Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Tiffany Chin [Adb], født 3 Oktober 1967
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Krebsen *Solen i Vægten *Solen i 4. hus *Månen i Vægten *Månen i 4. hus *Månen i opposition til MC *Venus i Jomfruen *Venus i 3. hus *Mars i Skytten *Mars i 6. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 3 Oktober 1967 kl. 0:01 i Oakland, California.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Krebs, og din Måne står i Vægt.

til top

Ascendanten i Krebsen

Du er et meget følsomt menneske og meget knyttet til velkendte omgivelser. Når du møder nye mennesker, er du venlig nok, men du giver dig ikke til at tale om dine indre følelser, før du har fået et godt kendskab til personen. Men når først du har besluttet dig for at stole på et menneske, så nærer du fuldkommen tillid til vedkommende.

Det sted, hvor du bor som barn og ung, vil altid være vigtigt for dig.

Hvis du føler en indre tryghed og selvtillid, kan du være et gavmildt menneske, som altid er villigt til at give af sig selv.

På de områder, hvor du mangler selvtillid, er det et alvorligt problem. Din sensitivitet gør det svært for dig at modtage kritik eller hårde ord fra nogen, især fra dem du holder af. Når du bliver såret, trækker du dig ind i dig selv og undgår andre.

til top

Solen i Vægten

Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene til at ske.

Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.

Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes, at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.

til top

Solen i 4. hus

Varmen og trygheden i dit hjem er meget vigtig for dig, for du har brug for at vide, at du har et sted at trække dig tilbage til. Dine forældre er meget betydningsfulde i dit liv, og deres indstilling vil have en kolossal indvirkning på dig.

Du er sandsynligvis en stille person med stærke følelser og emotioner, og du holder dig meget for dig selv. Men du er ikke egentlig svag eller sky, for du samler kræfter ved at vende dig indad.

Selvom du skulle opleve en rimelig grad af succes, når du bliver ældre, vil du ikke være særlig interesseret i at være berømt. Du er langt mere optaget af at leve op til dine egne indre normer og have en givtig personlig tilværelse.

Når du har det godt og er sikker på dig selv, ynder du at lukke mennesker ind i dit hjem og dele dit gode humør med dem.

til top

Månen i Vægten

Du holder af, at livet er smukt, og foretrækker at lade være med at tænke på ting, som ikke er behagelige. Du er kærlig, varm og venlig, men du kan overse fejl hos andre, som du burde være opmærksom på. Du er en fredselskende person og bryder dig ikke om at indlede stridigheder med nogen.

Du kan vældig godt lide at være sammen med en gruppe af venner, hvor du kan tale med alle og være venlig over for alle. Men når der er et stykke arbejde, der skal gøres, vil du muligvis forsøge at snakke dig fra det eller få en anden til at gøre det. Alligevel vil folk kunne lide dig, ikke for den charme du bruger til at komme ud af vanskelighederne, men for din faktiske tiltrækningskraft. For du er virkelig et venligt og kærligt menneske, og du bør forsøge at udvikle denne side af dig selv.

til top

Månen i 4. hus

For at være på toppen er du nødt til at have et fredeligt hjemmeliv, for det betyder følelsesmæssig tryghed for dig. Når du føler dig stærk og tryg, er du meget venlig og sensitiv over for andre menneskers følelser. Men hvis du føler dig nedtrykt eller utryg, er du tilbøjelig til at trække dig ind i din egen private verden.

Din mor er meget vigtig for dig, og du har brug for at være tæt på hende.

Du er interesseret i fortiden, og måske bliver du en ivrig studerende af historien, især historien om din egen families oprindelse og baggrund.

til top

Månen i opposition til MC

Du er stærkt knyttet til dit hjem og din barndom. Du ønsker at føle, at du hører til et sted og sammen med nogen, for dette tilhørsforhold indgyder dig en følelse af tryghed.

Hvis dit liv er forvirret og utrygt, mens du er ung, vil du få meget svært ved at overvinde virkningerne af dette problem, når du bliver ældre. Du vil aldrig føle, at du er 'god' nok, og dit indre vil bestandigt være i oprør og dine følelser modarbejde dig.

Men hvis dit hjemmeliv er godt og trygt, vil du vokse op og blive en varm, kærlig og gavmild person. Du vil være i stand til at udtrykke dine følelser stærkere end de fleste andre, og du vil eje en indre tryghedsfølelse, som du kan dele med andre, hvor du end kommer.

til top

Venus i Jomfruen

Du kan godt lide at gøre mennesker, som du kan lide, en tjeneste, for det at tjene andre er en af de måder, hvorpå du udtrykker kærlighed og venskab. Det eneste problem vedrørende dit forhold til andre kan være, at du måske tror, at andre kan lide dig for de ting, du gør, og ikke på grund af den person du er. Måske undervurderer du dit eget værd og forstår ikke, hvorfor andre mennesker kan lide dig. Lær at holde af dig selv såvel som af andre.

Du stiller høje krav om perfektion, men du lader dem ikke overskygge din sans for ynde og form.

Du bør dog lære ikke at afvise alt og alle, som ikke lever op til dine høje normer for skønhed eller forpligtelser i forbindelse med forhold til andre.

Du har en god sans for disciplin.

til top

Venus i 3. hus

Du holder af at have skønhed i dine nære omgivelser, og selv som ung kan du udvise en stærk interesse for kunst, teater eller litteratur.

Du lærer muligvis at charmere og smigre andre, men undlad at gøre din fremgang for afhængig af denne evne. Mennesker lærer til sidst at nære mistillid til folk, der smigrer, og du bør forsøge at være ærlig, selv når du siger noget pænt.

Du har en god sans for farve og form.

Hvis du har søskende, vil du formentlig stå dem og også dine øvrige slægtninge meget nær, for deres kærlighed er meget vigtig for dig.

til top

Mars i Skytten

Dine handlinger er motiverede af dine idealer. Du er villig til at arbejde hårdt for at forbedre verden i overensstemmelse med dine idealer og mindre optaget af at få din vilje. Hvis du arbejder sammen med andre, ønsker du at befinde dig i forreste linje, hvor handlingen foregår.

At være udendørs giver dig en følelse af frihed og giver en god kanal for din rigelige, fysiske energi. Denne frihedsfølelse er meget vigtig for dig. Du vil gøre oprør imod alle former for restriktioner.

Du har en stærk retfærdighedssans og er ikke villig til at se nogen blive behandlet uretfærdigt.

til top

Mars i 6. hus

Du nyder hårdt arbejde, så længe du selv kan styre din måde at udføre det på. Du er ret disciplineret i dine arbejdsvaner, og du bryder dig ikke om at arbejde sammen med mennesker, som er mindre disciplinerede end dig. Men hvis du respekterer de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til dig, når de har vist, at de ved mere end du og kan lære dig noget, så kan du blive en glimrende ansat. Når du bliver ældre, vil din arbejdstrang dog kunne udfoldes mere ubesværet, hvis du arbejder som selvstændig.

Når du arbejder sammen med andre, især hvis du er leder, bør du forsøge ikke at være for kritisk. Men med denne placering er det også meget vigtigt, at du lærer at give ærligt udtryk for din vrede.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Tiffany Chin [Adb] (kvinde)
født den 3. oktober 1967 lokaltid: 0:01
i Oakland, CA (US) U.T.: 07:01
122w16, 37n48 sid. tid: 23:37:08

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 9°23'01 i hus 4 direkte
Måne Vægt 1°31'52 i hus 4 direkte
Merkur Skorpion 3°58'06 i hus 5 direkte
Venus Jomfru 0°38'35 i hus 3 direkte
Mars Skytte 15°46'30 i hus 6 direkte
Jupiter Løve 27°08'45 i hus 3 direkte
Saturn Vædder 8°59'11 i hus 10 retrograd
Uranus Jomfru 25°45'06 i hus 4 direkte
Neptun Skorpion 22°31'28 i hus 5 direkte
Pluto Jomfru 21°08'24 slutningen af hus 3 direkte
Sand Måneknude Vædder 27°57'33 slutningen af hus 10 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 12°18'55
2.Hus Løve 2°40'14
3.Hus Løve 25°27'47
Imum Coeli Jomfru 23°46'18
5.Hus Vægt 29°17'34
6.Hus Skytte 8°00'17
Descendant Stenbuk 12°18'55
8.Hus Vandbærer 2°40'14
9.Hus Vandbærer 25°27'47
Medium Coeli Fisk 23°46'18
11.Hus Vædder 29°17'34
12.Hus Tvilling 8°00'17

Større aspekter
Sol Konjunktion Måne 7°51
Sol Sekstil Mars 6°23
Sol Opposition Saturn 0°24
Sol Kvadrat Ascendant 2°56
Måne Opposition Saturn 7°27
Måne Konjunktion Uranus 5°47
Måne Opposition Medium Coeli 7°46
Merkur Sekstil Venus 3°20
Venus Konjunktion Jupiter 3°30
Mars Kvadrat Pluto 5°22
Jupiter Kvadrat Neptun 4°37
Saturn Kvadrat Ascendant 3°20
Uranus Sekstil Neptun 3°14
Uranus Konjunktion Pluto 4°37
Uranus Opposition Medium Coeli 1°59
Neptun Sekstil Pluto 1°23
Neptun Trigon Medium Coeli 1°15
Pluto Opposition Medium Coeli 2°38
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Børnehoroskop af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering