Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Vandbæreren *Solen i Fiskene *Solen i 1. hus *Månen i Løven *Månen i 7. hus *Venus i Vandbæreren *Venus i 1. hus *Mars i Fiskene *Mars i 2. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Vandbærer, og din Måne står i Løve.

til top

Ascendanten i Vandbæreren

Du har en god intelligens, du kan lide at bruge den, og du er meget åben over for nye ideer og oplevelser. Men selvom du er interesseret i nye ting, er det meget svært for andre at overtale dig til at godtage en ny tankegang.

En Vandbærer-Ascendant er ofte et tegn på en interesse for videnskab. Men du kan også være interesseret i sociale problemer og, senere i livet, sociale reformer. Allerede nu har du sympati for de undertrykte, og du ønsker, at alle skal omgås hinanden på en venlig måde, hvor ingen er overordnet eller underordnet.

Sædvanligvis er du rolig og i stand til at beherske dine emotioner.

Når du er overbevist om, at en idé er sand, forsøger du at få alle andre til at blive enige med dig.

til top

Solen i Fiskene

Du er et meget sensitiv og følsomt menneske, som hurtigt fornemmer stemninger og følelser hos andre mennesker og gør dem til dine egne. Dette træk gør det meget nemt for andre at komme til at såre dig følelsesmæssigt. Fordi du ejer evnen til at sætte dig i en andens sted, har du en usædvanlig god fornemmelse af andre menneskers behov. Når der er mulighed for det, forsøger du at hjælpe andre, fordi det også betyder, at du får det godt med dig selv.

Du holder meget ofte af at fortrække ind i din egen private fantasiverden og tænke på ting, som udelukkende betyder noget for dig. Men lad være med at tilbringe så meget tid derinde, at du mister fornemmelsen af, hvad der foregår ude i virkeligheden.

Du er muligvis lidt sky, fordi du føler, at du må kunne stole på mennesker, før du for alvor åbner dig for dem. Men selvom du er sky, så har du brug for andre, for uden dem føler du dig ensom, selv i din egen private verden.

til top

Solen i 1. hus

Du ejer en stærk personlighed, som straks gør indtryk på andre mennesker. Du er viljestærk og energisk. Problemet er, at du måske ikke lader mennesker omkring dig være sig selv. Ikke desto mindre så har de ret til at hævde sig, og du bør give dem muligheden.

Din store selvtillid kan være meget nyttig, blot du kender dine begrænsninger.

Du er fysisk stærk og burde have et godt helbred. Hvis du kan lære at acceptere dine begrænsninger og styre din energi ordentligt, vil du kunne udrette en hel del.

til top

Månen i Løven

Du anser dig selv for betydningsfuld og ønsker at foretage dig ting, som gør andre mennesker stolte af dig. Men først og fremmest skal du selv føle stolthed.

I en gruppe vil du på enhver måde forsøge at være den, der bliver lagt mærke til. Du tager dine egne følelser meget alvorligt og er tilbøjelig til at betone eller overdrive dem, når du taler med andre.

Frem for alt har du behov for at være dig selv, og du har ikke nemt ved at optræde sådan, som andre ønsker det.

Du er følelsesmæssigt meget varm, og hvis du kan lide et menneske, lader du vedkommende det vide. Men du har også selv behov for kærlighed og hengivenhed og frem for alt bekræftelse. Jo bedre du har det med dig selv, desto mindre behov har du for at prale.

til top

Månen i 7. hus

Du vælger dine personlige venner ud fra, hvordan du reagerer følelsesmæssigt på dem. Hvis ikke mennesker appellerer stærkt til dine følelser og tilbyder følelsesmæssig støtte og tryghed, føler du dig ikke tiltrukket af dem.

Du tiltrækker selv mennesker, hvis følelser er stærke og tæt ved overfladen, for du kan lide at være velunderrettet om dine venners sindstilstand. Grunden til, at du tiltrækker den slags mennesker, er, at de hjælper dig med at forstå dine egne følelser.

Det er sandsynligt, at du vil gifte dig eller danne et tæt parforhold tidligt i livet. Du har brug for sådan et forholds tryghed og følelsesmæssige nærhed.

til top

Venus i Vandbæreren

Du er venlig over for mennesker, men sommetider kan du have svært ved at knytte nære bånd. Du foretrækker venner, som på en eller anden måde er spændende og anderledes.

Du nyder at være populær, og du arbejder godt sammen med andre i gruppeprojekter og holdindsatser. Du forstår umiddelbart, hvad der er godt for gruppen, og kan tilpasse dine egne mål efter det.

til top

Venus i 1. hus

Dette er en meget gunstig placering, for den sætter dig i stand til at gøre et godt indtryk på andre og blive vellidt. Du lægger stor vægt på dit udseende, for du hader at virke sjusket. Du vil muligvis udvikle et vist kunstnerisk talent, som vil blive støttet af din sans for form og design.

Du bestræber dig meget på at komme godt ud af det med andre, og sædvanligvis forsøger du at vinde diskussioner med diplomati og takt frem for styrke. Du må lære at være selvhævdende, når det er nødvendigt, og forsvare din ret, om nødvendigt kraftfuldt. Du kan bibringe verden megen skønhed, og du vil præsentere denne mest effektivt, hvis du lærer at kombinere charme med styrke.

til top

Mars i Fiskene

Du er temmelig følsom, og hvis du ikke føler dig glad, har du ikke ret meget energi.

Du har svært ved at optræde selvhævdende. Du lader muligvis andre mennesker udnytte dig, fordi du er usikker på, om du har ret til at gå videre med dine egne planer. Måske viger du tilbage for mennesker, som er dominerende, hvilket kan få dig til at ignorere deres handlinger eller forsøge i al hemmelighed at snige dig uden om dem. Sidstnævnte tendens skal du holde et vagtsomt øje med. Hvis du forsøger at slippe af sted med at handle bag ryggen på andre, vil du gradvist undergrave deres tillid til dig.

Efterhånden som du bliver ældre og mere selvsikker, vil du være i stand til at optræde mere selvsikkert og gøre ting for andre med færre tanker på dig selv.

Dette betyder ikke, at du ikke kan få succes; du har lige så mange muligheder for succes som alle andre.

til top

Mars i 2. hus

Når du ser noget, som du har lyst til at eje, ønsker du dig det rigtig meget og arbejder hårdt for at få det. Du føler, at det bør stå dig frit for at øde dine resurser eller penge bort, hvis du ønsker det, eller at være sparsommelig og forsigtig, såfremt du ønsker det. Men på grund af dette tvangsbetonede træk hos Mars vil du med langt større sandsynlighed være uforsigtig i den slags sager. Planlæg derfor omhyggeligt hvad du virkelig har brug for, og køb det så først efter grundige overvejelser.

Alle, der provokerer din stærke ejendomsfølelse, vækker din vrede. Det er ikke, fordi du er specielt selvisk, men du ønsker at give din gaver frivilligt og på egen foranledning.

I det lange løb må du lære at være mindre besiddende over for de ting, som du ejer. Ellers vil dine ejendele give dig større smerte end glæde.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 slutningen af hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Større aspekter
Sol Opposition Neptun 2°58
Måne Opposition Venus 7°19
Måne Kvinkuns Mars 3°00
Måne Sekstil Jupiter 7°15
Måne Opposition Saturn 5°47
Merkur Konjunktion Mars 1°37
Merkur Kvinkuns Jupiter 2°38
Merkur Trigon Pluto 2°53
Merkur Trigon Medium Coeli 3°56
Mars Trigon Pluto 4°30
Mars Trigon Medium Coeli 5°33
Jupiter Trigon Saturn 1°28
Jupiter Opposition Uranus 2°12
Jupiter Kvadrat Pluto 0°15
Saturn Sekstil Uranus 3°40
Saturn Kvinkuns Pluto 1°43
Saturn Kvadrat Medium Coeli 2°46
Uranus Kvadrat Pluto 1°57
Uranus Kvadrat Ascendant 5°18
Uranus Kvinkuns Medium Coeli 0°54
Pluto Trigon Medium Coeli 1°03
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering