Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Robert F. Kennedy [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra September 2014
for Robert F. Kennedy [Adb], født 20 November 1925
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Indlæring uden smerte * Neptun trigon Mars: * Slutningen af marts 2013 indtil midten af januar 2015:

Bevar det menneskelige aspekt * Neptun sekstil Ascendant: * Slutningen af april 2013 indtil midten af februar 2015:

Trimning af tilværelsen * Saturn konjunktion Saturn: * Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014:

Satsning! * Uranus kvadrat Pluto: * Midten af april 2014 indtil slutningen af marts 2015:

Der er noget galt * Jupiter kvadrat Saturn: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med September 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 20 November 1925 kl. 15:11 i Brookline, Massachusetts.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tyr, og din Måne er i Stenbuk.

til top

Neptun trigon Mars: Indlæring uden smerte

Slutningen af marts 2013 indtil midten af januar 2015: Det er ikke et velegnet tidspunkt at sætte en dristig kurs for at fremme dine egne interesser. Men denne påvirkning giver dog mulighed for at lære nogle værdifulde ting uden de nedslående nederlag, som de fleste Mars- Neptun forbindelser afstedkommer.

I denne periode vil du ikke være tilbøjelig til at hævde dig på andre menneskers bekostning. I stedet vil du måske nære ønske om at hjælpe andre, uden at bekymre dig om egen vinding. Det er et godt tidspunkt for alle former for omsorgsarbejde eller for arbejde for de fattige eller andre ugunstigt stillede mennesker. Du kan ligeledes blive engageret i et samarbejde i en organisation, der beskæftiger sig med mystiske eller spirituelle kundskaber. Uanset dit arbejdsfelt vil det vigtigste være, at du arbejder for viden og indsigt og for at hjælpe andre, og ikke for egen vindings skyld.

Vær ikke bange for, at din tilværelse skal komme til at mangle tilfredsstillelse. Du vil opdage, at alle dine aktiviteter for og sammen med andre under et fælles formål vil virke tilfredsstillende. Vi har ofte en forestilling om, at vore egne interesser på en eller anden måde slet ikke hænger sammen med andres. Men i øjeblikket vil du opdage, at dine behov og ønsker er de samme som andre menneskers. For at lære dette, må du imidlertid holde op med at arbejde udelukkende for dig selv. Og det vil denne energi hjælpe dig med.

I forbindelse med ovennævnte vil du også opleve en større interesse for metafysiske og spirituelle sandheder. Du vil i stigende grad være i stand til at forstå, hvordan du som individ passer ind i universet som helhed. Din forestilling om, hvem du selv er, og hvad din personlighed består af, vil udvikle sig voldsomt.

til top

Neptun sekstil Ascendant: Bevar det menneskelige aspekt

Slutningen af april 2013 indtil midten af februar 2015: Denne påvirkning vil forandre dit forhold til andre mennesker, sædvanligvis til det bedre, selvom der også er et par faldgruber, du bør passe på. Dens primære effekt går i høj grad ud på at skærpe din sensitivitet over for andre menneskers følelser. Du bliver, i det mindste rent ubevidst, opmærksom på de dybere og mere komplekse karakteregenskaber hos dine venner, naboer og andre, som du omgås til daglig. Mennesker, som du har taget for givet, bibringer dig nu et ganske andet indtryk, efterhånden som du dykker ned under deres overflade og ser ind i deres hjerter. Du vil derfor også være i stand til at udvise langt større medfølelse og være mere givende over for dem, der omgiver dig. I din daglige kontakt med omverdenen handler du mere uselvisk og med større forståelse.

Der kan dukke et menneske op i dit liv i en meget uformel forklædning, som vil vise dig nogle dybe åndelige sandheder. Og du kan blive engageret i en spirituel eller religiøs gruppe, hvor du kan dele den nye indsigt, du opnår i denne tid, med andre. Du vil måske give dig til at studere mystisk filosofi og metafysik for første gang i dit liv.

Men uanset hvordan du reagerer på energien, vil det centrale tema være, at du lærer at handle med langt mindre ego-binding over for andre i dine umiddelbare omgivelser. Du er mere uselvisk og ikke så optaget af at få din vilje.

Faren ved denne påvirkning er, at du kan overidealisere folk, især bekendte, som har gjort et dybt indtryk på dig. Du vil kunne anse dem for i åndelig og moralsk henseende at stå over dine gamle venner, som du derfor forsømmer. Det vigtige i alt dette er, at disse nye personer i dit liv jo også blot er mennesker, og alligevel kan de godt have noget at lære dig. De fleste af os er tilbøjelige til at tro, at det kun er spirituelt ophøjede mennesker, der kan belære os om den højere sandhed. Under denne påvirkning vil du blive belært om en højere sandhed via dine daglige kontakter. Nedvurdér ikke det, du lærer fra disse mennesker, bare fordi det går op for dig, at de blot er mennesker.

til top

Saturn konjunktion Saturn: Trimning af tilværelsen

Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014: Dette er et af de vigtigste tidspunkter i dit liv. En større erfaringscyklus bliver afsluttet, og der er store forandringer på vej. Hvor store disse forandringer vil blive, afhænger stort set af, hvordan du har levet dit liv de senere år. Har du levet sådan, som du følte du skulle, eller som du troede, at andre ønskede?

Denne påvirkning er et tilbagevendende fænomen cirka hvert 29.år. Gennem det seneste år er der mange områder af din tilværelse, som er begyndt at forandre sig. Forhold til andre mennesker har ændret sig eller er måske helt ophørt, og du har måske skiftet bopæl eller job; du har været optændt af en følelse af, at såfremt du ikke foretog dig alle de ting, du altid har ønsket at gøre eller følt, at du burde gøre, så ville du aldrig få chancen igen. Og nu, hvor du er omkring de føler du, at betydelig del af din tilværelse er passeret, og at du hellere må komme igang med at få det hele sat i værk. Hvis dit parforhold er utilfredsstillende, men du hidtil har forsøgt at få det bedst mulige ud af det, så vil du ransage forholdet endnu grundigere i øjeblikket og måske beslutte dig for at opløse det. Og du bliver i hvert fald nødt til at forandre det meget grundlæggende. Det samme gælder alle andre områder af tilværelsen, som du har affundet dig med, men ikke fundet videre givtige.

Du beskærer din tilværelse for alt det, der ikke er relevant for den person, du i virkeligheden inderst inde er. Hvis denne proces ikke sker bevidst, vil du kunne få en følelse af tab i forbindelse med de elementer i din tilværelse, som bliver afsluttet i øjeblikket. Men lad være med at dvæle ved tabene, for de er nødvendige for at skabe rum for en større aktivitetspræget periode i dit liv.

Denne periode vil være præget af afslutninger og nye begyndelser. Såfremt du indtil nu har opbygget din tilværelse på aktiviteter, som ikke passer til dig, vil det også blive en periode fuld af kriser. Har du gjort, hvad du skulle i de foregående år, kan denne påvirkning simpelthen markere en periode, hvor tingene antager fast form, og hvor du kan påbegynde en ny aktivitetsfase.

til top

Uranus kvadrat Pluto: Satsning!

Midten af april 2014 indtil slutningen af marts 2015: Denne energi kan have den virkning, at den fejer alle de gamle og udlevede strukturer til side, som du har bygget op, og skaber en total omvæltning i din tilværelse.

Din tilværelse er antagelig præget af mange ting fra din fortid, som ikke længere tjener noget nyttigt formål i dit liv. Du har ikke skilt dig af med dem, for de repræsenterer en vis tryghed, men de stiller sig i vejen for din fortsatte vækst og bør derfor fjernes fra din tilværelse. De begivenheder, som indtræffer i øjeblikket, vil påtvinge dig denne ændring, såfremt du ikke allerede frivilligt har påbegyndt en forvandlingsproces.

Denne energi opererer ikke pludseligt, men indeholder dybe psykologiske kræfter, som opererer uhyre langsomt og over en lang tidsperiode. De holder dig i gang og fremmer din udvikling, de får dig til at kassere dine gamle livsformer og påbegynde nye. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor disse kræfter har bygget op til et kritisk punkt og nu må komme til udløsning.

Det er ikke muligt mere præcist at forudsige, hvad der vil forsvinde ud af din tilværelse i øjeblikket, for det er forskelligt fra menneske til menneske. Men du vil få en fornemmelse af, at der dukker en stærk kraft op i dit liv, som du har haft en fornemmelse af gennem nogen tid. Ransager du dig selv, vil du opdage, at det, der sker i øjeblikket, egentlig ikke er spor overraskende. Du håbede måske, at denne nye kraft ville forsvinde, hvis du ignorerede den, men det gjorde den ikke, og nu bliver du nødt til at forholde dig til den.

Eftersom denne energi påvirker en hel generation, kan de drastiske forandringer du oplever i øjeblikket til dels være et resultat af sociale og økonomiske kræfter uden for din kontrol. Du kan måske ligefrem føle dig som en uheldig brik i et større historisk spil. Men skønt disse kræfter forekommer upersonlige, spiller de dog også en vigtig rolle i din personlige udvikling. Acceptér dette som en udfordring til dig som selvstændigt individ og tillad den gamle orden og de forældede ideer at dø bort. Dette vil bane vejen for din genfødsel til en helt ny livsform, hvor du vil få mulighed for at føle dig mere levende.

til top

Jupiter kvadrat Saturn: Der er noget galt

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: I denne periode vil du foretage mange justeringer af din tilværelse og fjerne dig fra mennesker og omstændigheder, som ikke gavner dig. Du vil ændre mange af dine adfærds- og moralnormer, som du vil indse er utidssvarende, og generelt vil du ændre din opfattelse af pligt og ansvar, så den kommer til at stemme bedre med virkeligheden. Under denne proces kan du komme til at opleve mange spændinger, og for en stund vil du måske være forvirret og ikke helt vide, om du skal gå frem eller tilbage, ekspandere eller nedtone tingene.

Formentlig gør du vel i at isolere dig lidt for en stund, for andre menneskers råd kan være af ringe værdi for dig, medmindre du udvælger dine rådgivere med meget stor omhu. Udfordringen her består i at udvide og gå fremad på nogle områder, og at skære ned på andre. Du vil ikke være i stand til at holde det hele igang, uanset hvor meget du ønsker det. Desværre er det ikke muligt på forhånd at pege på, hvilke områder af din tilværelse der vil blive påvirket.

Under denne påvirkning optræder der ofte en stærk følelse af rastløshed og usikkerhed. Du erkender klart, at noget er galt, men du er ikke sikker på hvad. Den bedste måde at takle det på er ved at undgå at forivre sig. Normalt vil du have al den tid, du behøver, for at træffe en afgørelse på baggrund af en omhyggelig iagttagelse af kendsgerningerne, så der er ingen grund til at forhaste sig.

I forretnings- og erhvervsmæssigt øjemed er der tale om en kritisk periode, men ikke nødvendigvis nogen dårlig periode. Det betyder simpelthen, at alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, vil have en større effekt på fremtiden end ellers.

Det er muligt, at du vil skifte job under denne påvirkning, for et nyt tilbud kan give dig større muligheder for at gøre fremskridt, end dit gamle job gjorde. I så fald bør du tage imod det, for den slags forandringer er ofte gunstige under denne påvirkning. Generelt bør du tage imod enhver ny mulighed for at udvide dit synsfelt og frigøre dig fra de begrænsninger, som hidtil har holdt dig tilbage. Fidusen er at gøre det på en måde, som ikke virker så forstyrrende, at den ødelægger tingene.

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

til top


Kort Horoskop - Prognose September 2014 til Februar 2015
for Robert F. Kennedy [Adb] (mand)
født den 20. november 1925 lokaltid: 15:11
i Brookline, MA (US) U.T.: 20:11
71w07, 42n20 sid. tid: 19:23:48

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 28°00'13 i hus 7 direkte
Måne Stenbuk 28°26'38 i hus 10 direkte
Merkur Skytte 19°49'38 i hus 8 direkte
Venus Stenbuk 15°03'30 i hus 9 direkte
Mars Skorpion 4°50'12 i hus 6 direkte
Jupiter Stenbuk 20°09'20 i hus 10 direkte
Saturn Skorpion 18°18'55 i hus 7 direkte
Uranus Fisk 21°36'09 i hus 12 retrograd
Neptun Løve 24°46'51 i hus 5 direkte
Pluto Krebs 14°29'43 i hus 3 retrograd
Sand Måneknude Krebs 27°14'13 i hus 4 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tyr 5°53'03
2.Hus Tvilling 6°46'31
3.Hus Tvilling 28°48'52
Imum Coeli Krebs 19°21'20
5.Hus Løve 13°08'06
6.Hus Jomfru 16°40'44
Descendant Skorpion 5°53'03
8.Hus Skytte 6°46'31
9.Hus Skytte 28°48'52
Medium Coeli Stenbuk 19°21'20
11.Hus Vandbærer 13°08'06
12.Hus Fisk 16°40'44

Transitter
Neptun trigon Mars Slutningen af marts 2013 indtil midten af januar 2015
Neptun sekstil Ascendant Slutningen af april 2013 indtil midten af februar 2015
Saturn konjunktion Saturn Begyndelsen af december 2013 indtil midten af september 2014
Uranus kvadrat Pluto Midten af april 2014 indtil slutningen af marts 2015
Jupiter kvadrat Saturn Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015
Jupiter trigon Merkur Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015

Karriere og Erhverv af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering