Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 6 Oktober 1908 kl. 15:30 i Fort
Wayne, Indiana.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Fisk, og din Måne står også i Fisk.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Fiskene
Du er meget indfølende, og dit fysiske engagement i en kæreste bliver direkte tilpasset dit
følelsesmæssige og psykiske engagement.
Når du har fundet den partner, som du ønsker, er du den mest villige og medgørlige elsker, men du
bør passe på, at din egen personlighed ikke forsvinder i processen. Det er bedre ikke at tilbyde
den fristelse; være mild og givende, men bevar din individualitet og uafhængighed.
Generelt vil du være lykkeligst sammen med en kæreste, hvis seksuelle bevidsthed er relativt højt
udviklet.
Solen i Vægten
Det, du begærer mest i et forhold, er bestandig vækst og udvikling.
Derfor bør du undgå en kæreste, som ønsker at slå sig til ro i et varmt, hyggeligt, trygt
forhold. Søg efter en mere eventyrglad person, som altid er på udkig efter nye metoder til at
krydre forholdet og holde det i bevægelse.
Den egentlige prøve på et lykkeligt forhold handler om, hvorvidt I begge forstår at vælge den
rette kurs mellem udvikling og stabilitet og undgå revene på begge sider.
Hvis I kan holde kursen, vil I helt sikkert blive et par, som udforsker følelsernes og den
gensidige kommunikations verden, og I vil lære langt mere end de fleste andre om, hvad det er,
der gør et forhold godt eller dårligt.
Hvis du og din kæreste er kreative og gensidigt lydhøre i jeres forhold, vil jeres kærlighed
bliver et varigt og spændende eventyr.
Solen i 7. hus
Med denne placering er det vigtigt, at du vælger en partner, som kan være din ligemand i alle
henseender.
Du bør vælge din partner meget omhyggeligt, for du vil have tendens til at blive meget afhængig
af ham eller hende, især når det virkelig gælder. Ligeledes må din kæreste være i stand til at
stole fuldt og fast på dig; forholdet bør være fuldstændig gensidigt, hvis det skal kunne holde.
Dette bør imidlertid indfinde sig helt naturligt, eftersom parforhold generelt udgør det primære
fokus i dit liv.
Månen i Fiskene
Dine følelser er meget intense og fint afstemte, og du kan sædvanligvis fornemme kernen i et
forhold langt hurtigere, end din partner kan. Du oplever sandsynligvis mange humørsvingninger og
dybe følelsesmæssige ændringer i et forhold, indtil det har stabiliseret sig gennem en længere
periode. Derfor bør du finde en kæreste, som er mere stabil, end du er.
Det vil være godt for dig at have en partner, som kan klare tilværelsens mange besværlige, små
detaljer, så du kan bruge opmærksomheden på livets mere meningsfulde emner. Under sådanne
omstændigheder kan du forvandle kærligheden til et klart og rent middel til personlig indsigt og
åbenbaring, både for dig selv og for din kæreste.
Månen i 1. hus
Din følelsesmæssige tilstand spiller en fremtrædende rolle ved dine beslutninger, og du reagerer
kraftigt og hurtigt på omgivelsernes humør.
Du er sædvanligvis på toppen i alle sociale situationer og er formentlig den første til at vælge
interessante eller betydningsfulde partnere i en hvilken som helst gruppe.
Du ejer evnen til at beslutte dig meget hurtigt i følelsesmæssige anliggender, og du vælger den
partner, som du foretrækker, uden at tøve. Men det vil være klogt af dig at lære mest muligt om
din potentielle partner på forhånd, så du undgår overilede beslutninger.
Månen i konjunktion med Ascendanten
Dit stærke, personlige nærvær gør dig bemærket og giver dig også nogle meget hurtige, direkte
følelsesmæssige reaktioner. Du bør udvise særlig forsigtighed og omtanke, så du er klar over,
hvordan dine reaktioner vil blive fortolket af andre.
Samtidig bør du ikke hykle, for det er du ikke særlig god til.
Du vil muligvis erfare, at følelsesmæssige problemer mindsker din modstandskraft mod sygdom,
eller at fysisk sygdom kan være en kilde til lede eller depression. I begge situationer vil du
blive lykkeligst sammen med en partner, som er sensitiv over for dette problem, og som vil hjælpe
dig med at modvirke det.
Venus i Løven
Denne placering indikerer, at du ejer et generøst begær og en sund seksuel appetit.
Din smag går mere i retning af en total, end af en specifikt lokalcentreret kropslig sensualitet.
Du er ikke interesseret i imponerende udstyr; du ønsker bare, at nydelsen skal være nemt
tilgængelig.
Hvis der er nogen ulemper ved denne placering, må det være, at du stiller store krav til standard
og ikke finder dig i nærighed eller kedsomhed.
Venus i 7. hus
Du har ikke særlig stor glæde af sex, hvis din partner er utryg eller fysisk utilfreds med, hvad
der foregår. Du er derfor en særdeles betænksom elsker, for det er en af dine primære interesser
at sørge for, at din partner har det fornøjeligt, så du også kan have det godt.
Du bliver mest stimuleret af en kæreste, som faktisk på mange måder er meget anderledes end dig,
i det mindste personlighedsmæssigt.
Men sørg for, at du er en jævnbyrdig partner i alle forhold, og lad ikke nogen udnytte dit behov
for en kæreste ved at give dig mindre, end du fortjener.
Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 6 og tolkes derfor i hus 7.
Venus i opposition til Ascendanten
Det er yderst vigtigt for dig at have en partner og et tæt parforhold, for det giver dig mulighed
for at tilfredsstille de fleste af dine personlige behov, både seksuelt og følelsesmæssigt.
Du er en glimrende og meget kærlig partner, som øser sin kærlighed ud over den elskede. Pas blot
på, at din partner ikke udnytter din hjertelige og gavmilde natur, og sørg for, at han eller hun
gengælder dig med tilsvarende mængder af gavmildhed.
Vær selektiv i din generøsitet, og dit forhold vil blomstre smukkere og vare længere. Hvis du er
tolerant over for fejltagelser på kort sigt, men kræver, at de bliver rettet i tide, vil I begge
få det bedre i sidste ende. Under alle omstændigheder har du større mulighed end de fleste andre
for at få et solidt, kærligt parforhold, som vil være dit livs største belønning.
Mars i Jomfruen
Du er en meget forsigtig og følsom elsker, som er meget betænksom med hensyn til at sørge for, at
atmosfæren og omgivelserne for kærligheden er helt rigtige.
Almindeligvis foretrækker du et velindrettet værelse med alt udstyret, så du har overblik over
situationen og kan koncentrere dig om intimitetens mere følsomme detaljer.
Din mest fremherskende egenskab er din opmærksomhed over for seksualitetens myriader af
enkeltheder - alle de bittesmå nuancer, som gør det til en uendeligt varieret beskæftigelse. Men
sørg også for at holde spontaniteten levende!
Mars i 7. hus
Du hælder muligvis mod nogle temmelig intense, ihærdige forhold, hvor både du og din partner
giver og kræver en stor mængde energi.
Du bør være særligt omhyggelig med, at jeres respektive roller i forholdet er tydelige, for at
undgå stridigheder med hensyn til hvilke områder, der hører under hvem.
Men du har det bedst med en konstant partner, som er til stede meget af tiden, for du får en stor
del af din energi og lyst fra partneren, om så også blot i form af inspiration.
|