Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 21 Marts 1526 greg. kl. 22:37 i
Steinburg (Burg in Süderau),.
Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Skorpion, og din Måne står i Fisk.
I tilfælde af at du undrer dig over, hvorfor du bliver kaldt for en Vædder i denne rapport: Hvis
du var blevet født 11 ur 38 minutter tidligere, ville du være det foregående tegn Fisk. Det
eksakte tidspunkt, hvor Solen bevæger sig fra et tegn og ind i det næste, varierer fra år til år.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Vædderen, Månen i Fiskene
Du blev født med Solen i Vædderen og Månen i Fiskene. Solen giver dig vitalitet, sundhed og et
langt liv, foruden viljestyrke og handlekraft. Men på grund af Månens position kan du have visse
problemer med at realisere disse indre egenskaber. Dit dilemma ligger i din tendens til at være
modtagende og passiv, modsat din aktive, aggressive indre stemme. Du vil virke som et stille og
ubekymret menneske, noget rastløs og glad for forandring. I virkeligheden vil Månen i Fiskene
give dig problemer, men en indsigt i kilden til miseren vil kunne rydde nogle af hindringerne af
vejen. Prøv at opfatte de forhindringer, du støder på, som erfaringsmæssige landvindinger.
Et skær af romantik eller emotionalitet er et andet fremherskende karaktertræk. Du har religiøse
tilbøjeligheder, men de er sikkert mere følelsesmæssige end intellektuelle. Hvis du kan erkende
den indre styrke, som Solen bibringer dig, så vil du udvikle viljestyrke og få en ansvarsfuld
position.
Du må forstå, at du indvendigt er et uafhængigt og kompetent menneske, som er ganske tilfreds med
at være alene. Men på grund af dine livsomstændigheder er de lunefulde, kontemplative sider af
din personlighed blevet mere fremtrædende. Hvis du på en eller anden måde kan forsone dig med at
skulle leve med disse forhold, vil du afgjort opnå større personlig helstøbthed.
Ascendanten i Skorpionen, Mars i 5. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Skorpionen op i horisonten. Dets hersker,
Mars, er placeret i 5. hus.
Dit liv vil være præget af en skarpsindig, hemmelighedsfuld, stejl, klog og reserveret
indstilling. Du forbliver en gåde: med disse træk kan dit liv enten blive meget tragisk eller
meget heldigt. Hvilken af de to Skorpion-kategorier tilhører du? Der findes to typer, den
ekstremt emotionelle, som tiltrækkes af de patologiske aspekter ved de biologiske relationer,
eller den meget mystiske, som er optaget af spiritualitet.
Du er et menneske, som er optaget af ekstremer, yderst sensitiv og med en stærk trang til at
knytte sig. Der optræder en vis dragning mod det okkulte eller mod psykiske fænomener. Du er
aktiv i den forstand, at der foregår en psykisk kamp i dit indre mellem de positive og de
negative poler - dem der bekræfter og tilfredsstiller, eller dem der afviser og undertrykker. Du
er følelsesmæssigt meget intens og er lidenskabeligt knyttet til den person, som du elsker.
Ligeledes vil du, hvis der er nogen, du ikke bryder dig om, være lige så fastlåst i denne
følelse. Men der er grund til optimisme: uanset hvilken Skorpion-type du måtte være, findes der
dybt i dit indre en dyb trang til psykologisk genfødelse.
På et tidspunkt i dit liv efter en større dramatisk hændelse som vil gøre et dybt indtryk på dig,
kan dit jegs mål og hele udtryk ændre sig fuldkommen. Men dine lidenskabers intensitet og dybde
vil altid være konstant. Du har en tendens til at gå ind i skyggen og i al hemmelighed planlægge
den handlingskurs, som du vil vælge, idet du tøver med at lade andre kende dine stemningers eller
følelsers præcise karakter. I seksuelle forhold er du opfyldt af lidenskab og knytter dig stærkt.
Udøv større selvkontrol over dine lidenskaber; vær ikke så fortørnet på andre. Brug din stærke
vilje og karakter på positive og gavnlige ting.
Du har en stærk tilbøjelighed til at engagere dig i medicin, måske endda kirurgi. Du er
tiltrukket af forskning og undersøgelse i almindelighed.
Ved første øjekast kan man sige, at dit liv i alt væsentligt vil være orienteret mod to ting, for
det første en deltagelse i økonomiske spekulationseventyr og for det andet et intenst og varieret
kærlighedsliv.
Du vil blive tiltrukket af dine mulige partnere med overvældende styrke og begejstring, og din
alt for fyrige natur kan bringe dig ud i uheldige situationer. Du burde få stor succes i dine
kærlighedsforhold, men samtidig kan du blive udsat for mange skuffelser og frustrationer. Du er
selvsikker i kærlighed; du er tæt på at være besiddende og kan blive vred, hvis din opmærksomhed
ikke bliver gengældt inden for en rimelig tid.
Solen i 4. hus
Solen stod i dit 4. hus ved fødslen. Dette er et tegn på, at din families navn og affærer og
andre hjemlige forhold er af den yderste vigtighed i dit liv.
Solen giver ære, stolthed og berømmelse til alt det, der kommer under dens indflydelse, og det er
et tegn på, at problemet med denne indflydelse på dette sted er, at du ikke kan opnå en
ordentlig, synlig succes, før du er godt på den anden side af den modne alder. Du synes at være
meget knyttet til dine forældre.
Du tror på, at du bør "herske" i dit eget hjem, og følelsen af privatliv er stærkt udviklet i din
natur.
Som livet går, vil du få nogle oplysende indsigter, som vil forbinde din individualitet med
bestemte racemæssige og familiebetonede elementer. Undersøg disse. Så vil du måske opdage
karakteren af den spirituelle mission, som skæbnen afkræver dig.
Månen i 4. hus
Månen stod i dit 4. hus ved fødslen. Månen på dette sted vil afgjort påvirke begivenhederne i
forbindelse med din mor, din bopæl og dine familiære anliggender.
Både barndom og alderdom vil være karakteriseret af en forkærlighed for romantik, diverse rejser
og interessante eventyr.
Problemet med denne astrologiske placering er, at den giver dig en usikker position i livet og en
bestandig stræben efter materiel sikkerhed, som synes vanskelig at opnå. Dette kan afhjælpes
midlertidigt ved, at du modtager en mindre arv, og at du i de sidste år af dit liv vil blive
næsten overvældet af din families glimrende omsorg og hjælp.
Saturn i 5. hus
Saturn stod i dit 5. hus ved fødslen. Omstændighederne kan tvinge dig til at optræde mere ydmygt
og tålmodigt i forbindelse med kærlighed og i reaktionen på de forhindringer, som vil opstå
mellem dig og din elskede.
Det er muligt, at disse forhindringer, såfremt du ikke er i stand til at styre dit temperament
ordentligt, kan fremkalde en reaktion hos dig, som er barsk og streng. Du bør betragte disse ting
i lyset af et spirituelt årsags- virkningsforhold.
Det må tilrådes, at du udviser stor forsigtighed i forbindelse med forretningsmæssige
spekulationseventyr og ikke involverer dig i aktiviteter, som indebærer en større risiko.
Du bør bestræbe dig på at engagere dig i meget forskelligartede, menneskelige
kærlighedsoplevelser, så din evne til at kommunikere bliver forbedret. Du bør være oprigtig over
for dig selv. I det skjulte nærer du et ønske om at blive engageret i menneskelige relationer,
men du har tilsyneladende mistet evnen til at forholde dig til andre. Lidt større åbenhed og
tillid til dem, du holder af, kunne være en god kurs at følge.
Note: Saturn står teknisk set i slutningen af hus 4 og tolkes derfor i hus 5.
Venus i 7. hus
Venus stod i dit 7. hus ved fødslen. Med hensyn til ægteskab og andre intime relationer er dette
en af de bedste påvirkninger, der findes. Du har udsigt til et lykkeligt forhold med et meget
tiltalende, kærligt og behageligt menneske. Du har mulighed for at opnå både følelsesmæssig og
økonomisk vinding af denne forbindelse.
Din individualitet trænger sig ind på omgivelserne, og dette vil medføre lykke og yde psykisk
kompensation for dine eventuelle mangler. I din udveksling med andre mennesker vil der udvikle
sig nogle harmoniske relationer.
Du vil skabe balance gennem en følelsesladet kærlighed, æstetik, kunst og relationer til andre
mennesker.
Venus i opposition til Ascendanten
Venus i opposition til Ascendanten tyder på, at du føler dig tiltrukket af forfinede og
sofistikerede mennesker. Du er velopdragen, og almindeligvis har andre mennesker en positiv
opfattelse af dig. Du gør indrømmelser, hvis det er nødvendigt for at bevare et harmonisk
forhold.
Selvom du virker selvsikker og fuld af selvtillid, kan du have svært ved at stå alene. Du
arbejder hårdt, men skjult for at sikre dig, at andre mennesker nærer varme følelser over for
dig. Du håber, at ingen opdager dine negative egenskaber eller finder ud af, hvor usikker du i
virkeligheden er.
Dine bedste reklameagenter er dine venner, som frit berømmer dine dyder, når nogen spørger dem.
På overfladen er du medgørlig, blid og charmerende, men under overfladen konspirerer du og lægger
hemmelige planer for at skabe en bedre tilværelse for dig selv ved hjælp af de mennesker, du
omgås.
Jupiter i opposition til Ascendanten
Jupiters opposition til Ascendanten tyder på, at du er gavmild over for dine bekendte og
civiliseret over for dine konkurrenter. Du er poleret og forfinet, sommetider i en sådan grad at
andre kan nære mistro til dine motiver. Du foretrækker at omgås mennesker, som er sikre på sig
selv og på deres målsætning. Ligesom en børsmægler håndterer finansielle resurser, håndterer du
menneskers resurser; hvem de er, og hvad de kan udrette for sig selv og for dig. Du roser dig af
din gode dømmekraft, men du overser den kendsgerning, at du er et menneske, som tager, ikke et
som giver, medmindre det passer ind i dine langsigtede interesser.
Dit største problem er, at du bruger andre mennesker til at tjene dine personlige interesser. Du
må lære, at det at være generøs gavner dig lige så meget som at tage imod generøsitet fra andre.
|