Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Lady Bird Johnson [Adb]'
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Lady Bird Johnson [Adb], født 22 December 1912
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion

Solen i Stenbukken, Månen i Tvillingerne *Ascendanten i Skytten, Jupiter i 1. hus *Solen i 1. hus *Merkur i konjunktion med Ascendanten *Venus i 3. hus *Saturn i 6. hus *Månen i 7. hus *Månen i opposition til Ascendanten

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: kvinde, født 22 December 1912 kl. 5:32 i Karnack, Texas.

Dit soltegn er Stenbuk. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Skytte, og din Måne står i Tvilling.

I tilfælde af at du undrer dig over, hvorfor du bliver kaldt for en Stenbuk i denne rapport: Hvis du var blevet født 6 ur 48 minutter tidligere, ville du være det foregående tegn Skytte. Det eksakte tidspunkt, hvor Solen bevæger sig fra et tegn og ind i det næste, varierer fra år til år.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand. Forklaring

til top

Solen i Stenbukken, Månen i Tvillingerne

Denne kombination resulterer i et velintegreret individ. Du er flittig og har anlæg for introspektion. Men sædvanligvis diskuterer du dine tanker med andre. Den mest velegnede beskæftigelse for dig vil være rejseaktivitet eller intellektuelt arbejde. Din tankegang er logisk og velstruktureret, men selvom du tænker metodisk, tænker du ikke nødvendigvis dybt. I forbindelse med kærlighed er du udtryksfuld, men følelsesmæssigt ikke videre intens. Du forbliver loyal, for det ligger i din natur at behage og tjene. Nøglen til en mere harmonisk tilværelse ligger i at give din individualitet mulighed for at udfolde sine bevarende og koncentrerende funktioner og bruge energien effektivt.

til top

Ascendanten i Skytten, Jupiter i 1. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Skytten op i horisonten. Dets hersker, Jupiter, er placeret i 1. hus.

Den opstigende Skytte kendetegner et liv, som er meget dualistisk; situationerne kommer og går, som om de er tvedelte - succes eller nederlag.

Hvis du kan hæve dine intellektuelle interesser op over almindelige og banale ting til mere dybsindige emner, vil dit intellekt blive meget filosofisk og tiltrukket af lov og fred, og det vil i højere grad fungere intuitivt end rationelt. Under alle omstændigheder vil dit liv være farvet af nogle impulsive og ret stædige tilbøjeligheder hos dig, hvorved der skabes en tendens til at gå til yderligheder.

I løbet af dit liv må du forsøge at udvikle intuition og menneskelig forståelse, så du bliver i stand til at hjælpe andre mennesker med dine råd.

Skytten giver dig stor kærlighed til naturen og gør dig ret udadvendt, demonstrativ og lidenskabelig, idet du vil forelske dig hyppigt og uforbeholdent. Du er et intellektuelt og intelligent menneske, som har været så heldig tillige at blive beriget med en god udvikling af dine følelsesmæssige funktioner.

Dit kærlighedsliv vil være intenst og varieret. Genstanden for din kærlighed kan have svært ved at forstå dig. På den ene side kan du virke lidenskabelig og energisk, men på grund af tegnets bevægelighed vil du også have den modsatte tilbøjelighed, som vil føre dig væk fra et engagement i kærlighedsforhold, og sidstnævnte impuls vil være fremkaldt af et dybere personligt karaktertræk, som handler om personlig frihed.

Generelt vil tegnet Skytten gøre dig egnet til at leve i et miljø, hvor dit fysiske legeme og dine følelser og tanker får total frihed til at udvikle sig. På et højere intellektuelt niveau vil du måske have tendens til at dvæle ved de dybe, komplekse sammenhænge inden for filosofi, metafysik, religion og lovgivning. Du er alsidig nok til at studere mere end ét fag på samme tid og ikke glemme at holde din krop i fysisk bevægelse, eftersom du kræver både intellektuel og fysisk motion.

Den generelle betydning af denne placering er, at enhver form for succes i livet vil blive erhvervet gennem personlig indsats og fortjeneste. Der vil også optræde en vis værdighed og respektabilitet fremkaldt af din temperamentsmæssige styrke.

Du giver indtryk af at være spontan, åbenhjertig og i besiddelse af en god natur. Dit temperament er medfødt ærligt, sandfærdigt, venligt og modigt.

til top

Solen i 1. hus

Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.

Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk indflydelse på dem, når de er sammen med dig.

Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.

Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.

til top

Merkur i konjunktion med Ascendanten

Merkurs konjunktion med Ascendanten viser, at du er intenst optaget af dig selv. Sandsynligvis indleder du dine samtaler med "jeg" oftere, end andre mennesker gør.

