Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 29 Juli 1921 kl. 21:00 i San
Francisco CA, Alaska.
Dit soltegn er Løve. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Fisk, og din Måne står i Tvilling.
Ascendanten i Fiskene
Du er meget sensitiv og kan hurtigt fornemme andres følelser, men på en sådan måde at disse
følelser bliver dine egne. Derfor vil det være en god idé at undgå at omgås negativt indstillede
mennesker, for ellers vil du også begynde at føle dig negativ. Du har tendens til idealisme, så
det er vigtigt for dig at tro på noget ud over det, som du kan opfatte med dine sanser.
Din gode fantasi kan give dig talent for kunst eller musik, eller det dukker måske simpelthen op
i form af en opfindsomhed og en kreativitet, som du kan anvende på mange områder af livet.
Du er meget forstående over for andre. Hvis nogen virkelig har brug for hjælp, så er du parat til
at give den.
Du er ikke altid videre selvhævdende, og du kan måske misunde andre, som synes at have mere
energi, eller som kan presse på for at få deres vilje. Lad være med at misunde dem, for verden
har også brug for mennesker som dig, mere stille mennesker, som forsøger at gøre verden bedre for
os alle.
Solen i Løven
Du er livlig og viljestærk, og du holder af at være centrum for opmærksomheden. Andre mennesker
kan lide dig, fordi du grundlæggende er varm og kærlig. Du arbejder hårdt for at få din vilje i
forholdet til andre. Du bør imidlertid passe på ikke at føre dette træk for langt, for det kan
drive mennesker bort, som ellers kunne blive dine venner. Du er stolt og anser dig selv for
betydningsfuld. Det positive ved dette er, at du kvier dig ved at kompromittere dig selv.
Når du bliver ældre, vil du gerne være et menneske af en vis betydning og, om muligt, en leder.
Allerede som ung vil du spille denne rolle når som helst, der er mulighed for det, og det vil
formentlig fungere fint, for du ønsker også at være din lederpost værdig.
Solen i 6. hus
Du er en smule sky, og du foretrækker at arbejde i stilhed ude på sidelinjen. Men alt hvad du
gør, ønsker du at gøre virkelig godt. Du har nogle høje normer og ønsker, at alt dit arbejde skal
være næsten så perfekt som muligt.
Måske har du svært ved at forsvare dig over for aggressive personer. Men hvis ikke du lærer
dette, kan de forsøge at styre dit liv. Du har brug for større selvtillid og en mindre grad af
selvkritik.
Du er meget optaget af langtrækkende mål og mere disciplineret end de fleste andre på din alder
med hensyn til at fastholde disse mål.
Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 5 og tolkes derfor i hus 6.
Månen i Tvillingerne
Dine følelser skifter meget hurtigt, og du er temmelig rastløs. Du kommer hurtigt til at kede
dig, og tankerne har tendens til at vandre, hvis du er tvunget til at fastholde opmærksomheden
for længe ved én bestemt ting. Men du er meget nysgerrig og ivrig efter at prøve alle nye
oplevelser.
Du nyder at rejse, fordi det giver mulighed for nye oplevelser. Og du har det på samme måde med
nye ideer, for du ønsker at vide alt, der er at vide.
Et meget positivt aspekt ved denne Måne-placering er, at du formentlig vil lære at lade
intellektet styre følelserne. I situationer hvor andre handler vildt og følelsesladet, bevarer du
roen og er i stand til at se, hvad der i virkeligheden foregår.
Månen i 3. hus
Dine følelser påvirker dine beslutninger i en sådan grad, at det bliver umuligt at være objektiv,
medmindre du gør en rigtig stor indsats for det. Du har dog en god forståelse af, hvad der er
rigtigt for dig og hvad ikke, og efterhånden som du vokser op, vil du lære at kende forskel på at
bedømme noget ud fra et emotionelt lune og at bedømme med ægte intuition.
På den anden side er du god til at tale om dine følelser.
Dine vaner har en meget stærk indvirkning på, hvordan du tænker og agerer. Vær på vagt over for
fordomme og forestillinger, som andre har lært dig.
Venus i Tvillingerne
Du holder af at møde mange mennesker og have så mange venner som muligt, for du elsker variation.
Jo flere mennesker du kender, desto mindre keder du dig, så du handler ganske venligt og åbent.
Du udtrykker dig selv på en levende måde, og andre vil formentlig nyde din humor og dit
interessante vid.
Denne Venus-placering betyder, at du vil være interesseret i kunst og poesi, når du bliver ældre.
Selvom du godt kan lide at vide en masse om mange forskellige mennesker, så er du ikke
interesseret i at komme på nært hold af dem eller blive indblandet i deres liv. Du har muligvis
vanskeligt ved at knytte dig tæt til nogen.
Venus i 4. hus
Du holder af, at dine omgivelser er komfortable, behagelige, elegante og graciøse. Når du bliver
ældre, vil du måske give dig til at samle på kunst eller andre genstande til udsmykning af dit
hjem.
Det er vigtigere for dig end for andre at blive elsket af dine forældre. Formentlig vil du
modtage al den varme og kærlighed fra dem, som du behøver. Men hvis dit forhold til dem begge
eller den ene af dem er vanskeligt, vil du rent psykisk blive mere såret end de fleste andre.
Venus i opposition til MC
Dit nuværende hjem burde være et sted præget af varme, kærlighed og venlighed, og mens du er ung,
vil din tilværelse formentlig være ganske fredfyldt. Som følge heraf vil du under opvæksten have
et glimrende forhold til dine forældre, og du vil føle dig fuld af selvtillid. Du er i stand til
at give og modtage kærlighed på en uanstrengt måde og få andre til at mærke din personlige varme.
Du nyder at have venner, som kommer i dit hjem, for du kan godt lide at dele din personlige
verden med andre og få dem til at føle sig lige så godt tilpas i den, som du selv gør.
Du elsker at være omgivet af elegance og ynde.
Mars i Krebsen
De ting, du foretager dig, afhænger i usædvanlig grad af dit humør. Når du føler dig positiv og
munter, handler du fuld af selvtillid og selvhævdelse. Men når du er nedtrykt, er du mere
tilbagetrukken og langt mere irritabel.
Prøv at lade være med at holde så meget igen på vreden. Det er meget bedre at udtrykke den end at
holde den tilbage, så den gradvist kommer til at forgifte dit humør.
Sommetider kan denne Mars-placering være et tegn på problemer og uoverensstemmelser med familien.
Men det er nok mere sandsynligt, at alt vedrørende din familie og din familiebaggrund og arv
fremkalder en dyb loyalitetsfølelse hos dig.
Mars i 5. hus
Du har et stort behov for at udtrykke dig og helt åbent at være dig selv. Du fortæller, hvad du
tænker, og lader alle vide, hvilket humør du er i. Af den grund har du ry for at være ærlig, om
ikke ligefrem taktfuld.
Du lægger stor energi i alle dine aktiviteter, men især det, du gør for morskabs skyld. Det er
svært for dig at være låst fast i noget i for lang tid, for du bliver rastløs, hvis du ikke
virkelig nyder dit arbejde. Grundlæggende foretrækker du leg frem for arbejde. Men som voksen vil
det måske lykkes dig at finde en karriere, som virkelig er 'sjov' for dig.
|