Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for Dane Rudhyar [Adb], født 23 Marts 1895
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Trimning af tilværelsen * Saturn konjunktion Saturn: * Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013:

Skjulte muligheder * Neptun konjunktion Merkur: * Begyndelsen af marts 2013 indtil begyndelsen af januar 2015:

Nye indsigter * Uranus konjunktion IC: * Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af januar 2015:

Personlige behov * Uranus sekstil Mars: * Midten af maj 2013 indtil slutningen af januar 2015:

Relativt ubesværet * Jupiter trigon Måne: * Fra 29. maj 2013 til 7. juni 2013:

Vidunderlige muligheder * Jupiter konjunktion Jupiter: * Fra 12. juni 2013 til 21. juni 2013:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: mand, født 23 Marts 1895 kl. 0:42 i Paris, France.

Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skytte, og din Måne er i Vandbærer.

til top

Saturn konjunktion Saturn: Trimning af tilværelsen

Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: Dette er et af de vigtigste tidspunkter i dit liv. En større erfaringscyklus bliver afsluttet, og der er store forandringer på vej. Hvor store disse forandringer vil blive, afhænger stort set af, hvordan du har levet dit liv de senere år. Har du levet sådan, som du følte du skulle, eller som du troede, at andre ønskede?

Denne påvirkning er et tilbagevendende fænomen cirka hvert 29.år. Gennem det seneste år er der mange områder af din tilværelse, som er begyndt at forandre sig. Forhold til andre mennesker har ændret sig eller er måske helt ophørt, og du har måske skiftet bopæl eller job; du har været optændt af en følelse af, at såfremt du ikke foretog dig alle de ting, du altid har ønsket at gøre eller følt, at du burde gøre, så ville du aldrig få chancen igen. Og nu, hvor du er omkring de føler du, at betydelig del af din tilværelse er passeret, og at du hellere må komme igang med at få det hele sat i værk. Hvis dit parforhold er utilfredsstillende, men du hidtil har forsøgt at få det bedst mulige ud af det, så vil du ransage forholdet endnu grundigere i øjeblikket og måske beslutte dig for at opløse det. Og du bliver i hvert fald nødt til at forandre det meget grundlæggende. Det samme gælder alle andre områder af tilværelsen, som du har affundet dig med, men ikke fundet videre givtige.

Du beskærer din tilværelse for alt det, der ikke er relevant for den person, du i virkeligheden inderst inde er. Hvis denne proces ikke sker bevidst, vil du kunne få en følelse af tab i forbindelse med de elementer i din tilværelse, som bliver afsluttet i øjeblikket. Men lad være med at dvæle ved tabene, for de er nødvendige for at skabe rum for en større aktivitetspræget periode i dit liv.

Denne periode vil være præget af afslutninger og nye begyndelser. Såfremt du indtil nu har opbygget din tilværelse på aktiviteter, som ikke passer til dig, vil det også blive en periode fuld af kriser. Har du gjort, hvad du skulle i de foregående år, kan denne påvirkning simpelthen markere en periode, hvor tingene antager fast form, og hvor du kan påbegynde en ny aktivitetsfase.

til top

Neptun konjunktion Merkur: Skjulte muligheder

Begyndelsen af marts 2013 indtil begyndelsen af januar 2015: Din bevidstheds logiske og rationelle kræfter vil antagelig blive forvrænget af denne energi, så du ikke længere føler dig sikker på, hvad du selv tænker om tingene. Eller du kan blive påvirket af nogle tankegange, som du ikke tidligere ville have knyttet an til. Du vil sikkert ende i det største rod i denne periode, såfremt du forsøger at organisere og omstrukturere dit liv lige nu. Derfor er det også et dårligt tidspunkt at træffe vigtige beslutninger, som kommer til at påvirke din livsretning. Tidspunktet er ligeledes ugunstigt for de fleste forretningsmæssige afgørelser, for der er risiko for, at du vil blive dårligt informeret om, hvad der foregår.

Denne energi rejser altid spørgsmålet om bedrag, hvad enten det er dig, der bliver bedraget af andre, eller du selv bedrager andre. Vær derfor ekstremt på vagt over for denne fare i alle slags forhandlinger og aftaler. Bedrageriet kan være ufrivilligt. Du kan f.eks. opleve, at du er ude af stand til på en tydelig måde at udtrykke, hvad der ligger dig på sinde, fordi dine tanker forekommer forvirrede og usammenhængende, og når du endelige siger noget, så misforstår andre dig fuldkommen. Vær helt sikker på, at andre virkelig forstår, hvad du siger, når de tilkendegiver, at de gør det.

På energiens plusside at regne vil du være langt mere modtagelig over for eventuelle skjulte påvirkninger udefra. Din rationelle bevidsthed er måske forvirret, men din intuition vil sandsynligvis være utrolig skarp. Dit største problem vil ligge i at få andre til at forstå baggrunden for din viden.

Du kan få interesse for parapsykologiske emner og mystik under denne påvirkning. Du vil opnå en dyb og direkte erkendelse af den rene fornufts utilstrækkelighed, og du vil måske forsøge at øge dit indblik i sindets skjulte egne. Ja, du kan endda støde på skjulte evner i dit eget sind.

til top

Uranus konjunktion IC: Nye indsigter

Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af januar 2015: I øjeblikket vil der finde mange forandringer sted inden i dig, og de vil alle afspejle sig i dine umiddelbare omgivelser - dit hjem - og i dine mest intime personlige relationer derhjemme, f.eks. til dine forældre eller din partner. Denne påvirkning kan antyde nogle foruroligende hændelser på dette område af din tilværelse og nogle energier, som kræver, at du dropper alt andet for at kunne forholde dig til dem.

På det verdslige område indikerer denne energi en pludselig begivenhed i dit hjem eller i forbindelse med fast ejendom. Men dette er blot et ydre tegn på et indre behov for forandring. Ting, du har gemt væk i årevis, kæmper nu for at komme til udtryk. Hvis du undertrykker dem, vil energien overføres til dit nærmiljø og forårsage ødelæggelser her. Du kan blive nødt til at forholde dig til sider af dig selv, som du end ikke anede, at du ejede, for at komme til en bedre forståelse af dig selv. Folk er ikke altid bevidste om de ting, der overgår dem, men det vil du være, og det samme vil dine pårørende være. Du kan finde det nødvendigt at indføre ganske betydelige forandringer i dit hjem og i de nære relationer, som har størst indvirkning på dit hjem, for at kunne udtrykke dette nye møde med din indre kerne.

Da denne energi også har at gøre med dit erhverv og din sociale status, kan du også forvente ændringer på dette område. Du kan støde på modstand fra andre på dit arbejde, mennesker som ikke ønsker, at du skal have fremgang eller nå dine mål. Prøv at finde ud af, hvor problemet ligger, og forson dig med de pågældende. Hvis du hundser med dem eller tilsidesætter dem, vil de forsøge at skade dig så meget som muligt. Dette gælder også på alle områder af din sociale tilværelse, såfremt dine handlinger synes at true andre. Der kan være fare for et pludseligt fald i social position under denne påvirkning, sædvanligvis fordi du har handlet ubetænksomt over for andre. Så vil de føle, at der ikke findes anden udvej end at bringe dig til fald. Brug denne periode til at opdage nogle nye sandheder om dig selv, forhold dig så ærligt som muligt til dem og gør disse indsigter til en del af en helt ny måde at leve på.

til top

Uranus sekstil Mars: Personlige behov

Midten af maj 2013 indtil slutningen af januar 2015: Denne energi vil give dig mulighed for at hævde dig selv og din personlighed og foretage dig ting, som du aldrig før har gjort. Nøgleordet for denne energi er "frihed til at være mig selv!"

Din fysiske energi vil blive stimuleret, så du vil blive i stand til at arbejde temmelig hårdt med de opgaver, du har sat dig. Du vil ikke være oplagt til disciplinerede og opofrende arbejdsopgaver. Det skyldes ikke, at du er egoistisk eller selvoptaget, men at du dybest set forstår dine egne personlige behov og er uvillig til at gå på kompromis.

Du kan pludselig blive løst fra nogle bindinger, som har afholdt dig fra mange aktiviteter, som du gerne ville have engageret dig i, og som virkelig vil kunne fremme din personlige udvikling, og dette vil give dig fornyet handlefrihed. På andre tidspunkter kan du have følt behov for at slå igen og gøre oprør imod blokeringerne i din tilværelse, men det er ikke nødvendigt nu. Mulighederne for at slippe af med blokeringerne dukker op af sig selv. Men mulighederne indebærer også en forpligtelse til at gribe chancen, når den er der, hvis du skal få en større forståelse af, hvad du egentlig er i stand til at klare. Denne påvirkning vil udvide din forestilling om, hvad du egentlig formår, og det har formentlig tidligere været alt for lidt. Du vil nyde at tage chancer og løbe en risiko, også selvom du hidtil altid har handlet meget forsigtigt, og du vil sandsynligvis opdage, at du har været alt for ængstelig før i tiden.

Frihed er vigtigt for dig nu på alle områder. Du vil formentlig blive tiltrukket af andre, som har oplevet tilsvarende begrænsninger i livet, og du vil samarbejde med dem. Hvis du nogensinde før har følt dig tiltrukket af bevægelser, der arbejder for sociale reformer og forandringer, er det højst sandsynligt, at det også vil ske i øjeblikket. Når du har erfaret mere om dine egne evner, ved at befri dig for begrænsningerne i dit liv, vil du nyde at opmuntre andre til at gøre det samme, så de kan drage samme erfaring. Men du bør også indse, at begrænsningerne i dit liv ikke blev sat udelukkende af kræfter uden for din egen kontrol. I det mindste fandt du dig i dem, enten på grund af frygt, personlig utilstrækkelighedsfølelse eller ud fra et ønske om at være forsigtig.

til top

Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet

Fra 29. maj 2013 til 7. juni 2013: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.

Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse med religion end af decideret mystiske emner.

Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af tilfredshed og indre harmoni.

til top

Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder

Fra 12. juni 2013 til 21. juni 2013: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger. Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.

De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden. I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er samtidig også villig til at give mere til verden.

Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i livet.

Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig. Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget, du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive eller overanstrenge dig.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for Dane Rudhyar [Adb] (mand)
født den 23. marts 1895 lokaltid: 0:42
i Paris, FR U.T.: 00:32:40
2e20, 48n52 sid. tid: 12:43:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 2°08'17 i hus 3 direkte
Måne Vandbærer 24°37'04 i hus 2 direkte
Merkur Fisk 4°24'12 i hus 2 direkte
Venus Vædder 28°47'09 i hus 4 direkte
Mars Tvilling 12°07'56 i hus 6 direkte
Jupiter Tvilling 27°46'48 i hus 7 direkte
Saturn Skorpion 6°10'52 i hus 10 retrograd
Uranus Skorpion 19°35'50 i hus 11 retrograd
Neptun Tvilling 13°14'10 i hus 6 direkte
Pluto Tvilling 9°56'08 i hus 6 direkte
Sand Måneknude Fisk 21°52'58 i hus 3 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 13°50'41
2.Hus Stenbuk 20°50'53
3.Hus Fisk 5°11'47
Imum Coeli Vædder 11°41'43
5.Hus Tyr 7°33'50
6.Hus Tyr 27°04'47
Descendant Tvilling 13°50'41
8.Hus Krebs 20°50'53
9.Hus Jomfru 5°11'47
Medium Coeli Vægt 11°41'43
11.Hus Skorpion 7°33'50
12.Hus Skorpion 27°04'47

Transitter
Saturn konjunktion Saturn Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013
Neptun konjunktion Merkur Begyndelsen af marts 2013 indtil begyndelsen af januar 2015
Uranus konjunktion IC Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af januar 2015
Uranus sekstil Mars Midten af maj 2013 indtil slutningen af januar 2015
Jupiter trigon Måne Fra 29. maj 2013 til 7. juni 2013
Jupiter konjunktion Jupiter Fra 12. juni 2013 til 21. juni 2013

Langtidsanalyse, af Liz Greene
Annoncering
Annoncering