Dine mentale evner er veludviklede, og som regel er du et lyst hoved og ganske vittig, så din uophørlige brug af det personlige pronomen bliver tålt. Du er mentalt impulsiv og giver sjældent andre mulighed for at svare på dine spørgsmål. Du er ikke bange for at åbne munden, når du ved, at du har ret, men kendsgerningen er, at det har du ikke altid. Når dine synspunkter bliver kritiseret, bliver du indigneret og trættekær.

til top

Venus i 3. hus

Venus stod i dit 3. hus ved fødslen. Du er meget interesseret i skabende kunst, og dine tanker og ord er omgivet af en aura af skønhed, smag og gode proportioner. Dit sind fornemmer faktisk de følelser, som er forbundet med naturen og de højere aspekter af alt menneskeligt. Venus på dette sted varsler om nogle behagelige og venlige relationer til familiens medlemmer; dit intellekt er sympatisk, ungdommeligt og tiltalende.

Nøglen til en bedre forening af dine mentale og følelsesmæssige funktioner ligger i en uddybelse af dine personlige relationer og en evne til at vende sig indad, så du kommer til at kende verden bedre ved hjælp af ægte selvindsigt.

Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 2 og tolkes derfor i hus 3.

til top

Saturn i 6. hus

Saturn stod i dit 6. hus ved fødslen. Det er en meget trofast placering. Den tyder på, at du vil opfylde din skæbne ved at overvinde de ting, som forhindrer, at du får succes på dit arbejde.

I almindelighed kan din arbejdsmæssige orientering og dit almene helbred til tider have det svært, men du ejer tilstrækkelig viljestyrke og stamina til at få mest muligt ud af situationen. Selvom du skulle få problemer på dit arbejde eller bliver bekymret over dit forhold til dine underordnede eller kolleger, kan du bevise din pålidelighed ved at gøre din pligt og påtage dig et ansvar for den generelle arbejdsproces. Hovedparten af de mere uheldige omstændigheder bør betragtes som afprøvninger af din karakter, og hvis du betragter dem sådan, kan du opnå en stor, psykisk berigelse i kraft af denne viden og af dine smertelige oplevelser.

til top

Månen i 7. hus

Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.

Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.

til top

Månen i opposition til Ascendanten

Månens opposition til Ascendanten viser, at du forsøger at blive personligt involveret i de menneskers affærer, som du kender. Ubevidst har du behov for, at nogen har brug for dig altid. Du har en bred vennekreds, som agter dig højt på grund af din gavmilde og venlige indstilling. Ikke desto mindre har du svært ved at skabe individuelle, varige forhold, fordi du aldrig rigtig føler dig sikker på, at du kan leve op til det ansvar, som følger med.

Du ønsker at blive elsket, og du dvæler konstant ved denne kendsgerning. Du hader at være alene, så en hvilken som helst professionel interesse bør indebære en personlig kontakt med offentligheden eller et publikum.

Det er vigtigt, at du lærer at stå alene og være tryg i din selvstændighed. Du bliver ved med at håbe på, at alt det, du ønsker, en skønne dag vil blive til virkelighed.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Lady Bird Johnson [Adb] (kvinde)
født den 22. december 1912 lokaltid: 5:32
i Karnack, TX (US) U.T.: 11:32
94w10, 32n40 sid. tid: 11:17:57

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Stenbuk 0°17'17 i hus 1 direkte
Måne Tvilling 7°23'54 i hus 7 direkte
Merkur Skytte 9°20'42 i hus 1 direkte
Venus Vandbærer 11°26'27 slutningen af hus 2 direkte
Mars Skytte 15°57'27 i hus 1 direkte
Jupiter Skytte 27°24'51 i hus 1 direkte
Saturn Tyr 28°24'23 i hus 6 retrograd
Uranus Vandbærer 1°39'33 i hus 2 direkte
Neptun Krebs 25°16'26 i hus 8 retrograd
Pluto Tvilling 29°01'02 i hus 7 retrograd
Sand Måneknude Vædder 8°47'10 i hus 4 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 6°44'35
2.Hus Stenbuk 8°07'51
3.Hus Vandbærer 13°17'17
Imum Coeli Fisk 18°33'52
5.Hus Vædder 19°20'57
6.Hus Tyr 14°45'39
Descendant Tvilling 6°44'35
8.Hus Krebs 8°07'51
9.Hus Løve 13°17'17
Medium Coeli Jomfru 18°33'52
11.Hus Vægt 19°20'57
12.Hus Skorpion 14°45'39

Større aspekter
Sol Konjunktion Jupiter 2°52
Sol Kvinkuns Saturn 1°53
Sol Opposition Pluto 1°16
Måne Opposition Merkur 1°57
Måne Trigon Venus 4°03
Måne Trigon Uranus 5°44
Måne Opposition Ascendant 0°39
Merkur Sekstil Venus 2°06
Merkur Konjunktion Ascendant 2°36
Venus Sekstil Mars 4°31
Venus Sekstil Ascendant 4°42
Jupiter Kvinkuns Saturn 1°00
Jupiter Kvinkuns Neptun 2°08
Jupiter Opposition Pluto 1°36
Saturn Trigon Uranus 3°15
Saturn Sekstil Neptun 3°08
Uranus Kvinkuns Pluto 2°39
Uranus Sekstil Ascendant 5°05
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering