|
Hussystemer
Præsentation af astrologien
Som vi har nævnt tidligere, viser de astrologiske huse os hvilke områder eller aspekter af livet, der har større vægt end andre i et horoskop. Hvert eneste astrologisk hus står for et bestemt område. Et horoskops husinddeling varierer fra menneske til menneske, da den bliver beregnet ud fra den nøjagtige fødselstid og fødestedets geografiske position. Horoskopet opdeles af to akser i en østlig og en vestlig halvdel samt en dag- og natdel. De fire skæringspunkter mellem disse to akser og ekliptika er bestemmende for horoskopets husinddeling. Denne baseres som regel på en yderligere opdeling af hver af de fire opståede kvadranter i tre dele. Der findes flere matematiske modeller til beregning af husene. Følgelig findes der også en temmelig lang liste af forskellige hussystemer (Placidus, Regiomontanus, Lige store huse, Vehlow, osv.). Flertallet af dem adskiller sig kun ved den metode, de benytter til at opdele kvadranterne. Overgangen fra ét hus til et andet er ikke lige så skarp som ændringen fra ét tegn til et andet. Planeter, der er placeret nær afslutningen på et hus, tolkes ofte, som om de tilhører det efterfølgende hus. Horisontlinjen Ascendant og Descendant
|