Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 15 Oktober 1959 kl. 7:40 i Fall
River, Massachusetts.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står også i Vægt, og din Måne står i Vædder.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Vægten, Månen i Vædderen
Selvom din egentlige, indre natur er afbøjende og sympatisk, vil omstændighederne sikkert føre
dig frem til en ledende stilling. I virkeligheden har du det faktisk bedst i en organiserende
rolle. Du er mest afslappet sammen med andre, når der hersker kammeratskab, gensidighed og
udveksling af ideer. Du arbejder godt i grupper, partnerskaber og kooperative foretagender. Du er
en forligsmand, som forener modsætningerne, hvorved du ofte opnår balance og koordination. Men
din impulsivitet kan få vægtskålen til at hælde i modsat retning. Du kan blive ubalanceret og
foretage forhastede vurderinger. Du er altid opmærksom på begge sider af en sag og bliver
frustreret, når du trænger for dybt ind i tingene, så du ender med at forstå alle parter og til
stor irritation for dig selv ikke kan træffe nogen afgørelse.
I kærlighed er du hengiven og ofte lidenskabelig. Med din indsigt kan du blive en kilde til stor
tryghed for din kæreste. Du har erhvervet denne viden i højere grad ved intuitionens end ved
intellektets hjælp. Du ejer en sjette sans, som giver dig mulighed for at vurdere situationer
præcist og gå direkte til sagens kerne.
Nøglen til en mere harmonisk personlighed ligger i at tøjle dine aggressive impulser og give dit
kommunikerende, kammeratlige selv mulighed for at skinne tydeligere igennem. Hvis du slapper lidt
mere af i jagten på harmoni og fuldkommen balance, vil du falde mere til ro og opnå fred med dig
selv og andre.
Ascendanten i Vægten, Venus i 11. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Vægten op i horisonten. Dets hersker,
Venus, er placeret i 11. hus.
Dette tyder på et liv, hvor du vil indtage en holdning, som er imødekommende, venlig og kærlig.
Mennesker med Ascendanten i Vægten er grundlæggende drevet af deres følelser og emotioner frem
for af intellektet. Dit liv vil afsløre din skarpe iagttagelsesevne og en tendens til at skabe
sammenligninger af en primært æstetisk karakter. Du vil ikke udfolde den helt store energi i dine
gøremål og vil derfor have tendens til at følge rutinen og den mindste modstands vej. Du er et
forstående menneske, som søger andres billigelse og er meget tilpasningsvillig. Din intuition er
bemærkelsesværdig, og du får en rent sanselig glæde ud af at involvere dig i socialt samvær og
elske alle sociale sider af tilværelsen.
Hvis du ikke får styr på denne tendens til at være så stærk engageret i menneskelige relationer,
kan du blive alt for knyttet til andre og afhængig af dem.
Der findes en vis rastløshed, omskiftelighed og mangel på vedholdenhed i dit liv. Dit hovedsigte
ligger hele tiden på favoriseringen af en sammensmeltning af to ting eller to personer.
Uheldigvis gør dette engagement i menneskers indbyrdes harmonisering og tilpasning dig en lille
smule urealistisk og handlingslammet. Du vil imidlertid tage det afslappet, opføre dig sympatisk,
være socialt orienteret og optaget af udsmykning, klæder, sociale konventioner, normer og
æstetik. I kærlighed vil du, såfremt du gør alvor af forholdet, opdage, at forholdet er en
konsekvens af din egen interesse i at smigre dig selv frem for at imødekomme nogen form for
dybere følelser.
Erhvervsmæssigt vil du have tilbøjelighed for aktiviteter, som kræver en høj grad af kultur og
endda viden om kunst.
Du er meget socialt orienteret og optaget af mode og konventioner. Virkelige goder vil komme
gennem venner, som oprigtigt ønsker at hjælpe dig med at dyrke det, der tjener dine interesser. I
værste fald kunne nogle af dine venner vise sig en anelse upålidelige, men ikke i nogen ond
hensigt.
Venus i dette hus er lovende i den forstand, at dine mest elskede drømme vil blive opfyldt på et
ikke alt for sent tidspunkt i livet.
Saturn i 3. hus
Saturn stod i dit 3. hus ved fødslen. Denne planet bibringer alle mentale funktioner et skær af
objektivitet og opfindsomhed; din generelle indstilling er reserveret, alvorlig og udviser en
mangel på dynamik, varme og fleksibilitet. Du tænker meget og er en langsom, men beslutsom
planlægger.
Kampen for at virkeliggøre dine planer i livet kan blive vanskelig, og du vil ikke få megen hjælp
fra dine nærmeste.
Du har tendens til at bekymre dig unødigt eller være overdrevent optaget af planer, som kun vil
give et meget beskedent afkast i forhold til den indsats, som du investerer i dem. Det må
tilrådes, at du planlægger tingene omhyggeligt og realistisk, men uden at overdrive det.
Saturn på dette sted repræsenterer forpligtelser, som du må efterkomme, og som er af en
intellektuel art. Det peger også på, at der på kritiske tidspunkter kan forekomme tests af din
karakter i forbindelse med menneskelige relationer, tests, som du kun kan "bestå" ved at udvikle
en menneskekærlig og medfølende natur, som muliggør undskyldning og tilgivelse.
Månen i 6. hus
Månen stod i dit 6. hus ved fødslen. Dette indikerer blandt andet, at dine arbejdsopgaver livet
igennem vil være varierede, mangfoldige og kræve kontakt med mange mennesker. Helbredsmæssigt
antyder det en mulighed for at komme til at lide under for mange omskiftelser og for mange ting,
som du ønsker at gøre.
Psykologisk set giver denne placering dig tilbøjelighed til at fungere i en underordnet stilling
frem for en ledende.
Endelig indeholder du et psykologisk træk, som afføder et hemmeligt ønske om at blive berømt
inden for dit professionelle virkefelt.
Venus i 11. hus
Venus stod i dit 11. hus ved fødslen. Dine længsler i livet er meget æstetisk orienterede.
Du stræber efter fred og harmoni, og hvis det var op til dig, ville hele verden blive mere human,
venlig og betænksom. I dine mere personlige relationer giver Venus dig en mulighed for at opnå
betydelig vinding og hjælp via dine venner, som vil nære et ønske om at støtte dig i den bedste
hensigt.
Solen i 12. hus
Solen stod i dit 12. hus ved fødslen. Dette kan tyde på et liv fuldt af begrænsninger,
forhindringer og modstand fra mennesker, men samtidig masser af indre styrke og energi.
Du bliver tvunget til at standse op og reflektere over din egen livshistorie. Giv dig tid til
introspektion. Det vil kunne resultere i en renselsesproces, ledsaget af visse
samvittighedskvaler.
Indvendigt er du ganske anderledes end den måde, hvorpå du fremtræder i det ydre. Du besidder
nogle kolossale energiresurser, som kan være delvist skjult også for din egen bevidsthed.
Din indre konstitution er stærk, bydende, åben og generøs i sjælden grad. Du bør i højere og
højere grad forsøge at lade disse egenskaber komme til åben udfoldelse, så de kan overskygge
nogle af de mindre ønskelige sider af din personlighed.
Solen i konjunktion med Ascendanten
Solen i konjunktion ed Ascendanten viser, at du har et stort ønske om anerkendelse og er kreativ
med hensyn til at finde måder, hvorpå du kan få opmærksomhed. Du er almindeligvis kompromisløs.
Du nærer stor tillid til din evne til at hæve dig op over alle livets negative omstændigheder. Du
ved, hvordan du skal bruge dine kolossale, kreative resurser i et direkte angreb på en hvilken
som helst modstander, og du tror på, at tingene vil lykkes for dig til sidst. Som regel sker
dette også, men når du bliver mødt med en hård og stivsindet modstand, kan du gribe til decideret
vold for at demonstrere, at du ikke giver op uden kamp. Du ved, hvordan du kan vinde venner og
påvirke mennesker, og du bruger dette talent effektivt.
For at være virkelig tryg i dit fag bør du have en stilling med en vis autoritet over andre.
Mars i konjunktion med Ascendanten
Mars i konjunktion med Ascendanten giver dig en utrættelig forsyning af energi. Du er i konstant
bevægelse, men sommetider er det bevægelse uden mening. Du savner selvdisciplin og tager vovede
og unødvendige chancer, når du bliver udfordret. Du ønsker mest af alt, at andre mennesker skal
anerkende din overlegenhed.
Det image, som du frembyder over for omverdenen, skjuler et vedholdende mindreværdskompleks. Du
vinder sandsynligvis dine skænderier ved at lave mest larm og trætte dine modstandere med
uophørlig chikane. Men du behøver ikke at spilde energien på denne måde, for du har nogle
kolossale, kreative evner, som blot skal gives retning og mål. Gør du det, vil ingen andre kunne
få succes så nemt, som du kan, og endda have energi til overs.
Positivt set er du uafhængig og fuld af selvtillid. Du ved, hvordan du kan mobilisere andre
mennesker og deres resurser for at nå dine mål.
|