•    
    Planetpositioner
    5-Dec-2016, 18:46 UT/GMT
    Sol144'22"22s29
    Måne2444'46"12s15
    Merkur352'12"25s44
    Venus2751'51"22s56
    Mars1944'28"16s10
    Jupiter1736'38"5s48
    Saturn1818' 6"21s37
    Uranus2047'34"r7n33
    Neptun918'40"8s53
    Pluto165'15"21s25
    Sand Månek.78' 1"r8n53
    Chiron2040'45"0n05
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:

Kort Horoskop - Prognose

fra December 2016
for Ray Bradbury [Adb], født 22 August 1920
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Pludselig adskillelse * Uranus kvadrat Ascendant: * Begyndelsen af maj 2016 indtil slutningen af marts 2017:

En ny opfattelse * Neptun opposition Saturn: * Begyndelsen af juni 2016 indtil slutningen af december 2018:

Et godt øjemål * Jupiter sekstil Merkur: * Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017:

Varm og generøsitet * Jupiter sekstil Måne: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

På udkig * Jupiter kvadrat Ascendant: * Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017:

Skjulte problemer * Neptun opposition Venus: * Midten af marts 2017 indtil begyndelsen af januar 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 22 August 1920 kl. 16:50 i Waukegan, Illinois.

Dit soltegn er Løve. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Stenbuk, og din Måne er i Skytte.

Måske undrer du dig over, at du bliver beskrevet som Løve i denne rapport: Hvis du var blevet født 12 ur 32 minutter senere, ville du have været det efterfølgende tegn, nemlig Jomfru. Det præcise tidspunkt, hvor solen bevæger sig fra ét tegn og ind i det næste, veksler fra år til år.

 

til top

Uranus kvadrat Ascendant: Pludselig adskillelse

Begyndelsen af maj 2016 indtil slutningen af marts 2017: Denne energi vil sandsynligvis have en meget nedbrydende virkning på dit forhold til andre mennesker. Der kan melde sig ting i din tilværelse, enten via dit hjem eller dit erhverv, som vil udfordre den basis, dit liv er bygget op på. Denne udfordring vil afspejle sig i nogle overraskende møder med andre, som bringer forstyrrelser ind i din måde at leve, eller den kan afspejle sig i nogle pludselige adskillelser fra mennesker, som du troede ville være faste bestanddele af din tilværelse i lang tid fremover. Eller du kan selv komme til at optræde som katalysator for alle disse forandringer i kraft af dine forsøg på at frigøre dig fra en situation, som opleves belastende.

I løbet af denne periode er det meget sandsynligt, at du vil foretage dig ting og tage steder hen, som du aldrig tidligere har overvejet. Din gamle livsform kan simpelthen ikke længere rumme det, dit liv er i færd med at udvikle sig til i øjeblikket.

Af ovennævnte skulle det være fremgået klart, at her ikke er tale om nogen "dårlig" påvirkning, selvom enhver, der har viet sit liv til status quo eller til sin egen fortid, vil finde denne periode uhyre vanskelig. Gamle adfærdsmønstre, som har holdt din tilværelse fast i et kvælertag, vil bryde sammen. Du har muligvis slet ikke været bevidst om disse mønstre, for mange mennesker finder deres "kvælertag" helt behagelige, i det mindste indtil et langt senere tidspunkt.

De mennesker, der dukker op i din tilværelse i øjeblikket, kan adskille sig betydeligt fra dem, du kendte før. Nogle af disse bekendtskaber kan være ganske kortvarige. Du kan møde et bestemt menneske med et ganske bestemt formål, som du ikke selv er dig bevidst på det pågældende tidspunkt, og når formålet er opfyldt, ophører forholdet.

Hvis der dukker en ny kærlighedsaffære op i dit liv i denne periode, vil den sandsynligvis være spændende, fri og fuldkommen uforudsigelig. Bind dig ikke permanent i et sådant forhold, før perioden er helt overstået, for der vil sandsynligvis være tale om et meget ustabilt og kortvarigt forhold.

