigon Ascendant: * Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2016 med følgende fødselsdata: kvinde, født 26 Januar 1945 kl. 15:15 i Sheffield,.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er også i Krebs.

til top

Pluto konjunktion Merkur: Hemmelige undersøgelser

Midten af februar 2015 indtil slutningen af december 2016: Dette vil i mange henseender blive en lærerig periode i dit liv. Dine ideer og meninger vedrørende mange emner kan ændre sig radikalt i forhold til, hvad de tidligere har været. Eller du kan blive optaget af at forsøge at overtale andre til at overtage dine synspunkter. I begge tilfælde vil hele din tankegang og don kommunikation og udveksling med andre antage stor betydning og intensitet.

Din interesse for sandheden bliver uddybet i denne tid. Du ønsker at nå ind til kernen af ethvert tema, som interesserer dig, og lader ikke noget komme i vejen for dig. Derfor er det også helt klart en god periode for alle former for forskning og undersøgelser, især hvis du undersøger noget, der er skjult eller hemmeligt. Din opfattelsesevne er skærpet, så du ser kendsgerningerne tydeligere og kan drage nytte af din viden.
Når først du omhyggeligt har udforsket din egen indstilling til et eller andet emne, vil du fortælle andre, hvad du har lært. Som nævnt ovenfor giver den aktuelle energi dig mulighed for at påvirke andre mennesker og få dem til at svinge over og overtage dine synspunkter. Men hvis du forsøger at overbevise folk i en snæver, egoistisk hensigt og ikke ud fra en ægte interesse for sandheden, så vil du fremprovokere en modstand imod dine ideer, som vil kunne overvinde dig.

Selvom du ikke skulle forsøge at påtvinge andre dine meninger, kan andre forsøge at gøre dette over for dig. Også her bør du finde ud af, om deres motiver er egoistiske, eller om de virkelig ønsker at hjælpe dig med at lære noget. Lyt til dem, der ønsker at hjælpe dig, for de kan lære dig meget. Den anden type vil tvinge dig til at granske din egen tankegang for at finde ud af, hvor den er svag, men overtag ikke uden videre andres ideer. Hold dig til at undersøge dine egne.

I bedste fald kan denne påvirkning bibringe dig en helt ny forståelse af tilværelsen, forudsat at du altid er fleksibel nok til at tage ved lære, også i de situationer hvor du selv fungerer som lærer. Fleksibiliteten er meget vigtig, for den største fare ved denne energi er, at uden fleksibilitet kan du blive et offer for en tvangstanke eller et fanatisk ideal.

til top

Pluto opposition Måne: Indre tumult

Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017: Denne påvirkning kan indvarsle en tid præget af ekstreme emotionelle konfrontationer med andre, hvor enten du selv eller de forsøger at manipulere med modpartens følelser. I et kærlighedsforhold kan f.eks. enten du eller din partner bruge forskellige kombinationer af skyld, jalousi og trusler om at forlade forholdet for at tvinge den anden til at handle på en bestemt måde. Du kan være involveret i et forhold, der er alt for besidderisk, og hvor du og din partner ikke giver hinanden frihed til at forholde jer til andre mennesker eller til at være individuelle personligheder. I sådan en situation kan presset bygge op til et eksplosionspunkt, muligvis med fatale følger for forholdet.

Sommetider handler du ud fra de bedste motiver. Du er måske ikke engang klar over, at du kvæler din partner, og tror, at der udelukkende er tale om kærlighed og ikke om en undertrykkelse af den andens personlighed; og måske forstår din partner heller ikke, hvad der foregår, bortset fra at der er et eller andet frygtelig galt. Partneren, som fornemmer, at noget er galt, kan føle stor skyld, og dette kan også forgifte et forhold. Den bedste fremgangsmåde er at være meget ærlig over for alle, du har et forhold til, og gøre dem klart, at du også ønsker, at de skal være ærlige.

Denne påvirkning kan også antyde en periode præget af en dyb indre uro. Dit ubevidste spiller dig et puds, og det virker stærkt foruroligende, for du er offer for nogle indre tvangsmekanismer, som ikke giver mening i forhold til dine aktuelle erfaringer. De giver ingen mening, for de repræsenterer en reaktivering af nogle elementer fra din fortid, som du aldrig rigtig har forholdt dig til. Infantile adfærdsmønstre og barndomsprogrammeringer, som du troede, du var vokset fra, kan dukke op til overfladen nu og forstyrre din voksne måde at omgås livet og verden på. Det, du bør gøre, er at nå til en forståelse af, hvad det er, disse adfærdsmønstre repræsenterer i dit liv. Hvis du anerkender dem og giver dem en plads i din tilværelse, så vil du måske opdage, at disse energier kan spændes for voksenlivets vogn på en ganske kreativ måde. De virker blot så "forfærdelige", fordi du har lært at misbillige dem, og det fordrejer din opfattelse af tingene.

til top

Jupiter trigon Mars: Etiske normer

Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016: Denne påvirkning skaber en letflydende energistrøm, som gør det muligt for dig at handle langt mere effektivt end normalt og tage initiativer, som kræver forudseenhed, omhyggelig planlægning og en betydelig portion selvtillid. Så godt som alle initiativer, du måtte tage i øjeblikket, vil komme til at fungere sådan, som du ønsker det. Det er derfor et godt tidspunkt at starte nye foretagender på.

Dine handlinger er styret af en udpræget retskaffenhed. Du kan være ambitiøs i denne periode, men du føler også, at det er meget vigtigt, at du når dine mål på den rette måde og i overensstemmelse med dine etiske normer. Andre mennesker vil fornemme din hæderlighed, og det vil øge deres tillid til dig.

Under denne påvirkning kan du nære et stærkt ønske om at blive til noget i den bredere betydning af udtrykket. For eksempel kan du ønske at få succes, især i forbindelse med et projekt, som du har startet op på egen hånd.

Denne påvirkning antyder en stærk foretagsomhed, som har til formål at udvide dit handlingsfelt, give dig større bevægelsesfrihed og skabe mulighed for nye oplevelser.

Tidspunktet er velegnet til, at du forsøger at nærme dig et menneske, som du normalt ikke kommer særlig godt ud af det med, eller én, som du har haft en midlertidig kontrovers med, og nu prøver at bilægge stridighederne. Du vil opleve, at du har nemt ved at overbevise den anden om det hæderlige i dine motiver, for sådan er det, og den pågældende vil respektere dig for det. Er du indblandet i juridiske uoverensstemmelser, er påvirkningen velegnet til at bilægge stridighederne på nogle betingelser, som gavner dig.

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

til top

Jupiter sekstil Måne: Varm og generøsitet

Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016: Denne påvirkning vil gøre dig godt tilpas, optimistisk og positiv over for livet i al almindelighed. Du udviser en stærk varme og gavmildhed over for andre, især dine venner og dem, du plejer daglig omgang med. Du føler, at du gerne vil beskytte og drage omsorg for alle, du møder.

Du vil få nogle usædvanlig dybe oplevelser i forbindelse med det, der forekommer at være din almindelige, daglige omgang med andre. Dine daglige omgivelser, din familie og dine slægtninge vil alle bibringe dig en tilfredsstillelse, som du kan savne på andre tidspunkter. Og dine møder med folk vil give dig mulighed for at gro og udvide din tilværelse. De daglige gøremåls normale, faste rammer kan faktisk komme til at danne udgangspunkt for nye chancer og muligheder.

Dyrk dine venskaber, for der er store chancer for, at en af dine venner vil kunne gøre dig en værdifuld tjeneste i øjeblikket. Og det er lige så sandsynligt, at du vil kunne gøre det samme over for en af dem. Det vil gavne dig i begge tilfælde. Venskaber og tilsvarende relationer til kvinder viser sig ofte lønsomme under dette aspekt og kan gavne dig på forskellig vis. Du kan få en følelsesmæssig oplevelse, som beriger dig, eller en forretningsmulighed, eller den pågældende kvinde vil kunne fungere som vejleder til nogle sider af dig selv, som du normalt ikke har kontakt med, men som kan hjælpe dig med at opnå fuld selvindsigt.

Denne påvirkning kan stimulere din interesse for åndelige og religiøse emner, sædvanligvis i form af en fornyet interesse for den religiøse eller åndelige tro, du lærte om som barn. Den slags oplevelser fra din fortid kan være meget værdifulde i øjeblikket. At genopleve dem betyder ikke, at du glider tilbage til holdninger, du er vokset fra. Men der vil stadig være noget, du kan uddrage og lære af disse ting.

Sommetider kan denne påvirkning antyde, at du kommer i offentlighedens søgelys, eller at du kommer til at omgås større grupper af mennesker på en eller anden måde. Begge dele vil lykkes fint for dig.

til top

Neptun trigon Ascendant: Et spirituelt anstrøg

Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018: I løbet af denne periode vil dit forhold til andre få et spirituelt præg, og du vil være langt mere tilbøjelig til at idealisere de mennesker, du møder. Hvis du får en ny kæreste i denne periode, vil jeres forhold være så romantisk, at det vil være truet, når du opdager, at din partner ikke er nær så fuldkommen, som du gik og troede. Under denne påvirkning vil overidealisering af andre mennesker været noget, man bør vogte sig for.

Du vil også have en stærk tendens til at lade dig fange ind af en idealistisk filosofi eller et spiritualiseret livssyn, som er så abstrakt og fjernt fra den virkelige verden, at du hverken vil være i stand til eller villig til at fungere i denne. Du kan nære et stærkt ønske om at flygte og trække dig tilbage fra verden, og det kan også være nyttigt i visse tilfælde. Hvis du er opmærksom på denne tendens og ved, at den er forbigående, kan du anvende den positivt. Der findes tidspunkter, hvor det er vigtigt at trække sig tilbage og meditere på meningen med livet og på, hvad det egentlig er, man bruger det til. Det eneste problem er imidlertid, at du formentlig ikke kan tillade dig at trække dig tilbage i hele den periode, påvirkningen varer, for den varer sædvanligvis over et år. Men noget af tiden kan det være en ønskelig handlingsplan.

En åndelig lærer eller vejleder kan dukke op i dit liv i denne periode, og uanset hans eller hendes fortjenester vil du antagelig få noget værdifuldt ud af jeres møde. Det betyder ikke, at du skal tage alt, hvad du får at vide, for pålydende. Når denne periode er overstået, vil du være i stand til at vurdere, hvad du har lært, set i lyset af din egen kløgt og erfaring. I øjeblikket befinder din jeg-drift sig på et lavt niveau, og det gør dig mindre interesseret i at sætte spørgsmålstegn ved, hvad andre fortæller dig. Du reflekterer dybt over dine egne fejl og mangler, ikke destruktivt, men med det formål at forbedre dig.

Dine forhold til andre vil være præget af en stigende indføling og åndelig indsigt i andre menneskers situation og behov.

til top


Kort Horoskop - Prognose Februar 2016 til Juli 2016
for Marti Caine [Adb] (kvinde)
født den 26. januar 1945 lokaltid: 15:15
i Sheffield, England U.T.: 14:15
1w30, 53n23 sid. tid: 22:31:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 6°17'09 i hus 8 direkte
Måne Krebs 16°27'25 i hus 1 direkte
Merkur Stenbuk 15°38'23 i hus 7 direkte
Venus Fisk 22°59'37 i hus 10 direkte
Mars Stenbuk 15°37'36 i hus 7 direkte
Jupiter Jomfru 27°09'53 i hus 4 retrograd
Saturn Krebs 5°08'15 i hus 12 retrograd
Uranus Tvilling 9°17'05 i hus 12 retrograd
Neptun Vægt 6°19'59 i hus 4 retrograd
Pluto Løve 9°10'04 i hus 2 retrograd
Sand Måneknude Krebs 18°26'47 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 11°29'20
2.Hus Krebs 26°20'37
3.Hus Løve 13°17'49
Imum Coeli Jomfru 5°58'24
5.Hus Vægt 10°28'11
6.Hus Skorpion 29°35'06
Descendant Stenbuk 11°29'20
8.Hus Stenbuk 26°20'37
9.Hus Vandbærer 13°17'49
Medium Coeli Fisk 5°58'24
11.Hus Vædder 10°28'11
12.Hus Tyr 29°35'06

Transitter
Pluto konjunktion Merkur Midten af februar 2015 indtil slutningen af december 2016
Pluto opposition Måne Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017
Jupiter trigon Mars Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016
Jupiter trigon Merkur Midten af oktober 2015 indtil slutningen af juni 2016
Jupiter sekstil Måne Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016
Neptun trigon Ascendant Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt