Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

En følelse af spændinger * Saturn kvadrat Venus: * Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013:

Yderligere oplæring * Saturn trigon Sol: * Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013:

Indsigt og dygtighed * Jupiter kvadrat Mars: * Fra 30. april 2013 til 10. maj 2013:

Store planer * Jupiter kvadrat Merkur: * Fra 8. maj 2013 til 17. maj 2013:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Fra 20. maj 2013 til 29. maj 2013:

Humoristisk sans * Jupiter trigon Sol: * Fra 28. juli 2013 til 6. august 2013:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Løve.

til top

Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger

Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013: Denne periode vil være præget af betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være tale om, at den anden forlader dig.

Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af, at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af individualitet.

En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår. Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt forhold vil overleve og blive stærkere af det.

Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.

Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.

til top

Saturn trigon Sol: Yderligere oplæring

Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013: I denne tid vil omstændighederne i dit liv og dine egne indre energier arbejde helt godt sammen. Denne påvirkning vil dog ikke forekomme specielt heldig; det vil snarere være sådan, at din tilværelse forløber glat, og alt, hvad du kaster dig ud i, vil gå godt. Du vil faktisk være i stand til at gøre betydelige fremskridt og få en hel del fra hånden uden at føle, at du yder nogen større indsats. Udnyt denne situation og udret så meget som muligt. Hvis der viser sig en mulighed for yderligere uddannelse, som kan udvide dit erfaringsområde, så grib den, for derved kan du opføre et bolværk imod mulig modgang senere. Jo mere du udretter i øjeblikket, desto nemmere vil du få ved at leve op til de krav, du bliver pålagt om få år.

Tiden er inde til at forberede sig på de højdepunkter, som vil opstå om ca. 4 år. Derfor bør du bruge denne periode til at styrke din tilværelse og sikre den imod fremtidige vanskeligheder.

Det er også et godt tidspunkt til at opbygge fysisk styrke frem for at øde kræfterne bort. Spilder du energien i øjeblikket, vil det ikke umiddelbart medføre problemer, men om få år, når du virkelig har brug for styrke og energi, så ejer du det måske ikke.

Det er et godt tidspunkt at forsøge at opnå anerkendelse fra andre for de ting, du har udrettet. Din arbejdsgiver eller andre, som du arbejder sammen med, kan blive imponerede over din flid. Du bør bestræbe dig på at gøre et godt indtryk på dem, for om ganske få år vil dine mål blive testet, og har du været i stand til at overbevise andre om, at du er værd at samle på, så vil du få meget nemmere ved at overvinde disse forhindringer.

til top

Jupiter kvadrat Mars: Indsigt og dygtighed

Fra 30. april 2013 til 10. maj 2013: Denne påvirkning indgyder dig en god portion selvtillid og gør dig meget selvsikker. Sædvanligvis er det i sin orden, men nogle mennesker kan udtrykke denne energi ved at blive arrogante og dominerende. Vær også på vagt over for overdreven selvsikkerhed, som kan resultere i, at du forsøger dig med nogle ting, som rent ud sagt overstiger dine evner. Du bør være uhyre forsigtig, især i forbindelse med fysiske aktiviteter, og ikke løbe nogen unødig risiko, som kan afstedkomme ulykker.

Umådehold i dine aktiviteter, uanset hvilke, vil fuldstændig kunne ophæve den fundamentalt set positive energi hos denne påvirkning. Undgå overdrivelser og prøv at bevare din sans for proportioner. Kan du det, vil du være i stand til at få mere fra hånden, end du plejer, og du vil ovenikøbet udføre tingene godt. Du vil kunne udrette ting, som du normalt er bange for at give dig i kast med, fordi du føler dig utilstrækkelig, og du vil kunne tage et initiativ, hvor du ellers plejer at vente på, at andre skal tage føringen.

Med omhu og planlægning og en passende selvkontrol vil denne påvirkning være et generelt tegn på heldigt planlagte forehavender, som udnytter det rette tidspunkt og får mest muligt ud af tingene. Og det skyldes ikke bare held, men indsigt og dygtighed fra din side. Men alt dette kræver grundig forberedelse, for impulsive handlinger i øjeblikket vil sandsynligvis ikke være særlig effektive.

Det kan især være vigtigt at berolige folk, der i myndighed står over dig selv. Hvis du handler hovedkulds, kan de blive forskrækkede og tro, at du udgør en trussel, uanset om det var din hensigt eller ej. Hvis du bevidst har til hensigt at være en trussel, kan denne påvirkning naturligvis være en hjælp, igen under forudsætning af, at du planlægger tingene ordentligt. Men er du ubevidst om dine hensigter, så kan du støde på modstand fra dine overordnede uden helt at forstå hvorfor.

til top

Jupiter kvadrat Merkur: Store planer

Fra 8. maj 2013 til 17. maj 2013: Denne påvirkning antyder en øget mental aktivitet og et ønske om at kommunikere med andre om ting, som du anser for væsentlige. Uanset om dit budskab i virkeligheden er betydningsfuldt eller ej, så vil du selv mene, at det er det, så du bør tage dig den fornødne tid til at undersøge, om det nu også passer. Der er ingen grund til at overlæsse andre mennesker med dine ideer og meninger, hvis ikke de er noget værd. Og når du taler med andre, så er det vigtigt, at du lytter til deres respons. For du er ganske vist fuld af store ideer og planer i øjeblikket, men der er også en tendens til at overse detaljerne. Du kan være uvillig til at lytte til kritik, men hvis du lytter og tager hensyn til, hvad du får fortalt, så kan dette være et glimrende tidspunkt at tage beslutninger på, lægge planer, forhandle og afslutte handler eller aftaler. Men det vil kun være tilfældet, hvis du lytter til andres mening.

Normalt er her tale om en tid fuld af optimisme og positive følelser. Du tror på dine ideer og er i stand til at formidle dem. Alle former for kommunikation forekommer dig vigtige; f.eks. er det tænkeligt, at du vil skrive en del i denne tid.

Men det er også vigtigt, at du ikke overskrider dine grænser. Sørg for, at dine planer ikke er mere omfattende, end at du er i stand til at gennemføre dem. Sommetider kan tempoet blive temmelig hektisk under denne påvirkning, fordi man bliver nødt til at klare så mange ting på én gang. Det er her, at en overfladisk tankegang kan blive særlig farlig.

I denne periode vil du kunne støde på modstand mod dine ideer og meninger fra flere forskellige kanter. Det er et godt tidspunkt til at undersøge dine egne ideer og finde ud af, i hvor høj grad de egentlig holder i en debat. Det er også et godt tidspunkt til at ændre de af dine synspunkter, som ikke holder, for du vil have nemt ved at udvide dit synsfelt i øjeblikket. Du har ikke behov for at være småtskåren eller trættekær, men du føler dig tvunget til at forsvare de ideer, som er vigtige for dig. Ethvert virkelig væsentligt standpunkt vil holde vand i den slags konfrontationer og mere end nogensinde komme til at udgøre en del af dit fundamentale, mentale mønster.

til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Fra 20. maj 2013 til 29. maj 2013: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.

til top

Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans

Fra 28. juli 2013 til 6. august 2013: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som helst.

Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i øjeblikket.

Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen formåen.

Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det. Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for indre vækst.

Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket. Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 i hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Transitter
Saturn kvadrat Venus Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013
Saturn trigon Sol Begyndelsen af december 2012 indtil slutningen af september 2013
Jupiter kvadrat Mars Fra 30. april 2013 til 10. maj 2013
Jupiter kvadrat Merkur Fra 8. maj 2013 til 17. maj 2013
Jupiter trigon Jupiter Fra 20. maj 2013 til 29. maj 2013
Jupiter trigon Sol Fra 28. juli 2013 til 6. august 2013

Årshoroskop, af Liz  Greene
Annoncering
Annoncering