 

til top

Neptun opposition Saturn: En ny opfattelse

Begyndelsen af juni 2016 indtil slutningen af december 2018: I denne tid vil visse aspekter af din virkelighed blive udfordret meget alvorligt på en sådan måde, at du for en tid ikke vil være klar over, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er det. Din sans for proportioner vil være fordrejet, så du tillægger ting for stor betydning, som slet ikke fortjener så megen opmærksomhed, og måske vil du ignorere andre ting, som virkelig betyder noget. Og de ting, du overbetoner, er netop dem, der gør dig bange. Hovedproblemet ved denne påvirkning er i virkeligheden, at den fremkalder frygt og ængstelse uden synlig grund. Så i løbet af denne periode bør du hele tiden huske på, at situationen næsten med sikkerhed ikke er nær så slem, som den ser ud til.

Men trods den frygt og depression, som ofte ledsager denne periode, er det en meget værdifuld forandringsproces, der finder sted, og som får dig til at føle dig desorienteret. Din opfattelse af virkeligheden bliver radikalt ændret, så du kommer til at opleve et større og mere ubegrænset univers, end du hidtil har kendt. Det er din udsathed over for disse nye oplevelser, der fremkalder dine ubevidste angstreaktioner. Hvis du opdager, at det, du troede, ikke længere gælder, så betragt det som en lejlighed til at finde frem til en større sandhed. Lad være med at dvæle ved frygten - du vil blot miste denne chance for personlig vækst.

Det er et utrolig godt tidspunkt at starte på en psykoterapi eller udforske en anden af de mangfoldige metoder til personlig og menneskelig vækst. Men selv på disse områder må du forholde dig fleksibelt. Lad være med blot uden videre at godtage en ny stram virkelighedsmodel til erstatning for den gamle, for så vil det nye komme til at fungere akkurat lige så dårligt. Gør alt, hvad du møder, til en del af din nye måde at sanse og opleve universet på.
Sociale relationer, som udvikler sig nu, kan i høj grad være en udfordring for din virkelighedsopfattelse. Du kan møde et menneske, som tvinger dig til at undersøge din livsanskuelse nærmere og forsvare den i en konfrontation med den pågældendes synspunkter. Muligvis er der ikke tale om noget behageligt møde, men det vil være værdifuldt for dig at finde ud af, hvor grundigt du egentlig har overvejet din holdning til livet.

 

til top

Jupiter sekstil Merkur: Et godt øjemål

Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017: Dette er et velegnet tidspunkt at lægge planer og træffe beslutninger på. Din opfattelsesevne er skarp, og du er i stand til at danne dig et godt overblik over et givet område, som du skal foretage en vurdering af. Det er også et godt tidspunkt til at tale med andre om væsentlige ting. Du er i højere grad end vanligt i stand til effektivt at komme i kontakt med gruppeanskuelser og -meninger og at nå frem til konklusioner, som er acceptable for alle i gruppen.

Det er også et glimrende tidspunkt for forhandlinger, forretningsmæssige transaktioner og diskussion af kontraktaftaler, samt alle former for køb og salg. Alle disse aktiviteter vil kunne fungere til din fordel rent økonomisk. Hvis du intet foretager dig, kan du simpelthen opleve denne påvirkning som en periode fuld af optimisme og positive tanker, men uden at få ret meget ud af den.

Det er også et godt tidspunkt til at løse eventuelle vanskeligheder, som måtte være opstået imellem dig selv og andre. Du ejer den fornødne diplomatiske sans og overtalelsesevne til at udglatte sårede følelser, og alle, du behandler på denne måde, vil føle, at I indgår et retfærdigt og rimeligt kompromis.

Dine venner kan meget vel bringe dig gode nyheder i øjeblikket. De kan være i stand til at pege på muligheder, som du måske selv ellers ville overse. Og du kan også blive kontaktet af et menneske, som du ikke har hørt fra meget længe. Det er et godt tidspunkt til at skrive breve eller på anden måde kommunikere med andre. Og din interesse for ideer og litteratur vil være stor i øjeblikket.

 

til top

Jupiter sekstil Måne: Varm og generøsitet

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: Denne påvirkning vil gøre dig godt tilpas, optimistisk og positiv over for livet i al almindelighed. Du udviser en stærk varme og gavmildhed over for andre, især dine venner og dem, du plejer daglig omgang med. Du føler, at du gerne vil beskytte og drage omsorg for alle, du møder.

