|
Astrodiensts horoskoper er nemme at forstå,
selv for mennesker som ikke tidligere har beskæftiget
sig med astrologi - du behøver ikke at kende noget
til den anvendte videnskabelige jargon for at få noget
ud af vore horoskoptydninger. Men hvis vi er heldige, vil
din interesse for dette fascinerende emne være blevet
vakt af en af vore korte tekster. Denne korte online-præsentation
kan hjælpe dig med at blive mere fortrolig med de fleste
af de astrologiske teknikker og bibringe dig en grundlæggende
forståelse af, hvordan det hele bliver fremstillet.
Hvis du ønsker at vide mere om astrologi, vil vi anbefale,
at du læser nogle af de standardværker, som er
nævnt til sidst i præsentationen, eller kontakter
et astrologisk uddannelsested i nærheden af dig.
Præsentation
Astrologien anser menneskeheden
for at være under
indflydelse ikke blot af arvelige faktorer og miljøet,
men også af solsystemets konstellationer i fødselsøjeblikket.
Planeterne opfattes som basale livsenergier, redskaber
som vi lever ved og grundlaget for hele vores eksistens.
Disse planetkræfter antager forskellige former, afhængigt
af deres placering i zodiakken og af den vinkelafstand,
de indtager til hinanden.
Aspekterne mellem planeterne beskriver
disse vinkelafstande, og planeternes positioner i forhold
til fødestedet
fortæller os om deres udfoldelse på de livsområder,
som beskrives af de astrologiske huse.
Gennem en fortolkning af disse aktørers (planeternes)
roller og egenskaber (elementer, tegn og huse) og skabelsen
af en syntese heraf er astrologien i stand til at fremstille
et komplet og forståeligt billede af personen og
hans eller hendes potentialer, baseret på fødselshoroskopet. |