Du vil få nogle usædvanlig dybe oplevelser i forbindelse med det, der forekommer at være din almindelige, daglige omgang med andre. Dine daglige omgivelser, din familie og dine slægtninge vil alle bibringe dig en tilfredsstillelse, som du kan savne på andre tidspunkter. Og dine møder med folk vil give dig mulighed for at gro og udvide din tilværelse. De daglige gøremåls normale, faste rammer kan faktisk komme til at danne udgangspunkt for nye chancer og muligheder.

Dyrk dine venskaber, for der er store chancer for, at en af dine venner vil kunne gøre dig en værdifuld tjeneste i øjeblikket. Og det er lige så sandsynligt, at du vil kunne gøre det samme over for en af dem. Det vil gavne dig i begge tilfælde. Venskaber og tilsvarende relationer til kvinder viser sig ofte lønsomme under dette aspekt og kan gavne dig på forskellig vis. Du kan få en følelsesmæssig oplevelse, som beriger dig, eller en forretningsmulighed, eller den pågældende kvinde vil kunne fungere som vejleder til nogle sider af dig selv, som du normalt ikke har kontakt med, men som kan hjælpe dig med at opnå fuld selvindsigt.

Denne påvirkning kan stimulere din interesse for åndelige og religiøse emner, sædvanligvis i form af en fornyet interesse for den religiøse eller åndelige tro, du lærte om som barn. Den slags oplevelser fra din fortid kan være meget værdifulde i øjeblikket. At genopleve dem betyder ikke, at du glider tilbage til holdninger, du er vokset fra. Men der vil stadig være noget, du kan uddrage og lære af disse ting.

Sommetider kan denne påvirkning antyde, at du kommer i offentlighedens søgelys, eller at du kommer til at omgås større grupper af mennesker på en eller anden måde. Begge dele vil lykkes fint for dig.

 

til top

Jupiter kvadrat Ascendant: På udkig

Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017: Denne periode er sædvanligvis udmærket for de fleste typer af kontakter med andre, men der er dog visse faldgruber. Helt fundamentalt antyder denne energi et ønske om at gro og opnå fremgang ved hjælp af kontakter til andre. Du er formentlig villig til at give lige så meget, som du modtager, selvom denne energi hos nogle mennesker udløser et begær efter at opnå fordele gennem andre uden at give noget til gengæld. Disse mennesker vil faktisk opføre sig arrogant over for andre på deres vej frem, endda også over for dem, der har hjulpet dem. Dette får andre til at afvise dem, og når tiderne bliver vanskelige, har de ingen til at hjælpe sig.

Men dette er fuldkommen unødvendigt, og alt, hvad du behøver at gøre for at undgå det, er at bevare en vis ydmyghed og anerkende det, andre mennesker gør for dig. Under denne påvirkning har du i virkeligheden mulighed for at blive langt mere udviklet som menneske, men kun hvis du holder dig denne advarsel for øje.

Det forekommer ret hyppigt under denne påvirkning, at den hidfører en tilsyneladende "heldig" chance via en ven eller en bekendt. Men det handler imidlertid ikke nær så meget om held som om den kendsgerning, at du holder skarpt udkig efter de muligheder, der vil kunne gavne dig. Din timing er yderst præcis, og din følsomhed over for andre og deres behov er større end normalt. Det er en af grundene til, at det er en dårlig idé at negligere andres behov, for du vil ikke engang kunne undskylde dig med et manglende kendskab hertil.

Du kan opnå vinding både i din privatsfære og på dit arbejde. Der kan vise sig muligheder for at tjene penge og foretage forbedringer i dit hjem, som vil gøre dette mere behageligt. Eller du vil måske møde nogen, som vil hjælpe dig med at få større viden om verden og udvide dit syn på den i en eller anden forstand. Du må imidlertid være indstillet på at lade dette ske, eller med andre ord, du må forholde dig modtageligt. Her er nemlig endnu et område, hvor en eventuel arrogance kan medføre fare for, at du ikke får noget som helst af varig betydning ud af denne periode.

 

til top

Neptun opposition Venus: Skjulte problemer

Midten af marts 2017 indtil begyndelsen af januar 2019: I denne periode kan især kærlighedsforhold volde problemer, fordi enten du selv eller din partner har en urealistisk indstilling til forholdet. Det vil sandsynligvis ende i desillusion og skuffelse, når de romantiske lyserøde skyer går i opløsning, og sandheden om jeres forhold bliver åbenbar. Vi idealiserer alle en ny kæreste i et eller andet omfang, for det udgør et normalt element i den almindelige forelskelse. Men denne påvirkning indikerer, at problemet kan være langt alvorligere på grund af din vægring ved at acceptere virkeligheden, som den er. Du er tilbøjelig til at være på udkig efter partnere og forhold, som kan hjælpe dig med at flygte fra den daglige trummerum og ind i en magisk verden fuld af fantasi og skønne illusioner. Men uheldigvis er du altså nødt til at vælge en partner af den menneskelige race, og folk, der virkelig kan opfylde denne type drøm, er utrolig sjældne. Du skaber et smukt billede i din fantasi og foregiver så, at en bestemt person svarer til dette billede. Og du vil sandsynligvis fremture, også selvom enhver kan se - og det gælder også dig selv, hvis du ellers lukker øjnene op - at din kæreste ikke er identisk med det, du fantaserer om. Her er tale om en helt ekstrem reaktion på denne energi, og det er slet ikke nogen ualmindelig reaktion.

Denne energi kan også skabe andre vanskeligheder i dit forhold til andre, f.eks. skjulte problemer i et eksisterende parforhold. Du kan f.eks. have svært ved at kommunikere med din partner, eller den ene af jer foretager sig måske noget bag den andens ryg og undergraver derved den gensidige tillid.

Den nyttigste virkning af denne energi er, at den stimulerer din kreative fantasi. I virkeligheden er enhver illusion eller fordrejelse blot et udtryk for misbrug af den kreative fantasi eller en sammenblanding af fantasi og virkelighed. Hvis du kan holde sandheden og fantasien adskilte, kan du få et stort udbytte af denne periode, især hvis du af natur er kreativt begavet. Enhver kunstnerisk kreativitet vil blive styrket under denne påvirkning, og selv dine relationer til andre kan blive mere interessante, forudsat at du ikke taber deres sande natur af syne.


Kort Horoskop - Prognose December 2016 til Maj 2017
for Ray Bradbury [Adb] (mand)
født den 22. august 1920 lokaltid: 16:50
i Waukegan, IL (US) U.T.: 22:50
87w51, 42n22 sid. tid: 15:02:20

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Løve 29°29'49 i hus 7 direkte
Måne Skytte 15°55'40 i hus 11 direkte
Merkur Løve 13°42'17 i hus 7 direkte
Venus Jomfru 13°17'08 i hus 8 direkte
Mars Skorpion 22°01'01 i hus 10 direkte
Jupiter Løve 29°04'04 i hus 7 direkte
Saturn Jomfru 13°00'30 i hus 8 direkte
Uranus Fisk 3°51'58 i hus 1 retrograd
Neptun Løve 11°57'54 i hus 7 direkte
Pluto Krebs 8°29'40 i hus 6 direkte
Sand Måneknude Skorpion 9°24'09 i hus 9 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Stenbuk 22°40'26
2.Hus Fisk 8°55'50
3.Hus Vædder 19°24'37
Imum Coeli Tyr 18°02'52
5.Hus Tvilling 10°01'45
6.Hus Krebs 0°02'43
Descendant Krebs 22°40'26
8.Hus Jomfru 8°55'50
9.Hus Vægt 19°24'37
Medium Coeli Skorpion 18°02'52
11.Hus Skytte 10°01'45
12.Hus Stenbuk 0°02'43

Transitter
Uranus kvadrat Ascendant Begyndelsen af maj 2016 indtil slutningen af marts 2017
Neptun opposition Saturn Begyndelsen af juni 2016 indtil slutningen af december 2018
Jupiter sekstil Merkur Begyndelsen af november 2016 indtil midten af juli 2017
Jupiter sekstil Måne Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter kvadrat Ascendant Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017
Neptun opposition Venus Midten af marts 2017 indtil begyndelsen af januar 2019

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt